Annonce
Hedensted

Nu får Hedensted sin egen skattejagt: Butikker og bibliotek er gået sammen

Fra 7. marts kan man komme på skattejagt rundt i Hedensted. Bag initiativet står Stine Bo Nørgaard (tv.) fra Hedensted Bibliotek, Bente Dragsbæk fra Dragsholm Vine og Heidi Baltzer Schmidt fra Hedensted Erhverv. Foto: Elisabet D. Hyttel
Fra på søndag kan børn og barnlige sjæl komme på skattejagt rundt i Hedensted og vinde præmier.

Hedensted: Selvom genåbningen af samfundet så småt er begyndt, er det stadigvæk begrænset, hvad man kan lave.

Derfor har flere byer lavet skattejagt for børn og voksne, og nu er turen kommet til Hedensted.

Både handelsforeningen og Hedensted Bibliotek har før haft en skattejagt i tankerne, men på et nyligt overstået BID-møde, en sammenslutning af butikker, foreninger og borgere i byen, kom der handling bag ordene.

Fra 7. marts kan man hente et skattekort ved Café Cozy på Østerbrogade. Herfra skal man finde rundt til 13 poster i byen og ender ved en skattekiste, hvor der venter en præmie. Undervejs skal man løse en række opgaver, og svarene kan man aflevere ved sidste stop og være med i lodtrækningen om præmier fra de lokale butikker.

Annonce

Skabe oplevelse

- Vi synes, en skattejagt var en god idé, for vi vil gerne, at folk kommer ud og laver en aktivitet. Vi har fået aflyst alle vores aktiviteter i foråret, og biblioteket er lukket, så derfor synes vi, det her var en god idé, siger Stine Bo Nørgaard, der er bibliotekar på Hedensted Bibliotek.

- For os butikker handler det om, at folk kommer rundt i byen, og der bliver skabt noget optimisme. Mange forretninger er jo åbne nu, så måske kigger folk ind undervejs eller opdager nye ting i Hedensted, de ikke vidste noget om, siger Bente Dragsbæk.

Ruten er omkring tre kilometer lang. Undervejs vil man støde på forskellige opgaver, eksempelvis at tælle trinnene ved trappen på stationen.

Ved at deltage i konkurrencen er man med i en ugentlig lodtrækning om præmier fra butikkerne. Konkurrencen kører frem til efter påske og vil kunne genkendes på et lille logo af en kylling iført piratklap for øjet.


Måske opdager folk nye ting i Hedensted, de ikke vidste noget om.

Bente Dragsbæk


Fra 7. marts kan man komme på skattejagt rundt i Hedensted. Bag initiativet står Stine Bo Nørgaard (midten) fra Hedensted Bibliotek, Bente Dragsbæk fra Dragsholm Vine og Heidi Baltzer Schmidt fra Hedensted Erhverv. Foto: Elisabet D. Hyttel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Schæferhunden Buller advarede om nattebrand: Få minutter senere stod Christina på gaden med tre-årige Felix i favnen

Annonce