Annonce
Horsens

Nu går næste del af gågade-renoveringen i gang: Det skal du være opmærksom på

Senere på måneden går Buus Anlægsgartner i gang med næste etape af gågade-renoveringen. Da er det området foran det gamle rådhus, der skal renoveres. Foto: Morten Pape
I den kommende tid går Buus Anlægsgartner i gang med renoveringen af den østlige del af Søndergade, der forventes færdig i starten af næste år.

Horsens: Jessensgade og den vestlige del af Søndergade er i fuld gang med at få et ansigtsløft, og inden længe følger den østlige del af Søndergade trop. Den del, der starter ved området foran det gamle rådhus og strækker sig frem til indgangen til Torvet.

Denne del af renoveringen går i gang i indeværende måned, beretter Kristian Markvardt, projektleder hos Buus Anlægsgartner, der står for arbejdet.

- I første omgang gør vi etape to, området fra Jessensgade til Kuben, færdig med belægning og inventar. Træerne bliver plantet senere, siger han.

- I slutningen af juni går vi i gang med etape tre, der er området foran det gamle rådhus. I slutningen af juli går vi i gang med etape fire, der er den sidste del af Søndergade. Det vil vi være færdige med i starten af næste år, siger Kristian Markvardt.

Spørg Folkebladet - vores gågade

Hvad har du undret dig over? Hvad brænder du for at vide, og hvad mener du, Folkebladet bør undersøge?

Med konceptet “Spørg Folkebladet - Vores Gågade” vil Horsens Folkeblad have dig på banen.

Horsens’ gågade gennemgår i disse år en stor renovering, der skal give byens mest aktive gade et ansigtsløft med ny belægning, belysning og beplantning.

Det store arbejde skal næste år munde ud i et nyt, moderne og tidssvarende strøg. Horsensianernes gågade. Vores gågade. For det er nu engang, hvad gågaden i Horsens er: Vores alle sammens eje.

Derfor tager avisen nu et nyt skridt i dækningen af gågaderenoveringen. Et skridt, hvor du som læser, bliver inviteret med ind i det journalistiske maskinrum. Derinde, hvor ideerne bag de journalistiske historier i Horsens Folkeblad bliver til. Her vil vi gerne høre, hvad du har undret dig over ved renoveringen og gadens fremtid, og hvilke spørgsmål, du gerne vil have besvaret.

Send dit spørgsmål eller din undren via redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet. Så kan det være, at netop dit input fører til den næste artikel om gågaden i Horsens Folkeblad.

Spærret for gennemkørsel

Ligesom i de forrige etaper vil arbejdet med etape tre og fire starte på midten af gaden, så forbipasserende bliver henvist til siderne.

- Vi starter med at rydde i midten, hvor vi etablerer to meter brede fortove i siderne. Efterfølgende laver vi siderne, hvor folk kan passere igennem på midten, siger Kristian Markvardt.

Når etape fire går i gang, bliver der lukket for gennemkørsel, og det skaber særlige forhold for motorkøretøjer.

- Folk, der skal ind med varer, kan køre ind på Torvet, vende rundt og køre ad samme vej ud igen. Der bliver samtidig lavet en omkørsel ved det gamle rådhus, hvor man kan køre op ad Rådhuspassagen og dreje til venstre ad Søndergade, siger Kristian Markvardt.

Spærringen betyder samtidig, at folk, der er vant til at parkere i det område af Søndergade, der udgør etape fire, må finde andre steder at parkere, imens renoveringen står på.

Mens der er overblik over renoveringen af Søndergade, er renoveringen af Torvet fortsat på tegnebrættet.

Annonce
Erhverv For abonnenter

75-årig forvalter arbejder på fuld tid og fejrer 50-års jubilæum: Jeg stopper, når jeg bliver gammel

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Data-arkæolog krydser fingre for hjælp i Horsens: Hvem ved noget om dette ultra-sjældne apparat?

Erhverv For abonnenter

En helt ekstrem situation: Dobbelt-op på udfordringer slagtede økonomien på fjerkræslagteri

Horsens

Solnedgangen over en ådal tager sig fantastisk ud lige nu

Sport

AC siger farvel til tidligere anfører: Hallurs kontrakt ophævet

Hedensted

Rådhus berøvet for potentiel farlig medicin: Politiet advarer mod indtagning og videreformidling

I øvrigt mener jeg For abonnenter

Lad os udvikle Lilli Gyldenkildes Torv til noget fantastisk: Skal vi tale Horsens op eller ned?

Horsens

Gorm brækkede armen og så fik hans mor en god idé: Nu drukner hun i stofrester

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Odder

Buschauffør sagde op på grund af billetsnyderi: - Halvdelen betaler ikke for turen

Danmark

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

Hedensted

Det gode naboskab på Violvej er gået i arv: Det er så naturligt, at man ikke tænker over det

Kultur For abonnenter

Det sidste store skridt i Vestsalen er fem gange seks ton tungt

Sport

Alexander Ludwig: Det var vores egen skyld

Annonce