Annonce
Læserbrev

Nu må arbejdsgiverne vise solidaritet

Jeg kan næsten høre arbejdsgivere i kor sige "rettidig omhu", når de skal begrunde, at de har fyret medarbejdere. Jeg synes, det er at skubbe den fælles regning videre til lønmodtagerne.

Læserbrev: Det er forståeligt, at Københavns Lufthavn må sende 1500 ud af 2600 medarbejdere hjem, for der er ikke arbejde til dem lige nu i en verden, der lukker ned på grund af en virus.

Dejligt, at de 1500 nogenlunde kan bevare løn og levestandard, fordi lufthavnen leverer de sidste 25 pct., efter at staten har bidraget med 75 pct. af lønnen op til 23.000 eller 26.000 kroner om måneden.

Sådan får man regeringens og det samlede folketings første store hjælpepakke til at virke.

Men både på landsplan og lokalt bliver A-kasserne løbet over ende af medlemmer, som er fyret fra deres job.

Mit fagområde er transportbranchen. Her ser jeg arbejdsgivere, store som små, afskedige ansatte. Indtil nu har jeg ikke set arbejdsgivere i det område benytte sig af hjælpepakken, så lønmodtagerne kan slippe for at gå ned i indtægt og bevare tilknytningen til arbejdspladsen.

Jeg hørte repræsentanter for både Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri sige mange positive ord, da de sammen med Fagbevægelsens Hovedorganisation og et enigt folketing præsenterede hjælpepakken.

Nu kan jeg spørge DA og DI: Hvorfor er det så få af jeres medlemmer, der benytter sig af den?

Jeg kan næsten høre arbejdsgivere i kor sige "rettidig omhu", når de skal begrunde, at de har fyret medarbejdere. Jeg synes, det er at skubbe den fælles regning videre til lønmodtagerne.

Dermed er vi, hvor vi plejer at ende, når en krise rammer: Samfundet må træde til for at hjælpe det hårdt trængte erhvervsliv.

Det har bankerne fået mulighed for at gøre allerede, fordi de må bruge ellers låste polstrings-milliarder til at yde kriselån.

Men foreløbig har jeg kun hørt om, hvordan de midt i den verdensomspændende krise uddeler milliard-udbytter til aktionærerne.

Og lur mig, om ikke også bankerne på bagkant af krisen vil argumentere for nye krisepakker som følge af de "risikable" kriselån, de formentlig kommer til at yde.

Således vil det gå som i forbindelse med finanskrisen: Først blev almindelige lønmodtagere fyret og mistede indtægter. Siden måtte staten træde til med massiv støtte for at redde den finansielle sektor, der havde skabt krisen - igen med lønmodtagerne som de store bidragydere gennem deres skattebetalinger.

Denne gang er det ikke banker eller firmaer, der er skyld i krisen. Alligevel ville det klæde dem at vise samfundssind. Man kunne kalde det solidaritet med samfundet.

Derfor en stille bøn om, at virksomhederne går i gang med at yde, som Københavns Lufthavn har gjort det ved at sende 1500 medarbejdere hjem med fuld løn. Flere er heldigvis fulgt efter.

Men havde lufthavnen mon gjort det, hvis Danske Bank og ikke den danske stat ejede 39,2 pct. af aktierne?

PS: Hos 3F steg ledigheden fra 12. marts til 24. marts fra 18.074 til 24.601. Hos 3F Horsens og omegn var der 12. marts 339 ledige. 24. marts var der 473. Og tallene stiger dag for dag.

Henrik Hansen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Annonce