Annonce
Horsens

Nu begynder borgermøde om motorvejen - følg det hjemme fra stuen

Planerne om at udvide motorvejen omkring Horsens, Hedensted og Skanderborg til seks spor er i øjeblikket i høring. Tirsdag aften indbyder Vejdirektoratet til borgermøde om planerne. Det foregår virtuelt på grund af corona-situationen. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Corona-situationen har tvunget Vejdirektoratet til at aflyse tre planlagte borgermøder om en udvidelse af motorvejen omkring Horsens. I stedet er borgerne inviteret til at høre om planerne - hjemme foran skærmen.
Annonce

Horsens: Planen var at holde tre fysiske borgermøder om den planlagte udvidelse af motorvejen rundt om Horsens.

Men coronaen kom på tværs, og i stedet afholder Vejdirektoratet tirsdag aften fra kl. 19 et virtuelt borgermøde, hvor borgere og virksomheder med interesse i motorvejsudvidelsen kan blive orienteret om planerne og stille spørgsmål til projektlederne.

Mødet streames på vejdirektoratet.dk, og det kan også ses senere, hvis man er forhindret tirsdag aften.

På mødet er det planen, at en projektleder fra Vejdirektoratet gennemgår projektet - og så bliver der mulighed for at stille spørgsmål via mail og chat.

- Vi har forsøgt at udvikle et koncept, der ligner de fysiske borgermøder, således at vi både laver en grundig præsentation af vores VVM-rapporter og besvarer spørgsmål fra borgerne. Det er vores forhåbning at bruge denne metode til at kompensere for det faktum, at vi på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for rent fysisk at mødes med borgerne i de kommuner, som de undersøgte dele af motorvejen løber igennem, siger afdelingsleder Karsten Kirk Larsen fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Annonce

Flere indsigelser

Høringsperioden på motorvejsudvidelsen er i fuld gang, den varer frem til 27. september, og allerede nu har en række borgere i blandt andet Hatting, Gedved, Egebjerg, Eriknauer og Løsning har meldt sig med skriftlige indsigelser.

Langt de fleste af indsigelserne handler om støjgener for boliger, der er placeret tæt op ad motorvejen. Mange oplever markante gener allerede i dag og opfordrer til støjskærme og -volde tæt på netop deres huse.

En eventuel udvidelse af E45 i Horsens- og Hedensted-området står stadig på usikker grund, da regeringen endnu ikke har meldt et infrastrukturudspil ud. Kun står det fast, at blå bloks plan fra foråret 2019 blev hældt af brættet, da magten skiftede sidste sommer.

Følg borgermødet om motorvejen via dette link: https://www.vejdirektoratet.dk/node/9678

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Danmark For abonnenter

For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Annonce