Annonce
Erhverv

Norwegian får lov at vente med at betale gæld

Marcos Brindicci/Reuters
Det gældsplagede luftfartsselskab Norwegian får lov at vente med at betale to lån i milliardklassen tilbage.

Det norske luftfartsselskab Norwegian har mandag fået en håndsrækning fra sine långivere.

Selskabet er plaget af en stor gæld. To af lånene stod til at løbe ud i december og august. Mandag har långiverne givet grønt lys for, at udskyde den tilbagebetaling.

Det har Norwegian oplyst i en meddelelse til den norske børs ifølge Ritzau Finans.

Der er tale om to lån med en samlet værdi svarende til 2,6 milliarder danske kroner.

Det er ikke mange uger siden, at Norwegian oplyste, at der ikke var penge til at betale sin gæld. Der var derfor brug for en økonomisk hjælpende hånd af en art. Den kom mandag.

- Vi er tilfredse med obligationsejernes beslutning om at ændre obligationerne, da det vil give os et finansielt frirum fremover, siger Norwegians fungerende topchef, Geir Karlsen, ifølge Ritzau Finans i meddelelsen.

- Vi mener, at det viser tillid til vores strategi og støtte af de vigtige skridt, som Norwegian tager for at vende tilbage til profitabilitet.

- Selskabets operationelle præstation fortsætter med at forbedres, og vi er på rette vej til at nå målet for omkostningsbesparelser på to milliarder norske kroner i 2019, lyder det fra topchefen.

Allerede ved middagstid annoncerede hedgefonden Sissener, der har kæmpet imod udskydelsen og krævet sine penge, at den kapitulerede, fordi den fornemmede, at der var stemning for en udskydelse blandt de andre långivere.

Det fik Norwegian-aktien til at stige, og omkring 14.30, efter Norwegian selv har oplyst børsen om udskydelse, er aktien oppe med over fem procent.

Ifølge den norske erhvervsavis Dagens Næringsliv betyder det, at Norwegian-aktien den seneste uge er blevet 30 procent mere værd.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce