Annonce
Sport

Dansk OL-rytter overhalet to gange: Den værste dag længe

Annemiek van Vleuten tog revanche for linjeløbet, da hun blev olympisk mester i enkeltstart i overlegen stil. Foto: Tim De Waele/Ritzau Scanpix
På OL-enkeltstarten blev Emma Norsgaard overhalet af den senere guldvinder, der startede tre minutter senere.

Den hollandske cykelrytter Annemiek van Vleuten gik verden rundt, da hun jublende kørte over målstregen i kvindernes linjeløb ved OL i troen om, at hun havde vundet guld.

Hun havde blot glemt, at en østriger havde ligget foran hele vejen og havde sikret guldet kort forinden, men onsdag fik van Vleuten en gedigen genoprejsning, da hun i suveræn stil vandt OL-guld i enkeltstart.

Mens danske Emma Norsgaard slet ikke ramte dagen, buldrede van Vleuten afsted og snuppede guldet med næsten et minut ned til schweizeren Marlen Reusser på andenpladsen.

Annonce

Van Vleutens landsmand Anna van der Breggen tog bronze og sørgede for tiltrængt glæde i den hollandske cykellejr efter fadæsen i linjeløbet.

Oprejsning var der ikke til Emma Norsgaard. Den danske mester i enkeltstart styrtede i OL-linjeløbet, og hun leverede heller ikke en stor præstation på onsdagens enkeltstart.

Danskeren var 3 minutter og 36 sekunder efter den hollandske guldvinder og sluttede som nummer 17 af de 25 startende.

- Nu må man jo ikke bande, men det var ikke særlig godt. Det var den værste dag, jeg længe har haft på min cykel, så jeg er bare skuffet, lyder det fra Emma Norsgaard efter enkeltstarten.

Det var især demotiverende for hende at blive overhalet hele to gange af ryttere, der var startet senere end hende selv.

- Jeg sad bare og tænkte på, hvor dårlig jeg er. Først blev jeg overhalet af den ene rytter, og så overhalede Annemiek (den senere vinder, red.) mig, og jeg tænkte bare; "hvad sker der".

- Hun startede tre minutter efter mig, og det må bare ikke ske - uanset hvem det er. Det var dårlige tanker, der gik igennem mig, forklarer danskeren.

Den 22-årige dansker erkender, at styrtet i linjeløbet fortsat sad i hende, men hun vil ikke give det skylden for, at hun var så langt fra ambitionen om at slutte i top-5.

- Styrtet var ikke det hele. Jeg havde svært ved at fokusere, og da jeg kom ud på ruten, så kunne jeg bare ikke træde. Jeg tænkte på 10.000 ting, så det var bare helt vildt lort, fortæller danskeren.

Ud over den dårlige optakt med styrtet forleden, så har hun haft svært ved at sove. Norsgaard tror, at det skyldes, at hun er udkørt efter en foreløbig hård sæson.

- Enkeltstart plejer at ligge godt til mig, fordi jeg er god til fokusere og gå ind i en boks, men jeg havde den slet ikke i dag. Det resulterede i, at jeg trådte 40 watt mindre end normalt, og alligevel lå jeg på min grænse efter to minutter, siger hun.

- OL har ikke levet op til mine forventninger. De har taget sig godt af os i Tokyo, men det var ikke mit OL, siger hun.

Senere onsdag skal danske Kasper Asgreen i aktion på herrernes enkeltstart. Danskeren ruller ud af startblokken klokken 08.59 dansk tid.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Borgmester smider bombe i sag om omstridt omfartsvej: Forventer at kunne gå i gang med vejprojekt til december

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Drømmescenariet der blev til virkelighed: Kom med ind i Horsens' nye vartegn

Horsens For abonnenter

Så faldt hammeren i sag om dick pics og blufærdighedskrænkelser: 35-årig dømt til anbringelse på ubestemt tid

Horsens

Min eksmand synes, vores børn får for meget junkfood hos mig - kan han bestemme over det?

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Hedensted

Ny butik: Rune og Jill sælger vin fra Italien fra en ombygget garage i Hedensted

Horsens For abonnenter

Fra Junivej til Agerbakken: 18 boliger har skiftet hænder

Horsens

Se video fra Marys besøg i Horsens: Særligt én studerende havde sommerfugle i maven

Horsens

Se Regitzes smukke buket til kronprinsesse Mary: Jeg blev da lidt starstruck, da jeg fik opgaven

AC Horsens For abonnenter

Nu venter VB i 1/8-finalen: AC Horsens' historiske pokaltriumf kastede disse fem tillægsgevinster af sig

Odder

Nye Borgerlige har fundet spidskandidat: Vil skifte livet som sofapolitiker ud med en stol i byrådet

Horsens For abonnenter

Efter pres fra Venstre: Nu bliver det gratis at gå på tønden i midtbyen

Horsens

Se videoen: Nu er Mary kommet til Horsens

Annonce