Annonce
Danmark

Niels Ralund: Klar til sommerferie - herhjemme

De penge, du denne sommer ikke bruger i Spanien, Grækenland, Italien og andre feriedestinationer – de vil lune godt i danske virksomheder, skriver Niels Ralund. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Annonce

Jeg er i den grad klar til sommerferie.

Efter et forrygende og besynderligt halvår med corona, butikslukninger og kæmpe fremgang for e-handlen, synes jeg her på tærsklen til sommerferien, at hele Danmark har kæmpet godt, og Danmark trods omstændighederne er kommet rigtig godt igennem.

Lige nu har vi lave smittetal, åbning af grænserne, flere kunder i butikkerne og mere lempelige krav til forsamlinger, og det giver mig en god fornemmelse af, at vi er på vej mod ”normale” tilstande. Det er jeg rigtig glad for, efter hvad der nok har været det mest spændende halvår i Foreningen for Dansk Internethandels 23-årige historie.

På positivsiden kan jeg også glæde mig over, at netbutikkerne i Danmark gik fra et kortvarigt granatchok efter den 13. marts ved nedlukningen af Danmark til en forrygende udvikling, som muntre tunger beskrev som salg a la Black Friday i flere uger.

Det glæder jeg mig over på e-handlens vegne, for vi har fået nye kunder, og mange forretninger forstærkede og tog hul på det digitale salg under nedlukningen. Jeg tror på, at krisen har medvirket til et spring fremad for digital handel, der svarer til tre års vækst - bare i løbet af et par måneder.


Jeg tror på, at krisen har medvirket til et spring fremad for digital handel, der svarer til tre års vækst - bare i løbet af et par måneder


Det er især en af de svageste grupper i forhold corona-smittten, nemlig de ældste  over 75 år, hvor mange var tvunget til at blive hjemme, der har kastet sig over e-handel. Danmarks Statistik kunne for en god uges tid siden berette, at 65 procent flere personer mellem 75-89 år er begyndt at e-handle.

Ikke kun dagligvarer, men også tøj, sko samt ting til boligen og haven. For pensionisterne (over 65 år) er det normalt kun fire-fem procent, der bestiller take-away mad på nettet. Det mere end fordoblede sig så i april og maj med op til 12 procent, der nu havde bestilt mad online.

Jeg er overbevist om, at en stor del af de nye kunder vil blive ved med at handle på nettet efter krisen. Selvfølgelig ikke i samme omfang som i april og maj. Men har man én gang prøvet, hvor bekvemt det er at få alle varerne leveret lige til døren, vil det inspirere til flere køb.

Bagsiden af medaljen er, at mange butikker, både på nettet og i byerne, har taget så store tab, at de enten er lukket eller vil lukke i år. Her har hjælpepakkerne været en nødvendig håndsrækning, om end det er en stakket frist, hvis der ikke kommer gang i salget – i alle butikker.

Nu hvor mange af os holder ferie i Danmark i år, kan vi netop levere vores egen støtte til butikkerne, biografer, forlystelsesparker, campingpladserne, hotellerne og selvfølgelig sommerhusudlejerne. De penge, du ikke bruger i Spanien, Grækenland, Italien og andre feriedestinationer – de vil lune godt i danske virksomheder.

Det gælder også, når du handler på nettet. Gå efter varer fra danske netbutikker. Der er nu heller ikke meget sjov ved at skulle vente i månedsvis på et dårligt kinesisk kopi-produkt fra Wish.com, der nu skal til at sende varer med skib eller tog, fordi det meste af flytrafikken ligger stille.

Jeg vil fra min campingvogn i Danmark yde mit bidrag til det indenlandske forbrug.

Hav en dejlig dansk sommer og pas godt på dig selv.'

Niels Ralund, direktør, FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel). Pr-foto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Yemen - et enkelt valg

Horsens

Video: Det gik bare så stærkt, siger evakueret butikschef

Annonce