Annonce
Horsens

Nu er der igen udsigt til fest i forsamlingshusene: Genåbning betyder alt

De glæder sig til genåbning i Føvling Sognegård, hvor der i øjeblikket kun bliver spillet udendørs petanque. Arkivfoto: Martin Ravn
Med den nye plan for genåbning er der snart mulighed for udlejning hos kommunens forsamlingshuse.

Gedved/Føvling: De glæder sig i kommunens 27 forsamlingshuse.

Med den seneste plan for genåbning vil forsamlingsloftet snart blive så stort, at der igen er udsigt til liv i de nedlukkede huse.

Dermed kan forsamlingshusene igen tjene penge.

Annonce

- En genåbning betyder jo alt. Der er ikke meget ved at have et forsamlingshus, når man ikke må bruge det. Siden efteråret har det ligget fuldstændig stille. Det betyder selvfølgelig noget for vores økonomi. Vi plejer at have bankospil en gang om ugen, og det glæder vi os til at få gang i igen, siger Simon Overby Kristensen, der er formand for Føvling Sognegård.


Der er ikke meget ved at have et forsamlingshus, når man ikke må bruge det. Siden efteråret har det ligget fuldstændig stille.

Simon Overby Kristensen, Føvling Sognegård


Ifølge den nye genåbningsplan vil forsamlingsloftet blive hævet til 10 personer indendørs den 21. april. 6. maj hæves det til 25 personer. 21. maj ryger antallet op på 50, og 11. juni hæves det til 100.

1. august vil det helt blive ophævet ifølge den nye plan.

- Nu skal vi have en snak i bestyrelsen om, hvornår vi igen kan gå i gang med bankospil. 50 er måske i underkanten til et bankospil. Vi skal have regnet på, om det er en mulighed. Men 100 er fint, siger Simon Overby Kristensen.

Om man i Føvling sognegård vil tage imod kommunens tilbud om at få del i det fremrykkede kommunale tilskud, kan han ikke sige på nuværende tidspunkt.

- Det skal vi også have talt om i bestyrelsen, siger han.

Løbene forespørgsler

Også i Højbo Forsamlingshus i Gedved bliver der set frem mod en snarlig genåbning.

- Det betyder selvfølgelig rigtig meget, at vi kan komme i gang igen. Vi kan mærke, at folk gerne vil bruge os. Vi har hele tiden haft forespørgsler om udlejning, og vi har da også booket nogle i juni og juli, fortæller Anna Grethe Bjerg, der er kasserer og udlejer i forsamlingshuset.

Hun forventer, at der kan komme gang i udlejningen, når forsamlingsloftet bliver hævet til 50.

- 10 personer er der nok ingen, der kan bruge til noget. Jeg tvivler også på, at det gør nogen forskel med et loft på 25. Jeg tror, der skal flere til, før folk vil begynde at leje det. Hvis man må være 100 indendørs 11. juni, så kan det for alvor bruges til noget, siger Anna Grethe Bjerg.

Hun ved endnu ikke, om man i Højbo Forsamlingshus tager imod kommunens fremrykkede tilskud.

- Det skal besluttes på et bestyrelsesmøde. Jeg vil tro, at vi klarer os uden. Vi er et af de forsamlingshuse, der kommer ud af det her med skindet på næsen. Vi har jo også en indtægt fra en negledame, der har lejet sig ind. Men det er fint, at kommunen giver det tilskud, hvis der er nogen, der har brug for det. I andre kommuner får man jo ikke det tilskud, som Horsens Kommune giver, siger Anna Grethe Bjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Fjerde formodede gerningsmand i Nørretorv-sagen fortsat på fri fod - intet nyt om offers tilstand

Annonce