Annonce
AC Horsens

Nicolai Brock-Madsen gemmer krudtet til AGF

Nicolai Brock-Madsen var tirsdag aften i aktion ved AC's kick off-arrangement. Foto: Charlotte Adsbøl.
- Jeg vil ikke løbe en risiko for at få en lang pause ved at spille mod FC Nordsjælland, siger AC Horsens' angriber Nicolai Brock-Madsen.

Horsens: Nicolai Brock-Madsen har besluttet at tage kampen mod FC Nordsjælland som tilskuer hjemme i sofaen.

- Jeg kunne vælge at løbe en risiko for, at min skade forværres, så jeg skal holde en lang pause, men jeg har valgt at sidde over og være 100 procent klar til kampen mod AGF på mandag, siger Nicolai Brock-Madsen.

- Vi starter foråret med tre afgørende kampe. De tre første er vigtige. Derefter skal vi møde FC Midtjylland og FC København, hvor chancerne for at vinde formentlig er lidt mindre. Vi har 25 points og et godt forspring. Hvis vi kan starte foråret godt, kan vi øge forspringet til bunden, så vi ikke skal ud i nervepirrende nedrykningskampe.

- Jeg har kun prøvet en af den slags kampe. Det var mod Vendsyssel. Vi vandt 1-0, og jeg scorede sejrsmålet, men det er kampe, vi gerne vil undgå. I min tid i Randers blev vi nr. tre, syv og fire.

- Vi sluttede efteråret fint. Dels fik vi et fint forspring, dels fik vi bevist, at vi kan gøre vores hjemmebane til et fort. Vi vandt flere hjemmekampe i træk, og som det går nu, ser jeg et forår, uden at vi kommer i nedrykningsfare, men man ved aldrig, hvad der kan ske. Se bare på Esbjerg, der vandt over FC København.

- Skaden kommer som en bet for mig. Jeg følte mig i fin form og følte mig skarp, men i tirsdags løb jeg ind i en forstrækning i en intern træningskamp. Det var heldigvis ikke så slemt, og jeg er hurtigt klar igen. Jeg glæder mig også over, at Oliver Drost er tilbage. Vi spillede sammen i min første tid i AC Horsens, så vi kender hinanden godt, siger Nicolai Brock-Madsen.

- Jeg tror, kammeraterne henter point i Farum i den første kamp. De kan sagtens klare sig uden mig. Vi har tabt 6-0 i Farum, men sidst vandt vi med 1-0, og FC Nordsjælland er ikke så stærke som tidligere, siger Nicolai Brock-Madsen, der også glæder sig til den sidste kamp i grundspillet mod Brøndby.

AC Horsens' formodede startopstilling: Reserver: Erhan Masovic, Oliver Drost, James Gomez, Jonas Gemmer, Magnus Jensen, Matthias Præst, Michael Lansing. Skader: Peter Nymann, Nicolai Brock-Madsen. Dommer: Mikkel Redder
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Topøkonom advarer mod at åbne økonomien for tidligt

Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Annonce