Annonce
Østjylland

Nu flyves der igen fra Aarhus til København: Vandflyet letter fire gange om dagen

Der vil være færre pladser solgt per afgang for at holde afstand i flyet. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Fra 5. maj er Nordic Seaplanes igen på vingerne. I første omgang dog med færre ture end normal - og bedre afstand mellem passagererne.
Annonce

AARHUS: Der har ikke været meget gang i flytrafikken efter corona-nedlukningen af landet. Det bliver der dog nu lavet lidt om på.

Vandflyet kommer nemlig til at flyve fire gange om dagen mellem Aarhus og København fra tirsdag 5. maj. Der kommer til at være to morgenafgange og to eftermiddagsafgange.

- Vi har forespurgt hos vores største kunder og forsøger fra 5. maj med fire afgange om dagen for at se, om der allerede der er et behov for hurtig transport mellem København og Aarhus. Det er svært at sige, men vi fornemmer en spirende optimisme, og måske kan vi i al beskedenhed være med til at trække det hele lidt i gang igen. Vi forventer ikke, at det vil være voldsomt mange passagerer nu her, men vi har indikationer på, at der planlægges mere og mere rejseaktivitet og specielt efter den 10. maj, siger Lasse Rungholm, direktør og kaptajn hos Nordic Seaplanes.

Antallet af udbudte billetter per afgang reduceres, så der er maksimal afstand mellem passagererne i bredden. Midtersæderne i flyet vil derfor ikke blive benyttet. Derudover har vandflyet en kortere rejsetid end en normal flyvemaskine.

- Vi har den fordel, at hele turen er overstået på ca. 40 minutter, så med de forholdsregler vi tager, er risikoen yderst minimal. Vi tror på det, og det kan jo i hvert fald ikke blive værre end nu, hvor vi slet ikke flyver., slutter Lasse Rungholm.

Der flyves om morgenen fra Aarhus klokken 07.00 og fra København klokken 08.15, mens der om eftermiddagen flyves fra Aarhus klokken 15.00 og fra København klokken 16.15.

Fra 12. maj udvides med to middagsafgange.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce