Annonce
Sport

Norge fortsætter stafetdominans og tager VM-guld igen

Norge sidder tungt på tronen i herrernes stafet ved VM. Foto: Karl-Josef Hildenbrand/Ritzau Scanpix
For 11. gang i træk endte Norge øverst på podiet, da herrerne kørte langrends-stafet ved ski-VM.

Der er Norge, og så er der alle de andre, når det gælder herrernes stafet i langrend ved ski-VM.

Fredag vandt nordmændene VM-guld for 11. gang i træk - denne gang foran russerne, der på grund af en straf til Rusland ikke må stille op under russisk flag, og Frankrig.

Det var Norges helt store stjerne, Johannes Høsflot Klæbo, der afgjorde stafetten. Han har dermed taget tre VM-guldmedaljer ved dette års mesterskab - en tangering af hans høst ved VM i 2019.

- Jeg prøvede bare at gøre det på min måde og komme først i mål, siger Klæbo ifølge norske NTB.

Han tog guldet sammen med Pål Golberg, Emil Iversen og Hans Christer Holund.

Med fredagens sejr fulgte herrerne op på de norske kvinders triumf torsdag, hvor det også blev til VM-guld til Norge i stafet.

Nordmændene har generelt været dominerende ved VM og indtil videre vundet guld i syv ud af ti discipliner og i alt taget 14 medaljer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Her er der ingen jubel over fremskudt genåbning: - Det var på høje tid

Annonce