Annonce
Udland

Norges regering nærmer sig løsning på strid om bompenge

Terje Bendiksby/Ritzau Scanpix
Erna Solberg har givet regeringspartierne weekenden til at tænke over endeligt udkast til forslag om bompenge.

Den norske statsminister, Erna Solberg fra partiet Høyre, har fredag aften fremlagt et sidste udkast til et forslag om bompenge.

- Samtalerne kan ikke fortsætte i det uendelige. Det er vi egentlig enige om.

- Jeg har fremlagt et udkast, som de tre partier må tage stilling til i løbet af weekenden, siger hun ved en pressekonference.

Lederne for de fire regeringspartier, Høyre, Fremskrittspartiet (FrP), Venstre og Kristelig Folkeparti, har siden juni holdt samtaler om at lette de norske bilisters udgifter til bompenge i de store byer.

Samtalerne blev udløst af en kritik af bompenge-systemet fra FrP.

Solberg har fredag givet de tre øvrige regeringspartier weekenden til at tage stilling til statsministerens endelige udkast.

Men allerede kort efter ser striden ud til at nærme sig en løsning.

FrP, der havde fremsat krav om at sænke betalingen af bompenge, er således klar til at acceptere Solbergs udkast.

Det meddeler partiets leder, Siv Jensen, fredag aften.

- FrP kan godt stille sig bag den aftale, som Erna Solberg har præsenteret her til aften. Det er en aftale, som skærer yderligere i bompengene, siger Siv Jensen til det norske nyhedsbureau NTB og flere andre norske medier.

Sent fredag aften kunne lederen af Venstre, Trine Skei Grande, også annoncere, at partiet bakker op om statsministerens forslag.

Dermed mangler kun Kristelig Folkepartis accept, før der er en aftale i hus.

Striden om bompenge har truet med at vælte den norske regering.

I løbet af fredagen holdt de fire regeringspartier hemmelige møder.

I det udkast, som Solberg fredag har fremlagt, vil hun blandt andet tilbyde kommunerne at øge det statslige bidrag fra 50 til 66 procent i byaftalerne.

Otte af de 16 ekstra procent skal reducere bompengeomkostninger, og otte skal gå til udbygge den kollektive trafik, lyder det.

På flere store vejprojekter vil regeringen også reducere bompengene.

Det er særligt FrP og Venstre, der har krydset klinger i diskussionen om bompenge. Statsminister Erna Solberg understreger, at fredagens udkast både er et kompromis og et ultimatum.

/ritzau/NTB

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Sport

Nyt fra seriefodboldens verden

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce