Annonce
Erhverv

Nu skal der øl på hylderne i lukket vinbutik i Nørregade: Lars Henrik flytter garage-butik til midtbyen

Lars Henrik Jensen har normalt 150-200 forskellige øl i sortiment, og han gør en dyd ud af, at der altid er nyheder iblandt. Når han får mere plads, bliver der også plads til flere forskellige øl, siger han. Arkivfoto: Jens Amtoft
En forkærlighed for historien bag spændende specialøl greb om sig for Lars Henrik Jensen, som i tre år har brugt sin fritid på at finde øl og sælge dem fra sin garage i Tvingstrup. Men næste år flytter han Øl2Go til større rammer i Nørregade i Horsens.

Horsens: En ny lejer har sat sin underskrift på lejekontrakten til butikken på Nørregade 16, hvor Holte Vinlager i cirka fem år solgte vin. Snart skal der sælges øl.

Det fortæller Lars Henrik Jensen, som står bag firmaet Øl2Go. Siden 2018 har han solgt danske specialøl som et hobbyprojekt fra privatadressen i Tvingstrup, hvor han har indrettet garagen som butik. Til daglig arbejder han med it hos Nrgi, men i fritiden har interessen for øl grebet om sig til en forretning, som han altså nu udvider.

- Det var ved at være for småt i garagen, så jeg har længe tænkt over, at hvis jeg skulle noget mere, og hvis jeg skulle have et større udbud, så skulle jeg åbne en butik i Horsens. I Tvingstrup har jeg 20-30 kvadratmeter, men nu får jeg cirka 160, fortæller øl-sælgeren, som dog først åbner på Nørregade i det ny år.

Annonce

- Jeg har travlt i tiden her op til jul, hvor jeg blandt andet bruger to hele weekender i november med en stand på Fængslets julemarked. Så jeg har valgt først at overtage lejemålet til februar, siger han.

Efter vinhandlen rykkede ud af Nørregade 16, varede det ikke længe, inden erhvervsmægleren Nordicals kunne skrive udlejet. Det fortæller mægler Mark Bruun Mathiassen, som melder om stor interesse for lejemål i netop Nørregade, hvor der for nylig er fundet lejemål til både blomsterhandler, pizzeria og et rumænsk supermarked. Foto: Marianne Husted.

En endelig åbningsdato er ikke på plads, men det vil formentlig være i løbet af februar eller marts, fortæller Lars Henrik Jensen.

Den gode historie

Allerede under corona-nedlukningen udvidede han sit foretagende med en webshop.

- Der blev jo tid til at nørde med at udvikle den og få den op at køre for forholdsvis fornuftige penge, fortæller han.

Netop i coronatiden landende webshoppen godt, og i dag sælger den pænt, men stille og roligt, siger Lars Henrik Jensen. Og det er den fysiske butik, der er kernen for ham, understreger han.

- Jeg vil jo gerne have folk ind i butikken og fortælle dem den gode historie om øllet. Det har været ideen hele tiden, forklarer han.

Jeg åbnede Øl2Go ud fra et ønske om at sælge gode øl med spændende historier. Hvis du kommer forbi butikken, kan du få begge dele.

Lars Henrik Jensen

Gode brygmesterhistorier om øllets tilblivelse og indhold og de tanker, der ligger bag ideen og skabelsen af de forskellige specialøl, er noget af det, Lars Henrik Jensen selv fascineres af, når han besøger de små og mellemstore bryggerier i Danmark i jagten på spændende øl.

Til alle, der er interesseret, fortæller han gerne videre, lover han.

Annonce

Fra overskud til sats

Selvom Øl2Go bliver en væsentlig større butik, laver Lars Henrik Jensen umiddelbart ikke om på, at det er en fritidsbeskæftigelse for ham.

I dag er butikken åben torsdag, fredag og lørdag, men åbningstiderne i den ny butik har han endnu ikke lagt sig fast på. Det bliver så meget som muligt, og med tiden måske mere og mere, siger han, som selv vil stå bag disken.

Han håber, at foretagendet kan vokse til noget mere, end det er i dag.

- 2020 var mit første år med et lille overskud, så det er jo lidt af et sats at se, om det kan hænge sammen, når udgifterne til huslejen også stiger, siger han.

Men han oplever en stigende interesse for specialøl - også fra vindrikkere og fra folk, der ellers ikke er til almindelig øl, men som for eksempel får smag for sour beer, en øl med syrlig smag, der minder lidt mere om cider, forklarer han.

Selvom der kan være mange om buddet, når det kommer til ølsalg, er der ikke mange, som i samme omfang har specialiseret sig med danske specialøl og et anderledes udvalg som Øl2Go, mener Lars Henrik Jensen. Han tror derfor på sit sats, fastslår han.

Annonce

Langt mere synlig

Øl-entusiasten har næsten halvandet år drømt om at flytte sin garagebutik til større rammer inde i Horsens, og lige så længe har han stille og roligt luret efter de rette lokaler, afslører han. Blandt andet for at få butikken gjort mere synlig.

- I Tvingstrup skal man køre efter det. Man skal vide, jeg er her, og man skal gide det. Her i Nørregade kan man bare droppe ind, når man kommer forbi, siger Lars Henrik Jensen.

Annonce

Messemanden trak stikket og blev kastet ud i det blå

Horsens For abonnenter

Lukning af smutveje i Dagnæs er skudt til hjørne: Politiker vil høre borgernes mening efter utilfredsstillende forløb

Danmark

Mandagens coronatal: 570 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

HPK Hvidevarer bliver til Skousen: Jens Kristian sælger sit livsværk efter 26 år

Erhverv For abonnenter

Masterchef-deltagelse satte skub i livslang passion: Troels Katholm dropper pædagog-job og går all-in med madprojekt

Horsens

Ny type butik i bytorvet har fået særlige vilkår: Centerdirektør ser det som en håndsrækning og et bidrag til både nytænkning og variation for centret

AC Horsens For abonnenter

Alt du skal vide om AC Horsens' oprykningschancer: Sådan ser regnestykkerne ud, svækkelsen af Nykøbing FC, AC-spillere i karantænefare og risikoen for gummiben

Ekspert om Natos vokseværk: - Fjenden er Rusland, og Rusland er på røven for at sige det på firkantet dansk

Østjylland

Klimabroen skal forbindes med nordsiden af fjorden - men politikerne vil stadig gerne diskutere, om den overhovedet skal bygges

HH Elite For abonnenter

HH Elites storskytte om svært første halvår i klubben: Derfor har sigtekornet været under niveau - sådan vil hun indstille det til den kommende sæson

Kultur

Fødselsdagsfest i fangernes gamle fort: Se hvad Fængslet har skabt gennem 10 år

Livsstil

Kærestepar solgte nyt Lalandia-hus i løbet af 14 dage: - Vi fandt ud af, at det nok ikke lige var lykken med to små børn

Ingrid er i syv sind, mens 80-årige Erling overvejer kovending efter debat om forsvarsforbeholdet: - Messerschmidt skuffede

Erhverv

Flyveplads er helt forandret: Før var der brummende fly og hektisk aktivitet - nu skal der slappes af og holdes selskaber

Hedensted For abonnenter

For lidt plads i spandene og mangel på information frustrerer borgerne - men der er også ros til den nye affaldsordning

Erhverv

Ny administrerende direktør i spidsen for M+ Ejendomme, som har rod i Michael A. Mortensens første selskab

Annonce