Annonce
Horsens

Nu kan alle med invitation til vaccination hver dag skrive sig på venteliste til en eventuel restvaccine

Dagligt oplever vaccinestederne sidst på dagen at stå med vacciner i overskud. Vacciner som skal bruges her og nu, hvis ikke de skal gå til spilde. Nu skal daglige ventelister forhindre mest muligt spild. Foto: Kim Hong-Ji/Reuters
I hele Region Midtjylland kan alle, som har modtaget invitation til en vaccination med covid-19, hver dag lade sig skrive på en venteliste og hermed få chancen for sidst på dagen at blive ringet op med tilbud om at blive vaccineret her og nu.

Regionen: Nu kan alle, som er inviteret til vaccination men endnu ikke er vaccineret mod covid-19, lade sig skrive op til en restvaccine og dermed få chancen for med kort varsel at blive vaccineret.

Ordningen, som gælder i hele Region Midtjylland, er kommet i stand efter, at man i Hospitalsenhed Vest tirsdag 9. marts forsøgte sig med netop en daglig venteliste til restvacciner.

Udover at være inviteret til vaccination skulle borgere kunne møde op med kort frist på et vaccinested i enten Herning, Holstebro, Lemvig, Struer, Ringkøbing og Ikast.

Forsøget gik så godt, at alle vaccinesteder i Region Midtjylland nu tilbyder, at man som inviteret hver dag inden klokken 11.00 kan skrive sig på venteliste til en restvaccine og herefter være heldig senere på dagen at blive ringet op med beskeden om, at "nu er det nu".

Annonce

"Godt samarbejde"

- En god løsning fra Hospitalsenhed Vest er lynhurtigt taget i brug på alle hospitaler i Region Midtjylland. Det er samarbejde, når det er bedst, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Ventelisten har gjort det nemt for vaccinestederne at sikre, at restvacciner ikke går til spilde.

- Vi har i dag fået meldingen om, at AstraZeneca-vaccinen er sat på pause, mens den bliver undersøgt for mulige bivirkninger. Den situation er højst beklagelig og gør det endnu vigtigere at undgå spild af de to øvrige vacciner, hvor vi fortsætter som planlagt, siger Anders Kühnau.

Annonce

Du får 30 minutter

Melder man sig på ventelisten inden klokken 11, kan man blive ringet op, hvis vaccinestedet har vacciner i overskud sidst på dagen. Det er et krav, at man kan møde til vaccination senest 30 minutter efter, at vaccinestedet har ringet en op.

Vaccinestederne sorterer ventelisten efter alder, så de ældste på ventelisten bliver tilbudt en restvaccine først.

Tilmelding til en restvaccine sker via særlige hjemmesider. Link til hjemmesiderne findes på corona.rm.dk.

De oplysninger, man indtaster, når man skriver sig i køen, bliver kun brugt i forbindelse med restvaccination. Oplysningerne bliver ikke gemt. Derfor gælder tilmeldingen kun for den dag, man skriver sig op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Borgmester og hele kommuneledelsen i coronaisolation: Kommunen flirter med omsiggribende nedlukningsgrænse

Annonce