Annonce
Hedensted

Nu bliver det nemmere at sætte bilen i Snaptun: Kommunen har lejet jord med plads til 100 biler

I sommeren 2020 måtte Hedensted Kommune ud med skilte for at lave flere parkeringspladser, som det ses på billedet her. Nu etableres der en stor, åben plads på et nyt areal knap en kilometer fra havnen.  Foto: Emil Fibiger
Et stort parkeringsareal uden tidsbegrænsning i Snaptun skal afhjælpe presset på havnen, hvor pladserne slet ikke rækker i sommerugerne.

Snaptun: Øboere og turister i Snaptun får nemmere ved at finde et sted til bilen, når Hedensted Kommune i løbet af maj melder et nyt parkeringsareal med plads til 100 biler klar.

Det etableres på lejet jord ved Snaptunvej 69 med 900 meter til havnen.

Kommunen er ikke "faldet over" egnede arealer tættere på havnen end det valgte. Nabohensyn har vejet tungt, fortæller vejingeniør Andreas Jakobsen.

Annonce

- Der vil komme en del biler i løbet af en sæson, og hvis vi bare anlægger en parkeringsplads midt inde i et boligområde, så kan det medføre en del klager. Det er vi kommet lidt i forkøbet ved at rykke parkeringsmuligheden lidt ud. Man har så den mulighed, at man kan fragte personer og biler ned til havnen og køre bilen op på pladsen bagefter. Gåturen derfra er forholdsvis kort, siger han.

Kører sand og grus ud

Jordstykket bliver gjort klar til brug i løbet af maj.

- Vi skal have rømmet mulden af og have det lagt op i nogle miler. Vi har snakket med naboerne om at lave en lille vold for at mindske lysgener, der kan komme fra billygternes skær ud på de mørke timer, siger Andreas Jakobsen.

Pladsen etableres med sand og stabilgrus som underlag og en form for fodhegn som ramme. Der laves desuden en ny indkørsel, fortæller vejingeniøren.

Annonce

Uden tidsbegrænsning

Hvor lang tid må man parkere?

- Det bliver ubegrænset. Så man kan parkere så længe, man lyster. Og i første omgang har vi indgået en lejekontrakt på fem år. Men man må gerne tage bilen med hjem en gang i mellem, svarer Andreas Jakobsen.


Der bliver ikke nogen restriktioner, men vi vil selvfølgelig holde øje med pladsen.

Andreas Jakobsen, vejingeniør, Hedensted Kommune


Hvilke regler kommer til at gælde?

- Der bliver ikke nogen restriktioner, men vi vil selvfølgelig holde øje med pladsen og sikre, at biler ikke bliver henstillet med henblik på oplag, og hvis nogen holder uhensigtsmæssigt, vil vi bede politiet give dem et kald og få dem til at gøre noget med bilen, svarer Andreas Jakobsen.

Annonce

Havbrugsselskab er udlejer

Hedensted Kommune har lejet jorden af TBA Holding af 1982 ApS for beskedne 2.000 kr. årligt, fremgår det af lejekontrakten.

Hedensted Kommune har lejet cirka 1.800 kvadratmeter jord på et større areal, der i dag bruges til opbevaring af flyderinge til havbrugsnet. Det lejede jord ligger bag beplantning ud mod Snaptunvej. Foto: Emil Fibiger

TBA Holding af 1982 er moderselskab for Hjarnø Havbrug A/S, som ved retten i Horsens står tiltalt for bl.a. at have indleveret urigtige produktionstal til Hedensted Kommune, der har været miljøtilsynsmyndighed.

Retssagen og historikken har ikke gjort borgmester Kasper Glyngø (S) betænkelig i forhold til at leje jord.

- Vi vil hjælpe Snaptun by med en parkeringsudfordring, og der har det her vist sig at være den oplagte løsning. For mig at se er der overhovedet ikke noget odiøst eller problematisk i det. Vi kan sagtens skille tingene ad, siger borgmesteren.

Annonce

Lokalråd ser behovet

Hos Snaptun Lokalråd har man et stort ønske om flere parkeringspladser. Der er absolut behov for dem, fastslår formand Peter Altenborg.

Der er altid rift om pladserne på havnen i Snaptun i sommerugerne, men sidste år i juli stak det helt af. Kommunen måtte låne areal af erhvervshavnen. Arkivfoto: Emil Fibiger 

- Nede på havnen og den lille plads ved siden af bliver der bare fyldt op. Det betyder, at dem, der gerne vil besøge de to forretninger på havnen, ikke kan finde et sted at parkere. Og når pladserne er optaget, så begynder man at holde omkring de små sideveje. Det kan blokere trafikken og skabe irritation for dem, der bor der og ikke kan komme ud, siger han.

Formanden tror ikke, de nye pladsers afstand til havnen bliver et problem.

- Da der var gratis færge til Endelave (og Hjarnø, red), så vi, at folk godt ville holde temmelig langt væk fra havnen. Det, man laver nu, er tættere på end sidste års midlertidige pladser, siger han.'

I april skiltede Hedensted Kommune med langtidsparkering i vejkanten. Snart kommer der en egentlig parkeringsplads til de mange, der vil på tur til Hjarnø eller Endelave og ikke har held til at finde ledig plads på havnen. Foto: Emil Fibiger
Annonce
Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Rock i Lunden vender hjem med rap, rock og strygere: Se næsten hele plakaten

Sport For abonnenter

En vild rejse og forvandling: I 15 år levede han under de drabelige borgerkrige i Sydsudan – han tog til USA og kunne ikke tælle til ti på engelsk – nu er han profil i Horsens IC

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Hedensted

Så mange elever vil blive berørt af nyt klasseloft: Kun få skoler har store klasser i indskolingen

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol, og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Erhverv For abonnenter

Stor virksomhed med rødder i Hornsyld har forladt byen helt: - Det var tid for barnet til at flytte hjemmefra

Horsens

Coronasmitten sætter flere ny rekorder i Horsens: Aldrig har der været så mange smittede på én uge eller på ét døgn

Mette F. varsler pressemøde onsdag aften om nye coronatiltag

Odder

Mariehønen Evigglads far boede i Hou

Erhverv For abonnenter

Her vil Hybel bygge og bo: Se planerne for Hybels ny domicil, der ikke blev som først planlagt

Hedensted

Juelsminde Lægehus sikrer bemandingen: 35-årig læge er klar til at tage over efter Frandsen

Annonce