Annonce
Horsens

Nu er praktiserende læger for alvor rykket ind på plejehjemmene

Langt størstedelen af plejecentrene i Horsens Kommune har i dag tilknyttet faste, praktiserende læger, som underviser plejepersonalet i relevante emner fra hverdagen på plejecentret. Arkivfoto
I dag er der praktiserende læger tilknyttet som konsulenter på langt størstedelen af plejecentrene i Horsens Kommune. En klar gevinst for både plejen, lægerne og dermed beboerne.

Horsens: Horsens Kommune var en af frontløberne, da den i 2012 deltog i et pilotprojekt, hvor praktiserende læger blev tilknyttet plejehjem som konsulenter.

Evalueringen fra Socialforskningsinstituttet var klar: Flere beboere på plejehjemmene slap for korte indlæggelser, færre blev genindlagt, og færre blev indlagt med lidelser, der kunne have været forebygget, medicinhåndtering blev mere korrekt, og kommunikation og samarbejde mellem personale og læge blev forbedret.

I Horsens Kommune var begejstringen så stor, at politikerne efter endt pilotprojekt valgte at fortsætte ordningen for egen regning. Og ønsket var helt klart at udvide ordningen.

Men længe var der kun en enkelt læge ansat, og han var tilknyttet plejehjemmet Gefionshave på Sønderbro. I flere år kneb det gevaldigt med at få flere læger til at hoppe på vognen.

Annonce
Langt størstedelen af plejecentrene i Horsens Kommune har i dag tilknyttet faste, praktiserende læger, som underviser plejepersonalet i relevante emner fra hverdagen på plejecentret. Arkivfoto

Nu skal de være der

Fra 2016 var det ikke længere bare et lokalt politisk ønske, men lovgivning, at der skal være praktiserende læger tilknyttet plejecentre som konsulenter. Kommunerne fik fire år til at indfase ordningen, som skal være på plads ved udgangen af dette år. Og Horsens Kommune er tæt på at være i mål.

- Efter det var blevet lovgivning, tog vi emnet op på et dialogmøde mellem kommunen og de praktiserende læger, fortæller Ulla Hjorth, udviklingskonsulent i sundhed og velfærd i Horsens Kommune.

På mødet kom beskrivelsen af konsulentrollen ned på jorden.

- Det handler ikke om flotte powerpoints, det handler om at fortælle om nogle generelle problematikker, som personalet møder i hverdagen. For eksempel dehydrering, influenza og urinvejsinfektioner, siger Ulla Hjorth, som også peger på, at et par læger tog opgaven på sig og lavede et stort benarbejde for at få den ført ud i livet.

Sidste år kom der for alvor skred i udbredelsen. I dag er 88 procent af kommunens plejeboliger dækket af den, så der nu kun mangler Skovly, Egebakken, Tamdrup og Vesterled, før alle er med.

Ordningen betyder, at lægen kommer på plejecentret cirka hver tredje uge og underviser - undtaget juli og december - ligesom personalet kan spørge lægen til råds.

Antallet af konsulenttimer er tildelt i forhold til antal beboere. Desuden udløser boliger for demente mere tid end almindelige plejeboliger.

Kan vælge plejehjemmets læge

Når et lægehus er knyttet til et plejecenter, tilbydes beboerne at flytte over til det lægehus. Selv om der er lukket for adgang, er der plads til de beboere, der ønsker at flytte læge. Om beboeren vælger at skifte eller holde fast i en anden læge, er frivilligt.

Politisk er der stor påskønnelse af lægernes tilstedeværelse på plejehjemmene.

- Det er til gavn for beboere, medarbejdere og pårørende. Vi har arbejdet målrettet med indsatsen, og nu er vi heldigvis nået så langt, siger Ellen T. Schmidt (S), formand for udvalget for sundhed og velfærd.

Ordningen er allerede evalueret med positivt udfald én gang og følges nu i den løbende dialog mellem kommunen og de praktiserende læger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En hyldest til den gode idé - lad os få mere af den slags

Gode ideer kan vi aldrig få for mange af. Og når de så oven i købet bliver omsat i handling og er en gevinst, er der ekstra grund til at anerkende et godt initiativ. Sådan er det med Mai-Britt Therkelsen, der som leder af tøjafdelingen hos Blå Kors kunne se genbrugsguld gå tabt på grund af manglende hænder. Mange ville trække på skuldrene og ærgre sig, men heldigvis ville Mai-Britt Therkelsen det anderledes. Hun fik en god idé om at lave en sorteringscentral som et beskæftigelsesprojekt, og nu er det blevet til virkelighed med opbakning fra Horsens Kommune. Et initiativ, der har alle muligheder for at blive en gevinst for alle parter. Den slags kan vi ikke få nok af, og det er vigtigt at anerkende, når en idé på den måde bliver til virkelighed. Mai-Britt Therkelsens initiativ minder os alle om, at der i princippet ikke skal så meget til. Der må være masser af lignende ideer, der rumler og rumsterer derude i Horsens og opland. Lad os få dem på bordet. Alle kan måske ikke lade sig realisere, men hvorfor ikke hjælpe hinanden med at gøre hverdagen lettere og udnytte de ressourcer, vi har, bedst muligt. I dette tilfælde havde Mai-Britt Therkelsen en chef, der var på ideen, ligesom Horsens Kommune også bakkede op. Sådan er det med alle ideer. De kræver opbakning og støtte. Vi er alt for gode til at tale ting ned og skyde forslag ned med en halvdårlig, kvik bemærkning. Den slags er dræbende for folk med gode ideer og lyse indfald, og fremfor alt risikerer vi at smide guld på gaden. Husk det næste gang, du får en god idé eller bliver præsenteret for én af slagsen. Giv det en chance. Ikke noget med at sige: Hvorfor dog det? Støt og bak op og spørg i stedet dig selv og dine omgivelser: Hvorfor ikke? Det vil være til gavn for os alle på den lange bane, så hyld den gode idé og lad os får mere af den slags.

Erhverv For abonnenter

Håndværk og håndmadder giver smør på brødet: Otte nye regnskaber fra lokale firmaer

Annonce