Nu skal det klarlægges: Kan der dyrkes tang i stor stil i Horsens Fjord?

Horsens: Sukkertang smager supergodt. Vi har spist lidt af det, når det er kommet op på skibet - især de unge friske tangplanter, fortæller seniorforsker ved Aarhus Universitet, Annette Bruhn.

Hun leder i disse dage en ekspedition på 12 forskere om bord på universitetsskibet Aurora.

I løbet af en uges tid har skibet bragt dem til tangmarker ved Grenå og til Horsens Fjord, hvor Danmarks største tanganlæg på 100 hektar ligger. Anlægget ejes og drives af Hjarnø Havbrug.

Ud over de mere uvidenskabelige smagsprøver, er der blevet gået videnskabeligt til værks 24 timer i døgnet om bord på skibet. Der skal foretages så grundige undersøgelser, at man efterfølgende kan rådgive myndighederne om, hvad der sker i havmiljøet, hvis man dyrker sukkertang i stor skala - både i Horsens Fjord - og andre steder i landet.

- Vi skal undersøge, hvordan dyrkning af sukkertang påvirker havmiljø og klima. Der er stor interesse for tangdyrkning, men myndighederne kan ikke give langsigtede tilladelser til tangdyrkning i danske farvande, før man er helt på det rene med, hvor omfattende de positive konsekvenser ved at dyrke sukkertang er og ikke mindst - om der er nogen negative konsekvenser, forklarer Annette Bruhn fra skibsdækket.

- Dyrkning af tang i Danmark - sukkertang især - er noget, der er meget stor interesse for, som en ressource både til fødevarer og til foder til dyr. Men fordi tangen naturligt optager næringsstoffer fra havvandet, når det vokser, er tangdyrkning også en metode til at skåne havmiljøet for de ekstra næringsstoffer, der bl.a. kommer fra land og fra havbrug, fortæller Annette Bruhn.

Forskningslederen understreger, at man ikke kan drage nogen sikre konklusioner af undersøgelserne indtil videre. Det kræver, at forskerne får tid til at komme til bunds i måleresultaterne.

- Nu har vi bunker af data, vi skal hjem og se på. Vores undersøgelser tyder på, at sukkertang ikke har negativ effekt på ålegræsset. Så vidt vi kan se, er der heller ikke nogen negativ effekt på havbunden - der er i al fald ikke iltsvind under tanganlæggene. Så nogle af de negative effekter, man har postuleret, dem kan vi i hvert fald ikke umiddelbart dokumentere. Og det er jo også vigtigt, siger Annette Bruhn.

Forskningsskibet startede i sidste uge med at undersøge tangmarker ved Grenå, hvor der er et mere uroligt vandmiljø med en lidt større saltholdighed, end man ser i den roligere Horsens Fjord.

- Vi har haft travlt. Vi har gang i så mange projekter. Vi skal have målt alt i og omkring de her tangmarker. Vi har haft folk ude for at måle strømforhold, vandkemi, vi har dykkere nede i tanghaverne, vi laver eksperimenter om bord med tang i store kar og plastikposer. Vi har utrolig mange undersøgelser i gang - vi har kun den her uge til det, så er der nogle andre, der skal bruge skibet, fortæller Annette Bruhn.

Natten til mandag drog universitetsskibet tilbage til Aarhus, og så skal de tolv forskere i gang med at gå til bunds i det store materiale, de har med hjem - foruden at den soltørrede tang skal spises.

- Det smager supergodt. Frisk tang smager lidt af sprøde ærter. Og når man tørrer det, får det en lidt mere salt-umami-agtig smag, fortæller seniorforsker Annette Bruhn.

Det er Center for Havforskning, der har støttet ekspeditionen.