Annonce
Sport

Nikolaj Nielsen stopper i Skanderborg Håndbold

Nikolaj A. Nielsen har været fire år i Skanderborg. Arkivfoto: Ole Nielsen.
Annonce

HÅNDBOLD: Efter denne sæson er Nikolaj Nielsen ikke længere at finde i Skanderborg Håndbold.

Efter fire år i klubben har stregspilleren valgt at søge nye udfordringer. Han kom til Skanderborg fra Randers HH, som var rykket ned til 1. division.

Klubben skriver selv om afgangen:

"Den indsats Nikolaj har ydet både til træning og i kamp har været forbilledlig og den har betydet, at Nikolaj ikke blot har etableret sig, men også har udviklet sig til en profil i håndboldligaen. Den udvikling Nikolaj har gennemgået som spiller i Skanderborg er vi som klub utrolig stolte over at have været medvirkende til."

Selv siger spilleren, at han har været glad i klubben, men tiden er kommet til at prøve noget nyt.

- I de snart 4 år jeg har været i klubben, har jeg gennemgået en kæmpe udvikling. Det kan jeg kun takke klubben og trænerteamet omkring klubben for, siger Nikolaj Nielsen til klubbens hjemmeside.

Skanderborg spiller næste gang torsdag 29. oktober på udebane mod Fredericia.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Er der en ledig plads i din boble?

Annonce