Annonce
Livsstil

Nicolaj Kopernikus: - Det smukke er jo, at man ikke ved, hvor det ender

Nicolaj Kopernikus trives bedst med at have ”gang i alt muligt”, men sørger også for at tage sig tid til at tænke over, hvad der er vigtigt for ham at bruge tid på. Foto: Nicolai Lorenzen
Som barn elskede Nicolaj Kopernikus første skoledag og de blanke sider i kladdehæftet. Her knap et halvt århundrede senere bliver han stadig begejstret over alt det nye, der kan ske - hvis man vel at mærke gør noget. Så kan man for eksempel både opfinde en køkkenskraber, spille et røvhul af en advokat i Viaplays roste serie, der nu er aktuel med sæson to, og måske endda skrive en bog.

Stilfærdigt hverdagscharmerende.

Sådan blev Nicolaj Kopernikus engang beskrevet i et fødselsdagsportræt sammen med ord som uskyldigt drømmende, ”noget blødt og venligt” og nå ja, så selvfølgelig også en opremsning af nogle af de mange markante roller, han har spillet gennem tiden på både tv, teater og i film.

Men det karakteristiske ansigt med de smalle øjne, hvor der tilsyneladende bor et smil på permanent basis, og en lille latter hele tiden ligger på lur, kan på et øjeblik ændre sig til noget iskoldt, når rollen kræver det. Det så vi blandt andet i successerien ”Forbrydelsen”, hvor han spillede morderen Vagn.

I Viaplay-serien ”Advokaten”, der nu har premiere på anden sæson, har han igen skullet finde noget indædt ondt og skruppelløst frem i rollen som advokaten Svend Erik Wisén.

- Det er altid sjovt at spille nogen, der er så presset, som han er. Der er så meget modstand at arbejde med, lyder det fra Nicolaj Kopernikus, der tilbragte noget af sensommeren sidste år i Helsinki, hvor den nye sæson blev optaget i et nordisk samarbejde.

- Det i sig selv var en oplevelse - og især at komme tæt på finnerne. Serviceniveauet var helt enormt højt, fordi de er så bange for at lave fejl, og så siger de jo næsten ikke noget. Man får ikke bare sådan en samtale op at køre. Så hvis man må generalisere lidt her, tror jeg godt, man kan sige, at folk fra Finland på mange måder er min diametrale modsætning, siger han og griner.

Annonce

Nicolaj Kopernikus

Er født 9. august 1967 i Glostrup og hedder i virkeligheden Christiansen til efternavn. Som nyuddannet skuespiller blev han dog hurtigt irriteret over, at efternavnet ofte blev stavet forkert og valgte i stedet at bruge det kælenavn, Kopernikus, han blev kaldt i skolen.

Nicolaj Kopernikus fik smag for teaterverdenen efter et job som tekniker på Rialto Teatret, og han blev færdig på Teaterskolen i Odense i 1994. Han har siden da spillet med i en lang række teaterforestillinger samt adskillige film og tv-serier. Mange vil huske ham som morderen Vagn i serien ”Forbrydelsen” og som den midaldrende Niels i ”Klassefesten”, hvor han spiller sammen med vennerne Troels Lyby og Anders W. Berthelsen.

Han bor i Vangede nord for København med Birgitte Næss-Schmidt, som han har tre børn med.

Viaplay-serien ”Advokaten”, som nu kommer med sæson to, bliver kaldt et nordisk thriller-drama og har et cast bestående af både svenske og danske skuespillere. Både i første og anden sæson ses blandt andre Nicolaj Kopernikus, Thomas Bo Larsen, Bjarne Henriksen og Andrea Vagn-Jensen.

Anden sæson af serien har premiere på Viaplay 10. maj.

Den vigtige kultur

Efter uger med tørvejr er en silende regn trukket ind over hovedstaden, og dråberne danser i overfladen på vandet i Christianshavns Kanal. Den gule bygning på Wilders Plads huser normalt både café og et netværk af kunstneriske sjæle med hang til fællesskab og inspiration, men coronakrisen har lukket caféen ned, og langbordene i de lavloftede rum bliver nu kun sporadisk brugt som kontorpladser.

Heller ikke Nicolaj Kopernikus har været inde på ”kontoret” i flere uger, men byder nu indenfor - på behørig afstand - til kaffe og interview i anledning af premieren på den nye sæson af ”Advokaten”.

Mens næsten rutinerede hænder brygger kaffe og damper mælk, ryster han lidt på hovedet af den aktuelle situation. Som alle andre prøver han at finde ud af, hvad der er op og ned på alting, mens en hel verden er blevet lagt ned af en virus, og som de fleste andre skuespillere har han svært ved at få øje på, hvornår det igen bliver muligt at arbejde som normalt.

Optagelser er aflyst eller flyttet. Teaterproduktioner er blevet sat på hold. For man kan ikke øve eller spille med to meter imellem sig, og det giver i øvrigt heller ikke mening at gøre forsøget, når man på forhånd ved, at publikum er forment adgang på ubestemt tid.

Nicolaj Kopernikus er sådan set ikke bekymret for sig selv.

- Jeg er privilegeret, som han siger.

Men han er bekymret for mange kolleger og for branchen og kulturen i det hele taget.

- Vi kan jo ikke undvære den. Det mærker man meget tydeligt i denne tid. Uden kultur går vi simpelthen ned med flaget.

Fra idé til handling

Den langlemmede skuespiller, som vi mødte første gang i 1990’er-hits som ”Let’s get lost” og ”Taxa” og siden har set i alt fra film som ”Bænken” og ”Klassefesten” til teaterstykker som ”Vredens druer” og ”Indenfor murene”, har nu haft masser at lave alligevel de seneste uger. Det ligger ikke til ham at sidde eller stå stille. Han har løbet i naturen, badet i havet, forsøgt at skabe nogenlunde holdbar hverdag for særligt yngste barn, der med sine 13 år stadig er i hjemmeskole, og han har puslet videre med den opfindelse, som kom til verden for få år siden. En skraber til køkkenvasken, ”som er skide smart og sælger virkelig godt”.

- Det er jo ikke en præstation i sig selv at få idéer. Jeg får måske 100 idéer om dagen. Det svære ligger i at vælge de rigtige idéer og ikke mindst at føre dem ud i livet. Det er et kæmpe arbejde, men også enormt sjovt, siger Nicolaj Kopernikus, der desuden har brugt noget af den ekstra tid på at skrive.

- Alt muligt! Lige nu skriver jeg for eksempel på noget, der måske bliver en bog. Men jeg ved det ikke. Jeg skriver bare, og for mig er det næsten sådan en slags terapiting at sætte sig ned og lukke op for det, der nu kommer ud.

Tre hurtige til Nicolaj Kopernikus

Hvad er det bedste råd, du har fået?- Man skal ikke være bange for at lave fejl. Det er så ærgerligt, når nogen kun tør gøre noget, hvis de på forhånd er sikre på, at resultatet bliver perfekt, og derfor sjældent tør prøve noget af. Man skal ikke være bange for at klokke i det og grine ad sig selv, for en gang imellem kan der komme noget rigtigt godt ud af de fejl.Hvad er det seneste, du har brugt mange penge på?- Det er faktisk meget længe siden, jeg har brugt mange penge på noget. Jeg har ikke rigtig købt så meget, men jeg kunne godt tænke mig at købe et tagtelt til bilen. Sådan et i en boks, der kan foldes ud, og så kan man sove to-tre personer i det. Det koster 10.000 kroner og står på min ønskeliste.Hvad er din indre alder?- En del yngre, end jeg er. Læg lige mærke til, hvordan jeg sidder med skuldrene helt oppe under nakken, når jeg skal svare på det spørgsmål. Men sandheden er, at jeg nok er et sted i 30’erne, og det handler om den appetit, jeg stadig har på mange ting, og den nysgerrighed, jeg har og forhåbentlig formår at bevare resten af mit liv. Jeg har en lille viden om helt vildt mange ting, og det er enormt sjovt.

Tiltrængt pusterum

Det er dog ikke kun blevet til et virvar af små og store gøremål i hjemmet i Vangede nord for København, hvor Nicolaj Kopernikus bor med sin familie. For nok kan man få en fornemmelse af en mand, der er i konstant bevægelse og trives bedst i noget energisk, men der bliver også tid til refleksion og eftertanke.

- Jeg ved godt, at det måske lyder lidt pladderromantisk, men det føles, som om hele kloden har fået et lille pusterum. Der sker dejlige ting, når motoren ikke kører på fuld kraft, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at det var på høje tid, siger Nicolaj Kopernikus og fortæller om et fascinerende faktum, han engang stødte på.

Hvis jordens samlede befolkning forlod planeten, ville alting i løbet af bare et halvt århundrede være fuldstændig vokset til. En herlig påmindelse om, at naturen nok skal klare sig, mener han.

