Annonce
Horsens

Nu kan gymnasium gå i gang med stor udvidelse: Ventetid på godkendelser forsinker projektet med to måneder

Udvidelsen af Horsens Gymnasium & HF på Studentervænget forventes at stå færdig i oktober 2021, to måneder senere end planlagt. Illustration: CF Møller
Mandag 21. september tager Horsens Gymnasium & HF hul på udvidelsen af skolen på Studentervænget. Byggeriet forventes at vare i godt et år.
Annonce

Horsens: Torsdag eftermiddag modtog rektor på Horsens Gymnasium & HF, Flemming Steen Jensen, et længe ventet opkald.

I røret havde han Jens Joel (S), formand for Folketingets finansudvalg, der kunne konstatere, at udvalget kort forinden havde blåstemplet gymnasiets udvidelse.

Dermed har gymnasiet nu alle de nødvendige godkendelser, og mandag 21. september rykker entreprenørfirmaet MT Højgaard ind på matriklen for at sætte gang i arbejdet.

Vel at mærke en uge tidligere end planlagt.

- MT Højgaard står og tripper og vil gerne i gang, og det vil vi også gerne. I virkeligheden ville de gerne have været i gang allerede efter finansudvalgets møde 3. september, da godkendelsen af aktstykket, der tillader udvidelsen, blev udskudt, siger Flemming Steen Jensen.

Udskydelsen skyldtes nogle praktiske spørgsmål om projektet, som skulle besvares, inden udvalget kunne godkende udvidelsen. Svarene forelå, da udvalget satte sig sammen torsdag, og så kunne medlemmerne give grønt lys.

Annonce

Klar efter efterårsferien

På trods af fremrykningen er der udsigt til, at udvidelsen, der skal gøre det muligt at samle 1350 elever på Studentervænget, bliver to måneder forsinket.


I virkeligheden ville vi gerne have haft lokalplanen godkendt i foråret og aktstykket inden sommerferien. Så at godkendelserne først er kommet nu, har besværliggjort at kunne nå det til august 2021.

Flemming Steen Jensen, rektor


Den oprindelige plan gik på, at det nye gymnasium skulle stå klar til skolestart i august 2021, men i stedet ser det ud til, at udvidelsen først bliver klar i oktober 2021, når eleverne vender tilbage fra efterårsferie.

- I virkeligheden ville vi gerne have haft lokalplanen godkendt i foråret og aktstykket inden sommerferien. Så at godkendelserne først er kommet nu (lokalplanen blev godkendt i Horsens Byråd 24. august, red.), har besværliggjort at kunne nå det til august 2021. Det handler i virkeligheden om, at MT Højgaard skal kunne nå at bestille den nødvendige beton, siger Flemming Steen Jensen, der accepterer forsinkelsen.

- Det er vi ærgerlige over, men det er en lille og billig pris at betale, siger han.

Udvidelsen af Horsens Gymnasium & HF

21. september går entreprenørfirmaet MT Højgaard efter planen i gang med at udvide gymnasiet på Studentervænget.

Der bliver tale om en udvidelse på ca. 6300 kvadratmeter (skolen udgør i dag 11.000 kvadratmeter), der blandt andet rummer en ny undervisningsfløj, en ny idrætshal og en tilbygning til den eksisterende "science"-fløj.

Projektet ventes færdig i efterårsferien 2021.

Projektet er tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller.

Udvidelsen skal muliggør den fysiske fusion mellem Horsens Statsskole og Horsens Gymnasium, så adressen kan rumme 1350 elever og 150 ansatte.

Udvidelsesprojektet har et budget på 149,5 millioner kroner.

Gymnasiet har endnu ikke besluttet, hvordan det praktisk skal gribes an, at nogle elever kommer til at påbegynde næste skoleår på Højen for kort tid efter at flytte til Studentervænget.

- Men det mest sandsynlige vil være, at man som 1.g'er starter på Studentervænget. Så vil der være nogle 2.g'ere og 3.g'ere, som skal flytte fra Højen efter efterårsferien, siger Flemming Steen Jensen.

Annonce

Starter med nedrivning

Udvidelsesprojektet, der blandt andet rummer en ny fløj, en udvidelse af science-fløjen samt en ny hal, bliver indledt med, at gymnasiets gamle rektorbolig og en tidligere pedelbygning bliver revet ned.

- Herefter begynder man at etablere byggeplads og grave ud, så man kan komme i gang med at støbe, siger Flemming Steen Jensen.

Der er officielt første spadestik 2. oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Smittetal sætter rekord i Danmark: Borgmesteren har klar opfordring til borgerne i Horsens Kommune

CORONAVIRUS

Live: Regeringen vil udvide hjælpepakker efter nye restriktioner - følg pressemødet her

Annonce