Annonce
Erhverv

Nu kan nyt legeland i Horsens endelig åbne: Vi er i den grad afhængige af, at folk kommer

Åbningen af legelandet den 21. maj vil ikke blive markeret med en særlig begivenhed, fortæller Rikke Kækel. Det skyldes, at corona-situationen stadig er usikker, blandt andet fordi legelandet ligger i Sønderbro Sogn, der har været lukket ned. Arkivfoto: Morten Pape
21. maj slår Horsens Legeland dørene op for børn og barnlige sjæle. Åbningen er blevet forsinket mange måneder grundet corona, men nu ser indehaveren positivt på fremtiden, selvom økonomien er meget afhængig af, at gæsterne kommer.

Horsens: Fredag 21. maj kan det nye Horsens Legeland endelig åbne på Sverigesvej. De sidste småting skal lige på plads, medarbejderne skal oplæres og den sidste rengøring overstås, efter at legelandet har stået urørt og klar til åbning siden starten af året.

- Vi glæder os helt vildt til at vise, hvad vi har puslet med det seneste halve år. Mange har skrevet og spurgt, hvornår vi åbner, og at de glæder sig, så vi kan mærke, at det har været savnet i de her corona-tider, hvor folk har gået hjemme, siger indehaver af Horsens Legeland Rikke Kækel.

Legelandet var allerede klar til at åbne, da man begyndte at tale om genåbning af Danmark i februar, men først nu er legelandet omfattet i planen.

Annonce

- Jeg havde ikke troet, der skulle gå så lang tid. Men det er at foretrække, at vi kan åbne og blive ved med at være åbne i stedet for at åbne og lukke og åbne og lukke. Så på den måde synes jeg, det har været en fornuftig beslutning at åbne i etaper. Det andet trækker for mange tænder ud, siger hun.

Overtog inventar efter ejers død

Det tidligere legeland i Horsens lukkede i foråret 2020 grundet corona, og på grund af indehaverens pludselige død blev legelandet aldrig genåbnet. I efteråret købte parret Rikke og Torben Kækel fra Galten det meste af inventaret og fandt nye lokaler til legelandet et stenkast væk.

Rikke Kækel og hendes mand står i forvejen bag firmaet MCK Udlejning, hvor de udlejer blandt andet pølsevogne og udstyr til festivaler. Derudover driver de café på Jydsk Væddeløbsbane og arrangerer julemarked i Ridehuset i Aarhus. Foto: Morten Pape

Det har de nu indrettet til 2000 kvadratmeter legeland med klatrestativ, rutsjebaner, trampoliner, boldbane, spillemaskiner og cafe. Og flere andre tiltag er allerede på vej.

- Det er ikke sådan, at når vi først har åbnet dørene, så får det lov til at være, som det er. Vi udvikler på det løbende, fortæller Rikke Kækel.

Annonce

Endnu ingen retningslinjer

Lige nu er den store udfordring ved åbningen, at man ikke har fået retningslinjer fra myndighederne. Derfor ved Rikke Kækel blandt andet ikke, hvordan reglerne bliver for afstandskrav, antal af gæster og rengøring.


Jeg havde ikke troet, der skulle gå så lang tid. Men det er at foretrække, at vi kan åbne og blive ved med at være åbne i stedet for at åbne og lukke og åbne og lukke.

Rikke Kækel, Horsens Legeland


- Lige nu kender vi slet ikke restriktionerne, men sådan har det også været for andre. Da fitnesscentrene for eksempel måtte åbne, kendte de først restriktionerne 24 timer før. Så retningslinjerne kommer nok først onsdag eller torsdag. Vi har en idé om, at det er samme krav som for restauranter, men vi venter i spænding, siger hun.

Indtil videre har Rikke Kækel taget udgangspunkt i retningslinjerne for restauranter med coronapas og krav om mundbind - dog ikke i selve aktiviteterne og ved bordene. Hun anbefaler at bestille billet på forhånd, da de forventer, at der maksimalt må være omkring 200 gæster ad gangen. Foto: Morten Pape

I legelandet har de allerede taget flere forholdsregler i forhold til corona, for eksempel er der  indført et automatisk bestillingssystem i caféen for at undgå, at folk står i kø ved disken. I stedet kan man sidde ved bordet og bestille og betale maden ved at scanne en QR-kode. Når maden er klar, får man en sms.

- At vaske hænder er også et godt våben mod corona, og der er en større tendens til, at folk gør det, hvis de ikke skal gå så langt for det. Derfor har vi har sat tre håndvaskestationer op i børnehøjde på legelandets areal, så man ikke skal helt ud på toilettet, fortæller Rikke Kækel.

Annonce

Afhængige af gæster

Det helt store spørgsmål er, om folk vil komme i legelandet, mens der stadig er corona.

- I forlystelsesparkerne siger de, at der ikke er kommet så mange, som de havde forventet. Men vi har en klar idé om, at mange holder sommerferie hjemme og vil bruge tid på at besøge os der. Så jeg er fortrøstningsfuld, også selvom folk måske ikke bestormer legelandet de første uger. De skal nok komme på et senere tidspunkt.

Udskydelsen af åbningen har presset økonomien hos indehaverne, der ikke har kunnet benytte sig af hjælpepakker. Heldigvis har de lavet en god aftale med udlejeren af lokalerne, og lige nu arbejder de på at lave tiltag, så legelandet bliver udnyttet alle ugens dage - for eksempel til teambuilding for virksomheder.

- Vi er i den grad afhængige af, at der kommer folk i legelandet, nu har vi jo lavet et kæmpe stykke arbejde og investeret rigtig mange penge i at få det op at stå. Men legelandet før løb rundt i Horsens i 10 år, så vi ser optimistisk på det, konstaterer Rikke Kækel.

Annonce
Horsens For abonnenter

132-årig bygning på Søndergade får nyt liv efter brand: 10 nye lejemål klar til december

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Afføring over det hele og tisseri i Vitus Berings Park: Ulækre toiletter får folk til at finde alternative løsninger

Navne For abonnenter

S-nestor og eks-viceborgmester i Horsens er død

Horsens

Mønstereksempel på den gode idé: FC Horsens' prestigeprojekt henter over to millioner ind

Hedensted For abonnenter

Pårørende om kommende demensplejehjem: For flere kan det blive et problem med afstanden til Hedensted

Erhverv

Vinbutik lukker: Indehaver vil have mere tid til familien

Hedensted For abonnenter

Tidligere souschef brugte 51.000 kroner af sfo-forældres madpenge på at dække over sin spilafhængighed

Horsens

En kvælersnor for udviklingen: Det er alt for snævert, lyder det fra 20 landsbyer

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

Største koncert-satsning i flere år: Sir Elton siger farvel i Horsens

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Debat

S-spidser takker nej til S-udspil: Nye provinsstudiepladser skal ikke betales af ingeniørstudier i Horsens

Erhverv For abonnenter

Ny forsinkelse i betændt ådal-sag: - Den her sag er dybt uheldig, siger borgmester

AC Horsens

Her er hullerne: AC Horsens har mistet halvdelen af startopstillingen

Annonce