- Jeg synes jo, at hele den her krise giver et meget smukt perspektiv på tingene, og vi ser for alvor, hvor tæt vi er forbundet. Hvor afhængige vi er af hinanden, men også at vi i høj grad rent faktisk kan ændre adfærd, når det er nødvendigt. Derfor kan det godt bekymre mig lidt, når jeg hører folk tale om, at det handler om at ”få gang i hjulene igen”. For vi skal jo ikke tilbage til en overophedet verden. Forhåbentlig tager vi ved lære fra denne tid, som har vist os mange ting. Blandt andet at vi kan klare os med mindre, end vi plejer. Rationeringstanken i en eller anden form er jo ikke helt dum, siger Nicolaj Kopernikus, der selv for alvor stødte på dén tanke, da han for halvandet år siden var med i Kanal 5-programmet ”Over Atlanten”.

”Han er sådan en, man gerne vil have til bords ved en fest”, er der blevet sagt om Nicolaj Kopernikus, men som skuespiller holder han meget af de roller, hvor han skal have fat i de mindre sympatiske sider. Foto: Nicolai Lorenzen

Med klare øjne

Da båden lettede anker og satte kurs mod Caribien, var den lastet med lækre frugter og grøntsager.

- Og efter et par uger var der stort set ikke andet end hvidløg tilbage. Vi led ingen nød. Vi fik mad nok. Vi kunne bare ikke få alt muligt, og der er et eller andet i den tankegang, der tiltaler mig. For første gang i mange år er der ingen herhjemme, der kan holde sommerferie i udlandet, og jeg elsker da selv at komme til Sydeuropa, men ved du hvad, når solen skinner over Danmark, er der ikke noget smukkere sted at være, og det er måske ikke helt dumt at opdage, at selvom man ikke lige får det, som man har lyst til, så kan det godt blive godt alligevel, siger han og understreger endnu en gang, at han godt ved, at coronakrisen har gjort ondt på mange, og at det er en privilegeret mand, der sidder og taler.

For da hustruen og han, da landet lukkede ned i marts, lavede et hurtigt overslag over, hvor længe man kunne overleve på løg i køkkenhaven og to høns i baghaven, var det jo ikke af nød, men bare for sjov.

- Men jeg mener det faktisk, at vi er nødt til at bruge det som et fantastisk afsæt til at kigge på tingene på en ny måde. Ikke mindst for klimaets skyld, for den kamp er i virkeligheden langt mere alvorlig end den, vi står med lige nu. Kender du ikke det, hvor man har haft en rigtig strid influenza og nu er kommet ud på den anden side? Man er stadig lidt øm i kroppen, men det er også, som om man ser alting med klarere øjne, og der er noget nyt i en, som man gerne vil passe på. Sådan oplever jeg det lidt lige nu.

Udenfor er regnen stilnet af for en kort bemærkning. Indenfor har Nicolaj Kopernikus stoppet ordstrømmen for en stund. Han griner og kalder sig selv gammelromantisk. Men det ændrer nu ikke på engagementet og håbet om positive forandringer.

Nicolaj Kopernikus blev uddannet skuespiller for godt 25 år siden og har gennem årene spillet en række markante roller på både film, tv og teater. Foto: Nicolai Lorenzen

Vejen hen til målet

Store kriser giver stof til eftertanke og for nogle mennesker også anledning til at tage alt muligt op til revision. Arbejdsliv og familieliv bliver vendt på hovedet for tiden i masser af hjem og giver nye indsigter og målsætninger.

Nicolaj Kopernikus er til gengæld ikke stødt på aha-oplevelser af den slags, der får ham til at ændre markant kurs. For han har i forvejen altid løbende gjort op med sig selv, hvad de vigtigste pejlemærker i hans liv skal være. Altså med jævne mellemrum sat sig ned og formuleret, hvad han vil - og ikke vil. Det er i virkeligheden en personlig affære, som han helst ikke deler detaljerne fra. Til gengæld deler han gerne glæden ved at være bevidst om, hvilken retning livet skal have. At mærke efter og konstatere, at han for eksempel gerne vil instruere mere, og så lægge en slags plan.

- For mig fungerer det i hvert fald skidegodt. Det kan godt være, at man ikke nødvendigvis opnår det præcise mål, man har formuleret. Til gengæld opnår man som regel helt vildt meget på vejen hen mod målet. Desuden er det en glimrende anledning til at få set sit liv efter i sømmene med jævne mellemrum samtidig med, at det føles helt vildt godt både at kunne sætte flueben ved nogle af de ting, man har opnået, eller stryge de ting, som ikke længere er vigtige, siger han og nævner det virvar af idéer, der har det med at flintre rundt i hovedet på ham, og som en gang imellem skal have lidt hjælp til at få liv eller blive lagt i graven.

