Annonce
Østjylland

Nu rejser længe ventet vartegn i det vestlige Aarhus sig: Første halvdel af 'Byporten' godt undervejs

Skyerne trækker truende sammen, men der er ikke tale om ildevarslende symbolik, blot lidt ustadigt forårsvejr. Det store erhvervsbyggeri 'Byporten' langs Viborgvej skrider frem som planlagt, og bygherren håber at kunne starte på etape to på den nordlige side af vejen (på græsset i forgrunden) inden for halvandet års tid. Foto: Jesper Bech Pedersen
Det er blevet kaldt et evighedsprojekt, men efter 15 år i støbeskeen er der nu endelig blus under byggeriet af Byporten på grænsen mellem Aarhus V og Tilst.

AARHUS V: Efter 10 års tilløb er Byporten nu på trapperne.

Ja, det er så fem år siden, at vi skrev den overskrift her i Stiften.

Allerede dengang i 2016 havde planerne om det store erhvervsbyggeri langs Viborgvej simret længe hos den århusianske bygherre, Dansk Erhvervsprojekt A/S, og Byporten endte altså med at blive under grydelåget endnu nogle år.

Annonce

Men NU er tanker omsat til handling, og byggeriet er gået fra at være på trapperne til at være det højeste punkt i området.

- Det er ikke helt forkert, når det er blevet kaldt et evighedsprojekt, men vi har ikke følt, at tiden var rigtig til at gå i gang før nu, fortæller Poul Erik Rind, direktør i Dansk Erhvervsprojekt A/S, der blandt andet også står bag kontorbygningen 'Spejlbuen' i Skejby.

Først finanskrise, nu corona

Egentlig skulle projektet for længst have stået klar, men så kom finanskrisen og puffede alle planerne på gulvet.

Da spaden så endelig kom i jorden sidste år efter sommerferien, ramte den direkte ned i en hastigt accelererende coronakrise.

Byporten - kort fortalt

  • Todelt erhvervsbyggeri på begge sider af Viborgvej (lige efter Billigblomst i vestlig retning).
  • Den sydlige del, som pt. er under opførelse, kommer til at bestå af p-kælder og kontorfaciliteter på i alt 14.000 kvadratmeter og tårne i op til 45 meters højde.
  • Den nordlige del ventes påbegyndt ultimo 2022 og kommer til at rumme op mod 25.000 kvadratmeter. Højeste punkt skal efter planen hæve sig 23 etager og 75 meter over jorden.
  • Dermed bliver den nordlige del af Byporten i særklasse det byggeri højeste i området, der i dag præges af industri- og erhvervsbygninger, hvoraf ingen hæver sig mere end en lille håndfuld etager over gadeplan.
  • Bag byggeriet står det århusianske firma Dansk Erhvervsprojekt A/S med adresse i Aarhus V.

Det har imidlertid ikke givet nær de problemer, man kunne frygte. Faktisk er det gået ret glat, fortæller Poul Erik Rind.

- Der var lige en uges tid, hvor vi var nede på grund af noget smitte, men ellers har vi kunnet køre igennem. Det er heldigt, for der er jo en lang kæde af leverandører i sådan et stort byggeri, og hvis den hopper af ét sted, så risikerer resten også at blive forsinket eller sat i stå, forklarer han.

Annonce

Forventede afmatning

Heller ikke efterspørgslen på erhvervslejemål er blevet ramt som følge af sundhedskrisen, hvilket er kommet som en glædelig overraskelse for direktøren.

- Man skulle jo tro, at der kom en afmatning, når hele verden bliver sat i stå på den måde. Men det er ikke det, vi hører fra de virksomheder, vi har som lejere. Tværtimod så oplever de vækst, hvilket er meget positivt, men også lidt uforklarligt, funderer Poul Erik Rind.

Byggeriet set i vestlig retning ad Viborgvej. Ude i horisonten ligger Tilst-krydset med blandt andet McDonalds og Ejner Hessel. Foto: Jesper Bech Pedersen

Til gengæld forventer han, at de tvungne hjemsendelser af medarbejdere har fået mange arbejdspladser til at tænke i nye baner, hvad angår hjemmearbejdspladser.

- Der er ingen tvivl om, at der vil opstå nogle nye strukturer, når krisen fader ud. Det er selvfølgelig noget, vi har været spændte på, eftersom vi udelukkende har erhvervslejemål. Men vi ser allerede, at det er gået op for folk, at man ikke udelukkende kan sidde derhjemme. Man har også brug for at møde sine kolleger fysisk, siger Poul Erik Rind.

