Annonce
Erhverv

Nissernes afskedsparade: Star Me fejrer den sidste overdådige juleudstilling før lukning

Annette Smed Brusgaard har som sædvanlig pyntet sin butik Star Me op til julen - men nu er det for sidste gang. Foto: Peter Hald
Brugskunstbutik på Bredgade i Brædstrup siger farvel med klassisk juleudstilling.

Brædstrup: Når år 2021 rinder ud, er det slut med brugskunstbutikken Star Me. Efter 14 år med sin butik har indehaveren Annette Smed Brusgaard besluttet at lukke forretningen.

Ophørsudsalget begynder 1. oktober og varer frem til midten af december. Derefter overdrager Annette Smed Brusgaard nøglerne til udlejeren, PHC Ejendomme.

Men det bliver en finale med fuld skrue på julehyggen og med masser af nisser og julepynt som sædvanlig.

Annonce

- Jeg pynter op til jul som altid. Jeg vil gerne sige pænt farvel til Brædstrup, lyder det fra Annette Smed Brusgaard, der allerede har fyldt godt op med spøjse nisser, englefigurer, julekugler og meget andet julerelateret.

Jeg pynter op til jul som altid.

Annette Smed Brusgaard

Den 58-årige Annette Smed Brusgaard siger helt farvel til Star Me. Hun agter ikke at fortsætte forretningen hjemme fra gården i Tyrsting, hvor Star Me så dagens lys i 2007 som en gårdbutik.

I oktober 2011 flyttede Star Me ind til Brædstrup - i første omgang i det tidligere advokatkontor på Bredgade 13, men allerede året efter rykkede butikken lidt længere ned til nummer 9 i den tidligere boghandel, hvor den har ligget siden.

Nu er den epoke ved at lakke mod enden, og Annette Smed Brusgaard håber, at der kommer godt gang i ophørsudsalget. Der er i hvert fald nok på hylderne. Butikken er tæt pakket med alle de julede ting, men også meget andet såsom bordpynt, brugskunst, skilte, figurer og nips.

Noget helt andet

- Jeg flytter ikke butikken hjem - jeg skal noget helt andet. Jeg kan jo også skifte job som alle andre, og hvis jeg skal prøve noget nyt, så er det nu. Ikke mindst har jeg fire børn, som jeg gerne vil have tid til, siger den kendte butiksejer med et smil.

Hvad hun præcist vil kaste sig over, vil Annette Smed Brusgaard ikke afsløre endnu - men det bliver sandsynligvis et arbejde, der giver lidt mere luft i kalenderen.

- Tre dage om ugen, og jeg begynder i februar, så der bliver lidt pause, siger hun en anelse hemmelighedsfuldt.

Nisserne er allerede på plads i Star Me. Annette Smed Brusgaard er kendt for sin omfattende samling af utraditionel og traditionel julepynt. Foto: Peter Hald

Star Me har været en iøjnefaldende del af butikslivet i Brædstrup i de seneste 10 år, så der er tale om en større forandring. Både for Bredgade og for Annette Smed Brusgaard.

- Jeg har været meget glad for Star Me. Den har været et fristed, også for andre, siger hun og kaster et blik rundt i butikken, som hun er ene om at drive for tiden.

Det er ikke afgjort, hvilken form for butik der måtte afløse Star Me i Bredgade 9. Tilbage i marts i år solgte de tidligere ejere af ejendommen, Gitte og Jørn Finseth, butiksbygningen og den medfølgende lejlighed til PHC Ejendomme, og ejendomsfirmaet har endnu ikke fundet en ny lejer til butikslokalet, oplyser Helle Voldby, medindehaver af PHC Ejendomme.

- På et tidspunkt skal vi i gang med en istandsættelse af ejendommen, men indtil da vil vi udleje lokalet til en god pris, siger Helle Voldby.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Borgmester smider bombe i sag om omstridt omfartsvej: Forventer at kunne gå i gang med vejprojekt til december

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Drømmescenariet der blev til virkelighed: Kom med ind i Horsens' nye vartegn

Horsens For abonnenter

Så faldt hammeren i sag om dick pics og blufærdighedskrænkelser: 35-årig dømt til anbringelse på ubestemt tid

Danmark

Ny bog er et forsvar for storbyen: - Større storbyer er vores bedste kort i kampen mod klimakatastrofen

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Horsens

Min eksmand synes, vores børn får for meget junkfood hos mig - kan han bestemme over det?

Horsens For abonnenter

Fra Junivej til Agerbakken: 18 boliger har skiftet hænder

Horsens

Se video fra Marys besøg i Horsens: Særligt én studerende havde sommerfugle i maven

Horsens

Se Regitzes smukke buket til kronprinsesse Mary: Jeg blev da lidt starstruck, da jeg fik opgaven

AC Horsens For abonnenter

Nu venter VB i 1/8-finalen: AC Horsens' historiske pokaltriumf kastede disse fem tillægsgevinster af sig

Hedensted

Ny butik: Rune og Jill sælger vin fra Italien fra en ombygget garage i Hedensted

Horsens For abonnenter

Efter pres fra Venstre: Nu bliver det gratis at gå på tønden i midtbyen

Odder

Nye Borgerlige har fundet spidskandidat: Vil skifte livet som sofapolitiker ud med en stol i byrådet

Annonce