Annonce
forside

Nu er de fri af sneen: Efterskoleelever stod på ski ned til busser

Der er er natten til søndag faldet store mængder sne i Alperne. REUTERS/Michael Dalder

Elever og lærere fra BGI Akademiet er vej hjem fra skitur efter i første omgang at have udsat rejsen på grund af sne.

Østrig: Det kraftige snefald i de østrigske alper holder ikke længere elever og lærere fra BGI Akademiet tilbage fra hjemrejsen fra en skitur i Østrig.

De 85 elever og 15 lærere sneede inde på skisportsstedet Hochfügen ved Zillertal-dalen søndag, men er mandag eftermiddag kommet på busser hjem til Danmark og efterskolen i Hornsyld .

Da busserne ikke kom til dem på grund af lukkede veje ved skisportsstedet, måtte de komme til busserne, fortæller leder af BGI Akademiet, Helle Vestergaard.

- De har stået på ski ned i en dal, hvor de kom på busserne. Det var med anvisning og vejledning og uden fare for lavine. Der var ikke risici af nogen art, og nu er de på vej hjem. Det er vi rigtig glade for, siger hun til Folkebladet.

Annonce

Kunne blive en lang ferie

Havde elever og lærere ikke taget turen på ski ned i dalen, var de måske ikke kommet hjem foreløbigt.

- De risikerede at skulle blive dernede en hel uge, siger Helle Vestergaard.

Hun fortæller, at en del af bagagen er blevet tilbage på skisportsstedet. Det henter efterskolen i forbindelse med to andre planlagte skiferier i Østrig.

Efterskolen har aldrig tidligere været sneet inde på skiferier.

- Det er første gang, vi prøver det. De lærere, der er afsted, har håndteret det rigtig fint. Vi har været trygge ved situationen, siger Helle Vestergaard.

Eleverne rejste til Østrig 1. januar. De skulle være rejst hjem søndag, men ventes nu hjemme tirsdag morgen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Annonce