Annonce
Hedensted

Nu har handicappede og pårørende fået en borgervejleder: Jeg kan hjælpe, hvis en relation er kørt skævt

Michael Islin Bendixen er nyopstartet borgervejleder, der skal hjælpe brugere og pårørende på voksenhandicap- og seniorområdet med at finde rundt i det kommunale system i Hedensted Kommune. Foto: Morten Pape
En ny borgervejleder, der skal hjælpe handicappede og pårørende i Hedensted Kommune med at forstå regler og afgørelser på socialområdet, sidder nu klar ved telefonen. Her er overblikket over, hvad han kan og ikke kan hjælpe med.

Hedensted: Hvis du har brug for hjælp til at finde rundt i reglerne eller til at forstå informationer fra Hedensted Kommunes kerneområde social omsorg, så er der nu et helt konkret sted, du kan henvende dig.

Hedensted Kommunes nye borgervejleder, Michael Islin Bendixen, startede nemlig i midten af august, og telefonlinjen er åben hver tirsdag mellem klokken 9.30 og 11.30, og det er også muligt at få et fysisk møde efter aftale.

- Min rolle er at være lyttende og vejledende. Jeg kan ikke træffe afgørelser eller være faglig ekspert. Men jeg kan hjælpe, hvis en relation til eksempelvis en sagsbehandler er kørt skævt eller forklare, hvor man finder den rette klageinstans, selvom jeg ikke kan hjælpe med selve klagen, siger Michael Islin Bendixen.

Annonce

Borgervejlederfunktionen er en del af hans virke som pædagogisk konsulent på voksenhandicapområdet i kommunen.

Smækker ikke røret på

Derfor er det også primært inden for kerneområdet social omsorg, at man kan få vejledning af Michael Islin Bendixen.

Michael Islin Bendixen er nyopstartet borgervejleder, der skal hjælpe brugere og pårørende på voksenhandicap- og seniorområdet med at finde rundt i det kommunale system i Hedensted Kommune. Foto: Morten Pape

Men han er også bevidst om, at der kan være snitflader med andre af kommunens områder, for eksempel i forhold til overgangen mellem barn og voksen.

- Jeg smækker ikke røret på for nogen, for så ender vi med det modsatte af det, vi ønsker. Det, jeg kan gøre, er, at henvise til en af mine kollegaer inden for det rigtige område, siger Michael Islin Bendixen, der allerede har kontaktoplysninger til en række kollegaer klar.

Annonce

Også et borgerønske

Den nye borgervejlederfunktion er politisk vedtaget, og udmeldingen kom frem samtidig med, at resultaterne af en uvildig undersøgelse af handicapområdet i Hedensted Kommune blev fremlagt i juni.

Og det var netop en borgervejleder, som Hanne Laursen, der er mor til en voksen, multihandicappet datter, manglede. Det fortalte hun til avisen i juni i forbindelse med et interview om handicapundersøgelsen.

Jeg smækker ikke røret på for nogen, for så ender vi med det modsatte af det, vi ønsker. Det, jeg kan gøre, er, at henvise til en af mine kollegaer inden for det rigtige område.

Michael Islin Bendixen, borgervejleder, Hedensted Kommune

- Som det er nu, får du ikke vejledning, du får vildledning. Derfor kunne jeg godt tænke mig en tovholder, som kan guide mig til, hvem der tager sig af hvad, for jeg kan og vil ikke læse alle paragrafferne, sagde Hanne Laursen til avisen dengang.

Og det har hun og andre pårørende samt handicappede nu fået.

Det kan du få vejledning til

Borgervejlederen kan:

  • guide og vejlede dig
  • hjælpe med at forstå informationer fra social omsorg
  • hjælpe med at forstå klagevejledninger og hjælpe dig med at finde vej til rette klageinstans
  • formidle kontakten til den rigtige person, afdeling eller kontor

Borgervejlederen kan ikke:

  • lave konkret sagsbehandling eller behandle din klage over f.eks. sagsbehandlingstid, personalets optræden, politiske beslutninger mm.
  • vurdere det faglige indhold i en afgørelse
  • lave en myndighedsafgørelse eller træffe en beslutning for dig
  • hjælpe med sager om ansættelsesforhold
  • være bisidder

Kontaktinformationer på den nye borgervejleder, Michael Islin Bendixen, kan findes på Hedensted Kommunes hjemmeside.

Annonce
Horsens For abonnenter

Det er endnu uvist, om der er PFOS-forurening i Horsens, men "der er ikke risiko for mennesker eller grundvandet"

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

To er blevet fyret: Kommunalt ansatte snagede i 300 personers følsomme oplysninger

Horsens For abonnenter

Bilister har svært ved at komme ud på landevej: Her kan der komme en rundkørsel

Sport

Sensationel debut af brandvarm amerikaner var ikke nok for Horsens IC, der blev dukket til sidst mod Bakken Bears

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

AC Horsens

Stolt AC Horsens-træner oven på pokaltriumf: Hvor mange kan skifte ni mand ud og så vinde over et superligamandskab?

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Slut med frivillige vagter på sygehuset, grøn strøm fra taget og masser af spørgsmål om byudvikling

Horsens

23-årig slog alarm om drab i Køge fra lejlighed i Horsens: Nu sidder han selv på anklagebænken tiltalt for drabet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

AC Horsens

Se videoanalyse: AC Horsens tævede Silkeborg og nu venter ærkerivalerne fra VB i 1/8-finalen

Horsens For abonnenter

Nej til ekstra vagter: Hverdagen på Akutafdelingen er mere presset end før strejken, fordi sygeplejersker har fået nok

Brædstrup

Nu har vi chancen: Nyt torv skal sikre børn en sikker skolevej

Annonce