Annonce

En 'ny spiller'

Han forventer således ingen problemer med at leje faciliteterne i Byporten ud.

Indtil videre er der fundet lejere til to tredjedele af de kommende kvadratmetre, og faktisk er det nu nødvendigt at træde på bremsen.

Den sydlige del af Byporten vil komme til at tage sig sådan ud, når det står færdigt. Illustration: Dansk Erhvervsprojekt A/S


- Vi er lidt tilbageholdene med at skrive flere lejekontrakter, for vi vil gerne være sikre på at kunne ramme de datoer, vi lover. Lige nu er der en "ny spiller" i den danske byggebranche, nemlig mangel på byggematerialer. Og nogle af de ting, man stadig kan få, er steget 10-40 procent i pris.

Det er her i krydset ved Viborgvej/Bredskiftevej/Runevej, at den sydlige del af Byporten nu rejser sig (på den sandede grund nederst til venstre). Billedet her er taget i forsommeren 2020, umiddelbart før byggeriet gik i gang. På sigt kommer der et endnu højere byggeri på den modsatte side af vejen. Arkivfoto: Axel Schütt

- Jeg forventer ikke, at det får den store betydning for os, men det er med til, at vi lige afventer i forhold til at lave flere aftaler med lejere. Når vi aftaler en dato for indflytning, så skal vi jo gerne kunne holde den, siger Poul Erik Rind.

Annonce

Dobbelt så højt

Det nuværende byggeri på sydsiden af Viborgvej udgør kun den ene halvdel af byportsprojektet.

På den nordlige side skal et tilsvarende byggeri med seks tårne fuldende fornemmelsen af at køre gennem porten til Aarhus - og den nordlige del bliver i øvrigt noget større med det højeste af tårnene i 23 etager, svarende til 75 meter over jordoverfladen.

- Vi har grundplanerne klar, og som det ser ud lige nu, så kommer vi i jorden allerede ved udgangen af næste år. Og så kan vi muligvis være færdige omkring 2025/2026, men det bliver næsten dobbelt så højt på den nordlige side, så det vil tage længere tid at bygge end på sydsiden, fortæller Poul Erik Rind.


For mange af vores erhvervskunder er det, at man kan komme til og fra og få parkeret nærmest det første krav, der stilles.

Poul Erik Rind, direktør i Dansk Erhvervsprojekt A/S


Med en forventet ibrugtagningsdato om fire-fem år kommer det færdige projekt til at falde sammen med udvidelsen af Viborgvej, som fra 2025 bliver firesporet helt ude fra motorvejen og ind til Hasle Ringvej.

Byrådets beslutning om at udvide indfaldsvejen passer Dansk Erhvervsprojekt A/S vældig godt, afslører Poul Erik Rind:

- For mange af vores erhvervskunder er det, at man kan komme til og fra og få parkeret nærmest det første krav, der stilles. Så det er også med til, at tiden var helt rigtig nu, og vi kan se, at interessen for at komme til at ligge i området er stor. Derfor er det bare om at komme i gang.

Området, som Byporten bygges i, er forholdsvis tyndt udnyttet. Det ligger midt mellem Hasle Ringvej og Tilst og på højre side af vejen er der stadig ubebyggede marker. Foto: Jesper Bech Pedersen
Annonce
Horsens For abonnenter

Mand fik hugget lillefingeren af: 27-årig skal fem år i fængsel for øksevold

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Problemer med aflevering af freetrailerne på Smedetorv fortsætter: Nu tager Ikea konsekvensen

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Sport

Vanvittig buzzer beater sikrede Horsens IC-sejr i allersidste sekund: Derfor er der pres på, hvis holdet skal nå at spille sig tilbage i medaljestriden

Horsens

Priserne stiger fortsat - men i langsommere tempo: Man kan stadig tjene pænt på at sælge huset i 2022

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Horsens For abonnenter

Cykelholdet Sund Vilje blev skelsættende for Flemmings liv: Nu cykler han til Paris med sit eget lille hold

Navne For abonnenter

Andre cutter sig, jeg brugte tatoveringerne: I dag er Sabrina mor, dagplejer og lykkelig, og hun har ikke længere brug for smerten fra nålen

Horsens

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Horsens

Jeg er blevet gravid, mens jeg er i et barselsvikariat - kan min chef fyre mig, når jeg fortæller det?

Erhverv For abonnenter

Henrik taber 100 kroner for hver gris, han sender ud af stalden

Odder

Ny borgmester vil lave politik sammen med borgerne: Hvis vi ikke involverer borgerne, bliver lokalpolitik rendyrket magt

Annonce