Annonce
Udland

Nordmænd indsamler belønning til redningsmænd fra moské

Orn E. Borgen/Ritzau Scanpix
Der er indsamlet mere end 134.000 norske kroner til de to mænd, der lørdag stoppede et angreb mod moské.

Norske privatpersoner har indsamlet mere end 134.000 norske kroner til de personer, der overmandede den unge mand, der lørdag gik til angreb på moskéen Al-Noor Islamic Center i Norge.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Beløbet, der svarer til omkring 100.000 danske kroner, er indsamlet af 660 bidragsydere.

Målet med indsamlingen, som foregår på den norske tjeneste Splejs, er at sende de to redningsmænd, Mohamed Rafiq og Mohamed Iqbal, på pilgrimsrejse til Mekka.

Politiet mener, at det er den 21-årige nordmand Philip Manshaus, der lørdag gik til angreb mod moskéen i Bærum.

Politiet mener desuden, at han forinden dræbte sin 17-årige stedsøster, Johanne Zhangjia Ihle-Hansen. Han er derfor sigtet for både drab, drabsforsøg og terror.

- Vi vil lyse fred over mindet af terroristens dødsoffer, Johanne Zhangjia Ihle-Hansen, og ønsker at vise solidaritet med dem, som sørgede for, at det ikke blev til flere ofre, siger Elisabeth Norheim, som står bag indsamlingen.

- De fortjener kun det bedste, siger hun til NTB.

Efter angrebet er den 65-årige Mohamed Rafiq, der ifølge det norske medie VG kaldes "bedstefar" af menigheden, blevet hyldet for sit heltemod.

Ifølge øjenvidner fra moskéen fik han hurtigt et godt tag i den formodede gerningsmand, der ikke kunne vriste sig fri.

Han fik efterfølgende hjælp af Mohammed Iqbal. De to mænd var ifølge det norske medie NRK i håndgemæng med gerningsmanden i 20 minutter, før politiet ankom.

I en opdatering om indsamlingen oplyser initiativtageren, at hun har været i kontakt med imamen Syed Mohammad Ashraf.

Imamen takker for støtten til de to heltemodige mænd. Han har samtidig gjort opmærksom på, at en tredje mand, som løb efter hjælp under angrebet, også var medvirkende, til at situationen ikke kom ud af kontrol.

Han er derfor også blevet inkluderet i indsamlingen, oplyser Elisabeth Norheim.

Ifølge den norske avis Aftonposten var der kun tre personer i moskéen, da gerningsmanden kom ind i bygningen og begyndte at skyde.

Men blot ti minutter før skulle der angiveligt have befundet sig 15 personer i moskéen.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce