x
Annonce
Horsens

Nu kan der bygges nye boliger på havnen og i Bygholm Bakker

Boligprojektet Honnørkajen, 245 boliger på Nordhavnen, er nu politisk vedtaget i byrådet. Byggeriet går efter planen i gang i efteråret 2020 og ventes færdigt i slutningen af 2022. Visualisering: GinnerupArkitekter
Lokalplanforslag for to markante boligbyggerier, Honnørkajen og Rantzausbakke, blev vedtaget på byrådsmødet mandag aften. Der er nu givet grønt lys til byggeriet af små 600 boliger.

Horsens: Horsens Byråd har nu givet endeligt grønt lys til byggeriet af i alt små 600 boliger på Nordhavnen og i Bygholm Bakker.

Lokalplanforslagene for Honnørkajen og Rantzausbakke har været i offentlig høring, og de blev begge vedtaget med et stort flertal på byrådsmødet mandag aften.

Birch Ejendommes udstykning Rantzausbakke i Bygholm omfatter 350 boliger i tre enklaver, Engen, Lunden og Bakken, med hver deres udtryk, og et fælleshus.

I høringssvarene har der fra naboerne i udstykningerne Munksbakke og Normannshave især været bekymring over højden på byggeriet. Der var lagt op til, at der skulle gives dispensation til en højde på 23 meter i karré-bebyggelsen Engen, men i økonomi- og erhvervsudvalget er det blevet slået fast, at byggeriet skal holde sig på maksimum fem etager og 20 meter.

Højden på byggeriet gjorde, at Venstre, DF og Konservative forbeholdt sig deres stillingtagen, da sagen blev behandlet i plan- og miljøudvalget.

- Man ville nogle steder gå fra seks etager og ned til fem etager, men samtidig hæve højden til 23 meter. Det ville vi ikke kunne forsvare, og det er godt, at det nu er slået fast, at den maksimale højde er 20 meter, og at den højde ikke vil ændre på det arkitektoniske udtryk i bebyggelsen, sagde Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget, på byrådsmødet.

Enhedslistens Lisbeth Torfing valgte at stemme nej til lokalplanforslaget, som hun har gjort tidligere med andre udstykninger i Bygholm Bakker, fordi byggeriet skrider et godt stykke ind over skovbyggelinjen. Også Anni Jakobsen (DF) valgte at stemme nej, fordi området har "principiel betydning" for hende, som gruppeformand Michael Nedersøe (DF) udtrykte det.

Rantzausbakke opføres i tre etaper.

Annonce
På mange måder er det et godt projekt. Der er almene boliger og intime gårdrum, hvor der ikke er så meget blæst. Men sigtelinjerne bliver ikke respekteret, og derfor kan jeg ikke stemme for.

Lisbeth Torfing (EL), byrådsmedlem

Debat om sigtelinjer

Honnørkajen med i alt 245 boliger på Nordhavnen fik pæne ord med på vejen fra samtlige partier inden vedtagelsen. To partier, Enhedslisten og Konservative, valgte dog alligevel at stemme imod lokalplanforslaget.

- På mange måder er det et godt projekt. Der er almene boliger og intime gårdrum, hvor der ikke er så meget blæst. Men sigtelinjerne bliver ikke respekteret, og derfor kan jeg ikke stemme for, sagde Lisbeth Torfing.

- Desværre kan jeg ikke stemme ja. Projektet er egentlig udmærket, men jeg kan ikke acceptere, at der er altaner i sigtelinjen. Det ødelægger miljøet, når man ikke respekterer sigtelinjen, lød det fra Esben Hedeager.

Det fik Jakob Bille (LA) til at tage ordet.

- Det er et højkvalitets-byggeri ligesom de andre på havnen, og det er ærgerligt, at nogle partier kasserer et så kanongodt projekt på grund af to-tre centimeter, konstaterede han.

Svanen Development A/S står for byggeriet, der efter planen vil gå i gang i efteråret 2020 og stå færdigt til indflytning i slutningen af 2022.

Visualisering af udstykningen Rantzausbakke, der omfatter i alt 350 boliger i tre enklaver med hver deres udtryk. Visualisering: Årstiderne Arkitekter
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Alt aflyst til og med august: Horsens & Friends-direktør er overrasket

Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Horsens

Konkursramte Dalle Valle om Bytorv Horsens-planer: Alt er uvist

Horsens

Slut med venlige henstillinger: Tirsdag står politiet klar med bødeblokken ved genbrugspladsen

Erhverv

Benedikte lukkede butikken da krisen tog fat: Nu er kunderne vendt tilbage

Annonce