Annonce
Hedensted

Nu bliver det atter muligt at gå ture i skovstykket langs Stjernevejen

Hedensted Kommune har de seneste 14 dage arbejdet med at udtynde skovområdet ved Stjernevejen. Det har skabt mulighed igen for at kunne gå ture i skoven. Arbejdet er sket for at genetablere en alsidig biodiversitet og for at opfylde krav fra Banedanmark. Foto: Michael Svenningsen
Hedensted Kommune de seneste 14 dage været i gang med at udtynde den store bræmme af bøgetræer langs Stjernevejen. Det er sket med udgangspunkt i den kommende elektrificering af tognettet og for skovstykkets ve og vel.

Hedensted: En sjovere og mere åben skov med mulighed for gåture bliver atter en realitet i Stjernevejens skovområde.

Det er seks år siden, stykket fra Gesagervej ud mod Remmerslundvej er blevet udtyndet, og de seneste 14 dage har kommunens folk derfor været travlt beskæftiget med at udtynde træerne i området.

Det har nu skabt mulighed for på sigt langt bedre at kunne færdes på de spor i skoven, som netop væksten af de mange træer de seneste år har besværliggjort.

Men gåtur til gavn og glæde for egnens borgere er ikke eneste årsag til de seneste dages skovudtynding. Med krav i forhold til Banedanmark og banenettets kommende elektrificering har det været en nødvendighed.

Det fortæller Mads Kehlet-Munk, der er skov- og landskabsingeniør ved afdelingen for natur, vand og vej i Hedensted Kommune.

- Med den kommende elektrificering af banenettet kræver det, at vi gør klar til den del ved at lave områder op mod banen, der lever op til de nye krav, fortæller Mads Kehlet-Munk.

Arbejdet ved banen er sket i tæt samarbejde med Banedanmark - herunder sørgede en banevagt blandt andet for, at arbejdet med maskiner tæt op ad banen blev indstillet, når der passerede tog på strækningen.

Det har været en relativ omfattende proces at udtynde ud mod banen, og det har taget mere end halvdelen af de i alt 14 dages arbejde på strækningen at ordne den del.

Mads Kehlet-Munk

10 meter krav

Mads Kehlet-Munk forklarer, at de træer, der stod mindre end 10 meter fra skinnerne, nu er fjernet. Man er derudover gået 10 meter lodret op i udtyndingen.

- Det har været en relativ omfattende proces at udtynde ud mod banen, og det har taget mere end halvdelen af de i alt 14 dages arbejde på strækningen at ordne den del, forklarer han.

Ved seneste skovudtynding for seks år valgte man ikke at gøre noget ved de træer, der hældte ud mod vej og banen. Det er, ifølge Mads Kehlet-Munk, også en af grundene til, at skovstykket nu trængte til en større udtynding.

For biodiversiteten

- Kigger vi isoleret set på selve bræmmen af træer ved Stjernevejen trængte det i høj grad. Og det har været en kraftig tynding.

- Der var med årene blevet helt mørkt i bøgeskoven - selv om sommeren, med intet liv i skovbunden til følge. Nu satser vi på, der kommer en mere alsidig og tæt underskov med svampe og insekter - at der opstår en alsidig biodiversitet, siger Mads Kehlet-Munk.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Elegant midtbanespiller månedens spiller i Superligaen - Esbjerg fyrer træneren, men assistenten er ikke i spil som afløseren.

Annonce