Annonce
Horsens

Nu er den god nok: Stor parkeringsplads skal ryddes for biler på mandag

På grund af ny asfaltbelægning og opstribning bliver Nørretorv i Horsens spærret mandag 27. august fra klokken 7 til 22. Foto: Anders Kynde

I forrige uge måtte Horsens Kommune udskyde asfaltarbejdet på Nørretorv. Nu er der fundet en ny dato til at gøre parkeringspladsen færdig.

Horsens: Da det ikke var hensigtsmæssigt at spærre både Nørregade og Nørretorv på samme tid, valgte Horsens Kommune at skubbe asfaltarbejdet på Nørretorv til en anden dag.

Denne dato er nu fundet, idet et gult skilt på Nørretorv signalerer, at maskinerne rykker ind på pladsen mandag 27. august fra klokken 7 til 22.

Det betyder, at alle biler skal fjernes fra parkeringspladsen på Nørretorv, som bliver spærret i det pågældende tidsrum på grund af ny asfaltbelægning og opstribning.

Da Horsens Kommune skal have lagt et slidlag og derefter en endelig opstribning på Nørretorv, skal alle biler fjernes fra parkeringspladsen, inden arbejdet begynder mandag 27. august mellem klokken 7 og 22. Foto: Anders Kynde

Et ansigtsløft

Sidste år begyndte Horsens Kommune på renoveringen af Nørretorv, som har fået et ansigtsløft med nye træer, nyt asfalt og fortov samt ny belysning.

Faktisk ser pladsen ud til at være færdig, men der er altså stadig lidt asfaltarbejde, som gør, at parkeringspladsen skal ryddes for biler i 15 timer på mandag.

- Vi mangler at få lagt et slidlag og få lavet nye permanente striber, fortalte Allan Lyng Hansen, der er afdelingschef for affald og trafik i Horsens Kommune, forleden til avisen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Horsens

Syg vildhest ved Nørrestrand er nu blevet aflivet

Annonce