Annonce
Horsens

Nu kan der råbes vagt i gevær: Kommunen laver whistleblowerordning for 7000 ansatte

Kommunalt ansatte på Horsens Rådhus og alle andre steder i kommunen kan fra det nye år anonymt indberette alvorlige forseelser i en whistleblowerordning. Arkivfoto: Martin Ravn
Fra det nye år er en anonym whistleblowerordning til kommunens ansatte en realitet.

Horsens: Nu får kommunens knap 7000 ansatte mulighed for helt anonymt at gøre opmærksom på forseelser eller dårlig praksis i organisationen, hvis de er vidner til det. Det besluttede økonomi- og erhvervsudvalget mandag, da man vedtog retningslinjerne for den såkaldte whistleblowerordning for kommenenes ansatte. Den skydes i gang i starten af det nye år.

Og selvom indførelsen af ordningen har været stærkt kritiseret af blandt andet hovedudvalget, kommunens øverste samarbejdsorgan for ledelse og medarbejdere, forsikrer borgmester Peter Sørensen (S), at samarbejdet omkring den konkrete udformning af ordningen med kommunens medarbejderudvalg har fungeret godt.

- Det er vigtigt, at medarbejderne har været hørt og inddraget og føler sig klædt på. MED-udvalgene har indgået meget konstruktivt i samarbejdet, og nu når det skal være, så bakker de også op, siger han.

Med whistleblowerordningen får medarbejdere i kommunen mulighed for at indberette blandt andet grove fejl eller forsømmelser, begrundede mistanker om lovovertrædelser og fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed. Til gengæld er det ikke en hotline til løse rygter, mindre enkeltstående fejl og forsømmelser, mobning, samarbejdsvanskeligheder og inkompetence, står der i regelsættet for ordningen.

Annonce
For mig betyder en whistleblowerordning endnu et stykke værktøj, man kan bruge, og det kan være godt nok. Men jeg synes, enhver arbejdsplads skal være baseret på tillid, og det synes jeg grundlæggende, at vi har her i kommunen.

Peter Sørensen (S), borgmester

Tillid er det vigtigste

Borgmesteren er tilfreds med ordningens udformning, men pointerer også, at det blot er en af flere muligheder.

- For mig betyder en whistleblowerordning endnu et stykke værktøj, man kan bruge, og det kan være godt nok. Men jeg synes, enhver arbejdsplads skal være baseret på tillid, og det synes jeg grundlæggende, at vi har her i kommunen. Min dør er i hvert fald altid åben, og jeg tror, jeg er en af dem, som er allermest på arbejde her på kommunen, siger han.

Peter Sørensen peger desuden på, at udfordringer kan oplevelse forskelligt, men at ordningens whistleblowerudvalg bestående af borgerrådgiveren, kommunaldirektøren, en ledelsesrepræsentant og to medarbejderrepræsentanter giver sikkerhed for uvildig behandling.

- Det, som den ene oplever som en udfordring, behøver ikke at være det. Men man kan være sikker på at få det undersøgt. Og hvis nogen har lyst til at være anonyme, så er muligheden der nu, og borgerrådgiveren er garant for, at der sidder en uafhængig til at se på sagerne.

- Jeg har den dybeste respekt for kommunens ansatte og den måde, de dagligt deltager i at udvikle kommunen. Det er vigtigt med tillidsbaseret, gensidig respekt, og det er den grundlæggende holdning blandt alle, siger borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Leder: Tak for oplevelserne til en dansk verdensstjerne

Der er altid risiko for at få tastaturkrigere på nakken, når man hylder en sportsstjerne som den største i Danmark nogensinde, så lad mig i internetfredens tegn konstatere, at det var en af de største, der fredag morgen sagde "goodbye" til en hel tennisverden. Uanset placeringen på den rød-hvide evighedsskala: Caroline Wozniacki fortjener al den hyldest, der ruller hendes vej. Hun har været en strålende repræsentant for Danmark på alle parametre, og selv om jeg er en af dem, der har nået kvalmegrænsen, når det gælder hyldestvideoer, taler det sit eget tydelige sprog, når tennislegender som Federer, Djokovic, Nadal og Serena Williams afleverer personlige hilsner til "Caro". Som danskere kan vi ærgre os en smule over, at hendes sidste tre kampe blev spillet på umulige tidspunkter midt om natten, men der er på især to punkter noget smukt i, at det hele sluttede i Australian Open. Punkt 1: Det var her, hun 27. januar 2018 endelig fik den Grand Slam-titel, hun manglede i en fornem karriere. Jeg var en af dem, der kneb en tåre, da hun efter en forrygende finale kunne hæve trofæet. Punkt 2: Wozniacki har været en perfekt ambassadør for Danmark i hele verden. Og længere væk end Melbourne kommer vi ikke, når det gælder de største turneringer. Hun har på WTA Tour'en aldrig været spilleren begavet med det største talent, men hun har altid været i superform og ofte slidt en modstander op. 71 uger som nummer et på verdensranglisten, to finaler i US Open, en sejr i den prestigefyldte sæsonfinale og en lang række turneringssejre er beviser på en fornem karriere. Og så er hun vellidt: - Hun er en person, der er fantastisk uden for banen. Så det bliver et stort tab for kvindetennis, især for mig, siger veninden Serena Williams. Det må varme hos "Wozzy". Vi får nok aldrig én som hende igen, men for tennisfans er det da rart at tænke på, at vi har et par af verdens stærkeste juniorer i Clara Tauson og Holger Rune. I har noget at leve op til. Tak for oplevelserne, Caroline!

Annonce