For eksempel udviklede han på et tidspunkt en lille motor, der kunne gynge urolige børn i søvn i barnevognen. Den endte i skuffen, og der bliver den, for et andet sted i verden har en anden fået samme idé og udviklet noget lignende.

- Og jeg blev bare glad, da jeg så det. For så havde en anden jo gjort det for mig, og samtidig var det en bekræftelse af, at min idé slet ikke var så fjollet.

- Jeg har set mig selv pludselig lægge billeder af vores statsminister op på Instagram, og det er jo, fordi jeg synes, vi er meget heldige at bo i et land som Danmark i denne tid, siger Nicolaj Kopernikus. Foto: Nicolai Lorenzen

Det blanke papir

Glæden ved at kaste et lille anker ud i en fremtid, hvor alt i virkeligheden kan ske, er blandt andet årsagen til, at Nicolaj Kopernikus elsker nytårsaften. Det er ærlig talt ”skideskønt” at stå på dørtærsklen til et nyt år og tygge lidt på, hvor man gerne vil hen.

- Sådan havde jeg det også som barn. Der var det bare det nye skoleår, der var helt magisk. Når man sad der og fik et nyt kladdehæfte. Eller en kalender. En Mayland-kalender, siger han og bliver helt mild i stemmen ved tanken om, dengang en kalender var en lille notesbog med blanke sider og ikke bare en funktion i mobiltelefonen.

- Det er noget med fornemmelsen af at have et blankt stykke papir foran sig. Det er nok også noget af det, der fascinerer mig ved at være skuespiller. Alle de gange man stamper noget op af ingenting. Lige ved siden af er der jo en skrigende angst for, at der ikke opstår noget. Men så længe man GØR noget og sørger for ikke at udøve alt for meget selvcensur, opstår der som regel altid noget. Og jeg er stor tilhænger af den der umiddelbare tro på, at alt muligt kan lade sig gøre, som vi ser hos børn.

For fantastiske muligheder kan strande på den voksne fornuft, ved han, og fortæller om dengang, hans egen søn bad om lov til at bruge nogle gamle vinterdæk til at bygge en bil.

Karosseriet var en papkasse, og umiddelbart kunne faren godt have skudt planen i sænk med en realistisk vurdering af materialerne. Men hvorfor skulle han dog det?

- Det smukke er jo, at man ikke ved, hvor det ender. Alle mulige vigtige ting er opstået ved en fejl, eller fordi nogen turde prøve noget af.

- Jeg har lyst til at lave alt muligt og sørger for at gøre det, jeg har allermest lyst til, men lige meget hvad jeg har gang i, ændrer det ikke ved, at jeg først og fremmest har lyst til at være skuespiller, siger Nicolaj Kopernikus. Foto: Nicolai Lorenzen

En smule naiv

Da Nicolaj Kopernikus ikke var meget mere end en halvstor knægt, fik de store drenge i drengegruppen prakket ham en hurtig knallert på. Altså, en virkelig hurtig knallert, der kunne komme langt over den tilladte hastighed.

- Og jeg var bare sådan: ”Aj, hvor fedt, sådan en skal jeg have,” fortæller han og imiterer med en lys stemme en ung, naiv udgave af sig selv.

For sagen er den, at han nok var et naivt barn, og at den naivitet på mirakuløs vis har overlevet mødet med voksenlivet, og at det måske også er derfor, han stadig vælter ind på fodboldbanen i tillid til, at han nok skal få bolden på et tidspunkt.

- Jeg har altid bare kastet mig ud i ting, jeg ikke kendte omfanget af, så jeg tror, det er et personlighedstræk blandet med en pæn portion konfliktskyhed. Jeg kan i hvert fald konstatere, at når der opstår problemer af enhver art, så er jeg altid ham, der siger: ”Ja, det er noget lort, men ... på den anden side er det måske meget fedt. Måske kan vi ligefrem få glæde af det.” Og det kan være virkelig irriterende for andre, og heldigvis bliver jeg også pillet ned en gang imellem, men jeg har også bare efterhånden erkendt, at sådan er jeg, siger han.

Og måske er det en af årsagerne til, at han i disse uger nok bekymrer sig og i hvert fald føler med alle dem, der er ramt, men samtidig øjner et lys forude. Urokkelig i troen på, at fantastiske ting kan opstå, hvis bare vi gør noget og gør os umage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Fem fik bøder på vandet

Annonce