Hundslund: Det var ikke første gang, at Casper Rasmussen, uddeler i Hundslund Købmandsgård, i denne uge tog imod en æske chokolade og et hæfte med årets Julius-tegninger. Det samme skete for ham i 2018.
Lis Stærk, kunde i Hundslund KøbmandsgårdCasper er en fantastisk uddeler, men uden staben af frivillige ville det ikke kunne fungere. Derfor fortjener alle i butikken et skulderklap.
Hvor han dengang fik anerkendelse for sin måde at være salgsassistent i BR Legetøj i Søndergade i Horsens, får han den i år, fordi en trofast kunde i Hundslund mener, at han med sit lyse sind er med til at holde liv i den andelsdrevne butik.
Et gruppe-klap
I år må Casper Rasmussen, der er den eneste lønnede medarbejder i butikken, dog dele chokoladen med de 25-30 frivillige, som på hver deres måde bidrager til, at Hundslund på niende år har en velfungerende dagligvarebutik midt landsbyen.
- Casper er en fantastik uddeler, men uden staben af frivillige ville det ikke kunne fungere. Derfor fortjener alle i butikken et skulderklap, sagde Lis Stærk, da chokoladen på hendes foranledning blev overrakt til Casper Rasmussen og de frivillige, som nu engang var på vagt.
En af dem var 73-årige Kurt Olesen, der har været frivillig i Hundslund Købmandsgård i seks-syv år. Som de fleste andre frivillige har han faste opgaver som at stå ved kassen og sætte varer på plads, når de store lastbiler kører ind i gården. Andre kører varer ud til byens ældre, udleverer pakkepost eller løser nogle andre opgaver.
- Jeg bor selv i Hundslund og har det så fint med at lægge 12-15 timer her om ugen. Vi hygger os jo helt vildt, fortæller den tidligere smed, som kender næsten hver eneste kunde.
Giv et skulderklap
I december hylder vi dem, der gør noget ekstra for andre.
Har du et godt forslag til en, der har fortjent et ekstra skulderklap og en æske chokolade, så send det til abl@hsfo.dk. Mærk mailen "Skulderklap".
Skriv også begrundelsen for dit valg og dit eget navn og telefonnummer.
God jul!
Fra under- til overskud
Det samme gør Casper Rasmussen efterhånden. Da han tiltrådte i marts 2019, ventede der store opgaver med at få lavet nyt gulv i en del af butikken. Det kostede selvfølgelig, og derfor endte 2019 med underskud - nøjagtig som alle de foregående år.
- I år kan det med lidt held ende med, at vi ender på nul. Det er vi meget stolte af, siger købmanden, der hele tiden arbejder på at tiltrække flere kunder. Nogle nye kom til, da coronakrisen startede i marts, og mange måtte arbejde hjemme. Dem vil vi forsøge at fastholde ved at lave en app, hvor folk kan bestille varer, få dem pakket og så hente dem på vej hjem, siger Casper Rasmussen.