Annonce
Horsens

Nu skal præsteboligerne passes fra centralt hold

Oprindeligt var præstegårdene - her Vær Præstegaard i starten af 1900-tallet - egentlige gårde, som præsterne drev ved siden af deres kirkelige arbejde. I dag administreres og vedligeholdes præsteboligerne af menighedsrådene. Opgaven er meget forskelligartet - fra helt nye boliger til unikke og fredede gårde. Vær Præstegaard ser i dag helt anderledes ud og rummer nu sognets kirkelige administration. Arkivfoto

Syv sogne i Horsens Provsti overlader administration og vedligehold til et bygningsudvalg under provstiudvalget. Det skal bl.a. sikre ensartet standard i boligerne.

Horsens: I mands minde har det været kutyme, at de enkelte menighedsråd administrerede og vedligeholdt sognenes præsteboliger.

Det er nu på vej til at ændre sig.

Her og nu har syv sogne i Horsens Provsti sagt ja til et gå med i et forsøg, der flytter opgaven fra menighedsrådene til provstiudvalget.

Sognene er Lundum-Hansted, Sønderbro, Torsted, Vor Frelsers og Vær-Nebel. Her vil menighedsrådene i en forsøgsperiode på to år, begyndende ved årsskiftet, overlade arbejdet med boligerne til et bygningsudvalg, der får tilknyttet dels en bygningssagkyndig, dels en fast håndværker.

Annonce

Præsteboligerne i de syv sogne

Lundum-Hansted har én præstebolig, placeret ved Hansted Kirke. Der er tale om en helt ny, klimavenlig bolig.Sønderbro har lige nu ingen tjenestebolig. Det er dog besluttet, at der skal bygges eller købes en bolig til den nye præst, når sognepræst Ebbe Elm holder. Den anden præstestilling i sognet er uden bolig.

Torsted har én præstebolig, som beboes af provst Annette Brounbjerg Bennedsgaard. Sognets andre præster har ikke embedsbolig.

Vor Frelsers Sogn har lige nu én bolig, hvor sognepræst Leif Nielsen bor. Én stilling er uden bolig. Til sognets tredje præstestilling, som lige nu er besat med en vikar, skal der købes eller bygges en embedsbolig.

Vær-Nebel har én bolig, som sognepræst Gudmund Rask Pedersen bor i. Til sognets anden præstestilling er der ikke tilknyttet bolig.

Undgår konflikter

Initiativet til forsøget kommer fra Kirkeministeriet og bunder i mange års diskussioner i det kirkelige miljø. Her har forslaget om den centrale styring ofte været oppe.

Med forsøget, som måske bliver permanent, er der lagt op til en administrativ lettelse for menighedsrådene og en større ensartethed i boligernes standard, samtidig med at konflikter mellem præst og menighedsråd kan undgås.

- Vi har haft bl.a. alle formændene for menighedsrådene i Horsens Provsti samlet og spurgt dem, hvad de gerne vil bevare i rådenes regi, og hvad de gerne vil flytte. Her var der enighed om i første omgang at kigge på præsteboligerne, fortæller provst Annette Brounbjerg Bennedsgaard.

Fra 70'er-byggeri til helt nyt

Med forsøget i de syv sogne er ikke sagt, at her er problemer. I stedet handler det om en smidigere administration og om at kigge fremad.

- Vi er i en situation, hvor vi oplever mangel på præster. Vi kan i den sammenhæng gøre Horsens Provsti til et attraktivt område med gode boliger af ensartet standard, siger provsten.

Håbet er også, at den lokale folkekirke ved at samle ekspertisen kan få bedre boliger for de samme penge og samtidig arbejde hen mod mere grønne boliger.

Det kommende bygningsudvalg får alle muligheder for at "øve" sig. I de deltagende sogne rækker præsteboligerne fra 70'er-byggeri til helt nyt, og i to af sognene skal der (som det fremgår af faktaboksen) bygges eller anskaffes nye boliger.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce