Annonce
Horsens

Nu er det en realitet: Fra november får du to timers gratis parkering

Når betalingsautomaterne er blevet indstillet til at lade bilisterne holde de første to timer gratis, træder prøveordningen på de kommunale betalingsparkeringspladser i kraft. Det sker efter planen medio november. Arkivfoto

Alle partier undtagen Enhedslisten går ind for to timers gratis parkering på de kommunale betalingsparkeringspladser. Men før Liberal Alliances forslag blev stemt igennem i byrådssalen mandag aftens, forsøgte DF forgæves at få opbakning til et mere vidtgående forslag.

Horsens: - Vi skulle igennem en graviditet på fem år. Det synes jeg er lang tid, men ikke nok med det, så blev det også en hård fødsel.

Det var en lettet Jakob Bille (LA), der på byrådsmødet mandag aften - endelig - kunne glæde sig over en om ikke problemfri, så dog en forløsning af en af Liberal Alliances helt store mærkesager igennem flere år.

Det skete, da et enigt byråd minus Enhedslisten vedtog, at de to første timers parkering på de omkring 500 kommunale betalingsparkeringspladser i midtbyen fra midten af november og foreløbig et år frem skal være gratis.

En håndsrækning til detailhandlen, der i det kommende år bliver presset af opgravningen af gågade-området, og ifølge flertallet en naturlig konsekvens af, at staten fra 1. januar tilbageholder 70 procent af de indtægter, kommunerne får ved parkering.

Jakob Billes forslag er godt. Mit er bare lidt bedre.

Michael Nedersøe (DF), byrådsmedlem

Ændringsforslag fra DF

Med den hårde fødsel referede Jakob Bille til behandlingen af sagen plan- og miljøudvalget i august.

Før sommerferien havde et enigt økonomi- og erhvervsudvalg sagt god for forslaget, men på plan- og miljøudvalgets møde blev politikerne præsenteret for et alternativ til Billes forslag.

Forvaltningen havde regnet sig frem til, at man kunne spare 300.000 kr. i forhold til Billes forslag, hvis man droppede betalingsautomaterne og regulerede parkeringen med skiltning og kontrolafgifter til dem, der holder længere end to timer.

Forvaltningen blev derefter af Jakob Bille bedt om at se på sagen igen, og nu lød det så fra forvaltningen, at der ikke var en besparelse alligevel, fordi alternativet ville kræve flere p-vagter til at holde justits med bilisterne.

- Det viste sig at være en and, konstaterede Jakob Bille på byrådsmødet, der dog umiddelbart efter måtte sande, at forløsningen af "barnet" trak yderligere ud, fordi Michael Nedersøe (DF) stillede et ændringsforslag baseret på netop forvaltningens alternativ.

- Forvaltningen mener, at vi sparer 300.000 kr. og yderligere 143.000 kr., hvis vi venter til 1. januar med at sætte forsøget i gang. Og jeg kan ikke se, hvorfor det skulle skabe større problemer med flowet på p-pladserne, så det kræver flere p-vagter, sagde han.

Venstre støttede som det eneste Nedersøes forslag, og efterfølgende blev Jakob Billes forslag vedtaget med pæne ord også fra kritikerne.

- Jakob Billes forslag er godt. Mit er bare lidt bedre, konstaterede Michael Nedersøe.

Annonce

EL: Cyklisterne betaler

Lisbeth Torfing (EL) stemte som den eneste imod både Nedersøes og Billes forslag.

- Ordningen er jo ikke gratis. Når bilisterne ikke betaler, er der andre, der gør det, f.eks. cyklisterne. De skal ikke betale for, at der kommer mere trængsel og forurening i midtbyen, konstaterede hun.

- Det her betyder jo i øvrigt også, at det offentlige nu konkurrerer med de private p-huse. Det har jeg ikke det store problem med, men jeg forstår ikke, hvordan det harmonerer med Liberal Alliances politik, sagde hun direkte henvendt til Jakob Bille.

- Det harmonerer ganske fint, for vi er et erhvervsvenligt parti. Det her vil skabe mere aktivitet til glæde for detailhandlen og lempe afgifter for borgerne. I øvrigt tror jeg, at den samlede kundemasse vil stige, og det vil også gavne de private p-huse, lød svaret fra Jakob Bille.

Når prøveperioden går i gang, skal man fortsat trække en billet i betalingsautomaten eller registrere parkeringen via en app, men betalingen vil først begynde efter to timer.

Annonce
Hedensted For abonnenter

Porte, sten, diger, lave klitter og sandmotor: Her er forslagene til at sikre Juelsminde mod oversvømmelse

Danmark

Fredagens coronatal: 4559 nye smittede og ny top i coronarelaterede dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Se video: Anne blev overrasket af sin kollega: Du gør det værd for os alle sammen at stå op og gå på arbejde

Erhverv For abonnenter

164-årigt industrifirma går tilbage til historisk navn og opruster: Vi vokser så voldsomt, at vi skal bruge 20 nye

Horsens

Bowlingspil endte i slagsmål og ung mand kaldte betjente for hunde: Politiet blev kaldt ud i Horsens' natteliv

Erhverv

Martin har været mekaniker i 10 år: De svære fejl løser han derhjemme om aftenen

For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Horsens For abonnenter

252 stemmer og en mistet plads i byrådet får ikke Anni Jakobsen til at give op: Jeg prøver igen om fire år

AC Horsens

AC Horsens-træner jubler: Profilerne leverede varen - vores mest helstøbte indsats i efteråret

Horsens

Politiet efter drama i Nim: Der kan komme flere sigtelser

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

AC Horsens

19-årige David Kruse dominerede på midtbanen, da AC Horsens slog de nærmeste konkurrenter: Nu jagter han flere chancer i Jens Berthel Askous startopstilling

Horsens For abonnenter

22-årig dømt til behandling: Brød loven 28 gange i løbet af en times kørsel på motorvejen

Horsens

Fire biler endte lørdag morgen i grøften: Politiet advarer trafikanter mod uopmærksomhed

Annonce