Annonce
Horsens

Nu er det officielt: Minister har godkendt udviklingsplan for Sundparken

Horsens Kommune har nu fået den officielle godkendelse af udviklingsplanen for Sundparken. Arkivfoto: Morten Pape
Arbejdet med udviklingsplanen for ghetto-området Sundparken kan nu officielt sættes i gang.

Horsens: Kommunen fik en forhåndsgodkendelse for et halvt år siden, men nu er udviklingsplanen for Sundparken officielt godkendt af boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

- Der er som sådan ikke noget nyt i det. Vi har fået bekræftet det, vi blev stillet i udsigt i marts, men det betyder, at task forcen for Sundparken og boligforeningen nu reelt kan gå i gang med arbejdet, siger borgmester Peter Sørensen (S).

Udviklingsplanen blev lavet som en konsekvens af den såkaldte ghetto-lov, der blandt andet betyder, at andelen af almene boliger skal bringes ned i landets ghetto-områder, herunder Sundparken.

Den tidligere regerings udspil lagde op til, at ghettoer som Sundparken kun måtte indeholde 40 procent almene boliger, men kommunen har nu med godkendelsen af udviklingsplanen fået dispensation til, at det tal ændres til 60.

Der skal ikke rives boliger ned i Sundparken, men en del af de almene boliger, som administreres af boligforeningen Odinsgaard, skal konverteres til private lejligheder.

Inddelt i etaper

Arbejdet med udviklingsplanen vil strække sig over en del år, understreger borgmesteren.

- Det er jo en kæmpe plan. Jeg forestiller mig, at det vil blive inddelt i etaper, og at den første etape handler om at lave en plan for boligdelen, siger han.

Planen, der blandt andet også omfatter en nedrivning af Langmarkskolen og flytning af eleverne til en ny adresse, skal være realiseret i 2030.

Hvert halve år frem mod 2030 skal kommunen rapportere til ministeriet om fremdriften i udviklingsplanen, fortæller Peter Sørensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Annonce