Annonce
Horsens

Nu er det ikke huspriser og natur, der skal sælge Horsens, men hverdagsoplevelser og fællesskab

Horsens vokser, og det skal en ny bosætningsstrategi sørge for, at den bliver ved med. Arkivfoto: Morten Pape
En ny bosætningsstrategi skal sikre, at Horsens bliver ved med at vokse. Hvor det før var lave huspriser og skøn natur, er det nu hverdagsoplevelser og fællesskab, som gør kommunen helt unik.

Horsens: 1000 nye borgere om året. Så meget vokser Horsens Kommune, og sådan skulle det gerne blive ved med at være. Det skal en spritny bosætningsstrategi være med til at sikre, og særligt to ny fokusområder skal få borgerne til at vælge Horsens.

- Helt grundlæggende står Horsens på et stærkt grundlag. Det går godt, og vi skal holde fast i det, der virker - så vi forfiner og justerer den strategi, vi allerede har, lyder det fra Mette Faust Kjær, chef for strategi og kommunikation i Horsens Kommune.

De to områder, som er særligt i fokus i strategien, er at fastholde horsensianere, som tænker på at flytte, og sørge for, at de, der flytter, vender hjem igen, samt at udbrede fortællingen om, at det unikke ved Horsens ikke bare er billige huspriser og skøn natur, men det er hverdagsoplevelser og det stærke fællesskab, man bliver en del af.

Annonce

Der sker altid noget i Horsens. Vi er ikke kun de store koncerter - men alt det, der sker hver dag. Et nyt gavlmaleri eller Komediehuset, som underholder på gågaden. Alt sammen, noget du kan blive en del af, og det er borgerne stolte af i Horsens.

Mette Faust Kjær, chef for strategi og kommunikation i Horsens Kommune

Vil fastholde egne borgere

Selvom kommunen hellere end gerne vil tiltrække borgere udefra, er et af de store fokusområder faktisk at få dem, som flytter fra kommunen, for eksempel for at studere, til at vende tilbage. Derudover vil man gøre mere for at fastholde de borgere, som allerede bor i Horsens.

- Når vi kigger på nettotal, kommer der 5000 nye borgere hvert år, og 4000 flytter væk, forklarer Mette Faust Kjær og fortsætter:

- Vores egne borgere er verdens bedste ambassadører for Horsens. En stor og bred befolkning, som fortæller om, hvor godt det er at bo her - det kan jeg umuligt betale mig fra i en kampagne, understreger hun.

Derfor er netop nærhed med borgerne og målrettet kommunikation det andet store fokusområde i den nye strategi.

- Vi er kommet tæt på borgerne. Vi har været i direkte kontakt med omkring 500 både ude i oplandet og i byen og indsamlet viden og data. Så nu ved vi mere om, hvad det er, folk vil have, og det er stærkt at have så meget dialog med dem, det handler om.

Fællesskaber og hverdagsoplevelser

Med de mange input er konklusionen, at Horsens faktisk kan noget ganske særligt. Hvor man tidligere forsøgte at sælge byen på billige huspriser og lækker natur, skal der mere til i dag. For selvom de faktorer stadig gør sig gældende, er det ikke unikt for Horsens, men det er til gengæld fællesskab og hverdagsoplevelser, og det andet store fokusområde er derfor at få det fortalt.

- De fleste bosætningskampagner ligner hinanden - med generelle betragtninger og overordnede budskaber. Men hvad er det, man er bange for ved at forlade for eksempel Aarhus? Her skal vi tale ind i både bekymringerne og det, folk drømmer om. Og særligt for Horsens er, at her er så mange oplevelser og fællesskaber, at du aldrig føler dig alene, siger Mette Faust Kjær og slår fast:

- Der sker altid noget i Horsens. Vi er ikke kun de store koncerter - men alt det, der sker hver dag. Et nyt gavlmaleri eller Komediehuset, som underholder på gågaden. Alt sammen noget, du kan blive en del af. Det er borgerne stolte af i Horsens. De føler sig som en del af et fællesskab, som er unikt. Og det er det særlige ved Horsens, som vi skal ud og fortælle omverdenen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce