Annonce
Danmark

Ejendomsmægler: Udrulningen af hurtigt internet satte gang i hussalget

Ejendomsmægler Karl Peter Lyhr oplever, at huse i landområderne på Nordfyn er blevet langt nemmere at sælge, efter der er udrullet fibernet. Foto: Christian Nordholt
Indehaver af EDC i Bogense oplevede, at usælgelige huse blev salgsbare, da fibernettet blev udrullet i seks store områder på Nordfyn. Et køkken kan man forhandle om, men hvis der ikke er fibernet, går kunderne bare igen, lyder det.

Bredbånd: En revolution og et farvel til stenalderen. Sådan beskriver indehaver af EDC i Bogense, Karl Peter Lyhr, fibernettes udrulning i seks store landområder sidste år.

Før udrulningen af fibernettet, oplevede ejendomsmægleren ofte, at købere, der havde kigget på flere huse i landområderne i kommunen, afslog at komme ud til åbent hus arrangementer, når de opdagede, der ikke var hurtigt internet.

- Bredbånd er ikke noget man bare kan forhandle om, ligesom man kan forhandle om prisen, hvis køkkenet er gammelt. Med et gammelt køkken kan man sælge huset 50.000 kroner billigere. Men hvis der ikke er fibernet, går folk bare igen, siger Karl Peter Lyhr.

Han glæder sig derfor over, at hele Nordfyns Kommune efterhånden godt dækket ind med fibernet. Det er både godt for borgerne i kommune og for hans forretning.

- Når der er bredbånd, er køberskaren meget større. Mange har behov for at kunne arbejde hjemmefra, og selv ældre mennesker forventer, der er ordentligt internet i dag, så de for eksempel kan bestille medicin på apoteket online, siger ejendomsmægleren.

Årsagen til, at der ifølge Karl Peter Lyhr ikke kan forhandles, når det gælder fibernet er, at det kan være rasende dyrt at etablere som enkeltperson.

- Til informationsmødet, vi havde med Energifyn, fortalte en lokal bed and breakfast-ejer, at han havde fået et tilbud på fibernet. 272.000 lød prisen. Det er ikke noget, man bare kan købe selv, siger han.

Annonce

- Livsnødvendigt med internet

Et af de steder hvor det nye fibernet har haft en stor betydning for hussalget er mellem landsbyerne Ore og Skovby. Her købte 26-årige Mathilde Kajberg og hendes kæreste et af husene sidste sommer.

- For min kæreste betød det umådeligt meget, at der var godt internet, og han spurgte ind til det allerede, inden vi var ude at se huset. Det er vigtigt for ham, fordi han kobler computere på biler, som aflæser, hvad der er galt, når han laver mekanikerarbejde. Vi har også tre fjernsyn i huset, og Netflix er livsnødvendigt for vores fem-årige pige, siger hun.

Mathilde Kajberg spøger med, at en god internetforbindelse er så vigtig for dem, at hun ville være nødt til at forlade husstanden, hvis fibernettet røg, fordi det ville skabe kaos og panik. Men der er en smule sandhed i det.

- Den første dag vi boede her, havde vi ikke internet, fordi de tidligere ejere var kommet til tage internetstikket med. Min kæreste var meget i panik. Vi kunne ikke engang bestille pizza i flytterodet uden internet, fordi flere af de lokale pizzariaer kun tager imod bestillinger over apps idag, siger hun.

Huset blev solgt på seks dage

Det var Karl Peter Lyhr, der solgte parret det 108 kvadratmeter store hus på Middelfartvej sidste. Der var mange, der var interesserede, og huset nåede kun at være til salg i seks dage. Det er markant kortere tid, end sidst det blev solgt i 2011. Siden dengang er der sket en omfattende renovering, men salgsprisen er også steget med næsten en halv million kroner. Karl Peter Lyhr vurderer, at fibernettet har haft betydning for både huspris og liggetid.

Privat har ejendomsmægleren også haft glæde af den store udrulning af fibernet sidste år. Den forbedrede internetforbindelse har betydet, at han og hans kone, der også arbejder i ejendomsmæglerforretningen, kan nå flere ting på jobbet samtidig med, at de har fået mere fritid.

- Før måtte jeg stå på en bakke udenfor ved vores drivhus, når jeg skulle forhandle huspriser hjemmefra, fordi nettet var så dårligt. Vi kunne heller ikke tilgå EDC's systemer hjemmefra, så hvis vi afholdte åbent hus i weekenden, måtte jeg køre de otte kilometer ind til kontoret i Bogense for at tjekke om der var tilmeldinger, og så køre hjem igen, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Nairobi Summit - kvinder og pigers skal bestemme over egen krop

Nargis, en 16-årig pige fra Bangladesh, gik indtil for to år siden i skolegården og drømte om at læse jura. Hendes yndlingsfag var fysik. I dag lever Nargis sammen med sin 27-årige ægtemand og arbejder på den lokale fabrik for at spare penge sammen til hendes søns fremtidige uddannelse. I år er det 25-året for vedtagelsen af Kairo-handlingsplanen. Planen var skelsættende, da 179 lande gik sammen og satte retten til at bestemme over egen krop allerøverst på den internationale dagsorden. Placerede kvinder og pigers rettigheder i hjertet af bæredygtig udvikling. Danmark er i denne uge vært for Nairobi Summit sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Håbet er at få skabt fornyet dialog om kvinder og pigers rettigheder og danne nye alliancer på tværs af lande, organisationer og generationer. Som politikere har vi en vigtig rolle i at arbejde for netop det. Kairo-handlingsplanen har været selve rammen for arbejdet for kvinders og pigers rettigheder siden 1994 – og vi er på den ene side nået langt. Men på den anden side oplever vi lige nu markante konservative kræfter ude i verden, der trækker udviklingen den forkerte vej. Så kampen er langt fra forbi. Mødredødelighed er faldet med 40 procent omskæring af piger er faldet med mere end en tredjedel i de 24 værst ramte lande. Det er godt, men vi er langt fra i mål. For 232 millioner kvinder i udviklingslande har stadig ikke adgang til moderne prævention. 33.000 piger bliver hver dag giftet bort. Det er 12 millioner kvinder om året, der ikke selv bestemmer, hvem de vil giftes med. Hvem de vil have børn med. Hvordan de vil forme deres liv. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Og udviklingen bekymrer os. Og kalder på, at vi som land fortsætter kampen og arbejdet. De seneste år har konservative kræfter nemlig sat et massivt pres på for at begrænse kvinder og pigers ret til at bestemme over deres egen krop. Særligt, når det kommer til at bestemme, hvornår de ønsker at danne en familie. Og hvor mange børn de ønsker at få. Det er dybt bekymrende, at for eksempel retten til abort er under angreb i lande, hvor abort har været mulig i mange år. For en ting er, at man ikke kan få abort, selvom man ønsker det. Men det har flere konsekvenser. Måske lever familien i forvejen under sultegrænsen. Måske bliver pigen smidt ud af skolen. For to år siden besluttede USA at trække støtten til internationale organisationer, der informerer om eller tilbyder kvinder abort. Som modreaktion gik Danmark sammen med andre ligesindede lande og skabte bevægelsen ”SheDecides”, der gik op mod USA’s beslutning. I dag gives stafetten som Danmarks SheDecides Champion videre fra en udviklingsminister til den næste. Vi er enige om, at stafetten altid skal holdes højt og være højt hævet over partifarve. Som tidligere og nuværende minister for udviklingssamarbejde har vi mødt alt for mange kvinder og piger, der på daglig basis har været udsat for seksuel og kønsbaseret vold. Er blevet omskåret. Eller blevet gift væk som børn. Vi har talt med dem og hørt deres historier. Hver og én har de ret til et godt liv og en tryg fremtid på lige fod med alle andre. Vi skal blive ved med at kæmpe for den ligestilling. Som 14-årig blev Aïssa fra Burkina Faso truet og voldtaget af hendes skolelærer efter en eksamen. Hun blev gravid. Hendes forældre aftalte med skolelærens forældre, at hun skulle bo hos dem, så de kunne forsøge hende. Hendes far ønsker nu ikke at se hende længere. I dag bor Aïssa igen hos sin mor sammen med hendes datter Fati. Danmark står i helt front, når det gælder kvinder og pigers lige rettigheder og muligheder, og det skal vi blive ved med. Vi bliver lyttet til og set som et af de mest progressive lande, når vi taler om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop. Ligesindede lande ser til os, når vi forhandler i FN eller EU. Vi vil kæmpe sammen for kvinder og pigers rettigheder. Og vi vil fortsætte den kamp, indtil vi er helt i mål. Først den dag, hvor alle kvinder og piger bestemmer et hundrede procent over deres egen krop, deres eget liv og deres egen fremtid, kan vi tillade os at læne os tilbage.

Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce