Annonce
Hedensted

Nu skal Svanedams-kvarteret bevares: Byrådsflertal stemte for forbud mod ombygning

Et flertal i byrådet vil bevare Svanedamskvarterets gamle stil. Nu skal der laves en bevarende lokalplan. Foto: Mads Dalegaard
En husejer på Søgade i Juelsminde får nej til en planlagt ombygning af et hus fra 1930. Byrådet vil lave en lokalplan for at bevare områdets udseende.

Juelsminde: Én ting var der enighed om på byrådsmødet onsdag aften, da en sag om en tilbygning til et hus i boligkvarteret ved Svanedammen var til debat.

- Vi skulle have gjort det for lang tid siden. Det handler om at vise respekt for kulturmiljøer, og jeg har en forventning om, at vi nu kommer til at opleve et paradigmeskifte, der tager større hensyn til det, sagde Torsten Sonne Petersen (SF).

Et spørgsmål om kulturmiljøer

Dét, byrådet skulle have handlet på, var at bevare den særlige byggestil, som husene omkring Svanedammen er bygget i. En husejer på Søgade i Juelsminde har søgt om tilladelse til ombygning af en villa fra 1930 med høj tagrejsning.


Desværre har andre en anden smag. De skal ikke bo i huset, men vil gøre sig til dommer over, hvordan husejeren skal bo.

Lars Bro (LA)


Kommunen har modtaget materiale, der viser, at villaen vil få store vinduespartier, fladt tag og tagterrasse. Men det vil være for stor en ændring i forhold til den oprindelige byggestil, mener både forvaltningen og flere politikere.

En del af husene er bygget i 1930'erne i den såkaldte Bedre Byggeskik – en stil, der var fremme fra ca. 1915 til 1940. Foto: Mads Dalegaard

Et mindretal på fire byrådsmedlemmer mente derimod, at husejeren havde købt huset i forventning om at kunne lave en markant ombygning. Der ligger nemlig andre huse i kvarteret, som er nyopførte eller forandret markant.

- Vi har en mand, der i god tro erhverver en bolig til sig selv og sin familie og får lavet et projekt, der falder i hans smag. Desværre har andre en anden smag. De skal ikke bo i huset, men vil gøre sig til dommer over, hvordan husejeren skal bo. Hvis jeg skulle købe et hus pålagt med de begrænsninger, så ville jeg løbe skrigende bort, sagde Lars Bro (LA).

Annonce

Den berømte streg

Omvendt udtalte flere byrådsmedlemmer, at det var en skam at ændre så meget på huset, fordi det kommer til at stikke af i forhold til den oprindelige byggestil.

- Det er vigtigt, vi får trukket den berømte streg for at bevare området. Men hvis manden har haft udgifter, så må kommunen eventuelt komme til lommerne, sagde Carsten Clausen (V).

- Jeg kan godt se dilemmaet, men på Torvet i Juelsminde går man eksempelvis i gang med seks boliger, der bliver bygget, så de passer ind i stilen, så det kan godt lade sige gøre, sagde Henrik Alleslev (S).

Annonce

21 for - fire imod

21 byrådsmedlemmer stemte for at nedlægge et forbud mod tilbygningen, mens Lars Bro (LA), Lars Poulsen (V), Kirsten Terkilsen (V) og Jacob Toftebjerg (V) stemte imod, mens Ove Kjærskov Nielsen (DF) og Gitte Andersen (V) undlod at stemme.

Teknisk udvalg skal nu i gang med en bevarende lokalplan for området.

- Husejeren kan derefter ansøge om en tilbygning, der passer til de krav, der er i lokalplanen, understregede formand for teknisk udvalg Lene Tingleff (V).

Hvorvidt husejeren kan få erstatning, som følge af forbuddet, vides endnu ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Fjerde formodede gerningsmand i Nørretorv-sagen fortsat på fri fod - intet nyt om offers tilstand

Annonce