Annonce
forside

Nick mangler stadig - både i familien og i venneflokken

Michael Stein Laursen har bl.a. arbejdet sammen med Nick Langkjær Hansen. Siden han forsvandt, har Michael været med i flere af de eftersøgninger, som er blevet arrangeret. Foto: Morten Pape

Venner og familie fra Horsens ledte søndag igen efter 24-årige Nick Langkjær Hansen, som har været forsvundet i to og en halv måned. Eftersøgningsområdet er nu udvidet til kysterne nord og syd for Aarhus.

Mariendal Strand: De fire unge mænd skiftevis spejder ud over havet i Aarhus Bugt og kigger ned mellem stenene på sandet ved Mariendal Strand syd for Aarhus.

Langs kysten sidder folk og nyder solen, hundeluftere trasker forbi, og på havet glider en kajakroer afsted. Mange er ude at nyde søndagens solskin, men de fire unge fyre er her af en helt anden årsag. De leder efter deres gode kammerat og lillebror, Nick Langkjær Hansen fra Horsens.

24-årige Nick Langkjær Hansen forsvandt tidligt om morgenen 29. januar efter en bytur i Aarhus. Siden har politi, familie, venner og frivillige forgæves ledt efter ham.

- Det er en forfærdelig situation. Der er gået rigtig lang tid, og nu vil vi bare gerne have fundet ham, fortæller en af Nicks gode kammerater, Michael Stein Laursen (26 år).

Han og to andre kammerater, Rasmus Thomsen (24 år) og Steffen Madsen (26 år), samt Nicks storebror, Morten Wiese (30 år), var søndag igen ude og lede efter Nick. Fra tidligere at koncentrere eftersøgningen omkring åen og havnen i Aarhus har Missing People, som har arrangeret flere eftersøgninger af Nick, nu udvidet området til kysterne nord og syd for Aarhus.

Det er meget bedre at være med ude og lede end at sidde hjemme og vente på, at der sker noget.

Michael Stein Laursen, ven til Nick Langkjær Hansen

Stor eftersøgning i weekenden

Lørdag og søndag har en stor eftersøgning af Nick Langkjær Hansen været i gang ved kysterne nord og syd for Aarhus.Bag eftersøgningen stod organisationen Missing People, og udover familie og venner deltog flere frivillige.

Foruden kyststrækningerne ledte kajakroere på vandet.

Nick Langkjær Hansen er sidst set på en McDonalds' restaurant i Aarhus. Siden er der ikke fundet et eneste spor efter ham.

Alle dem, der søndag deltog i eftersøgningen af Nick , mødtes i Egå Sejlklub. Her fik alle udleveret en rute, som de skulle lede på. De tre venner og Nicks storebror blev sendt til Mariendal Strand syd for Aarhus. Foto: Morten Pape

Hvordan kan det lige være Nick?

Både broren og vennerne har svært ved at forstå, at det lige er Nick, der er forsvundet.

- Nick var altid så positiv og en meget livsglad dreng. Der skulle altid ske noget, når man var sammen med Nick, men han var også altid den fornuftige, fortæller Michael Stein Laursen.

Han og Nick har sammen haft en fælles venneflok på 10-15 venner, som jævnligt har set hinanden bl.a. til spilaftener. Sammen havde de også en cykel- og en løbeklub. Dem var der ikke meget motion i, men til gengæld gav de en anledning til at mødes.

- Nick har altid været med og har aldrig sagt nej, når vi fandt på noget, fortæller Rasmus Thomsen, mens han og de andre går nordpå mod Moesgaard Strand.

Siden Nicks forsvinden har alle vennerne ikke været samlet, men nu har de arrangeret, at de skal ses på torsdag. Det er svært, når der mangler én i flokken, og vennerne har reageret meget forskelligt.

- Nogle har lukket sig inde, mens andre har haft brug for at mødes og snakke. Jeg er rigtig glad for at kunne være med i eftersøgningerne, for så gør jeg noget. Det kan godt være, det ikke giver et resultat, men så har vi da ledt i det her område også, forklarer Michael Stein Laursen.

Rasmus Thomsen, Michael Stein Laursen, Steffen Madsen og Morten Wiese har stadig et ønskescenarie, hvor Nick en dag pludselig dukker op i live. Men det vigtigste er, at der kommer en afklaring på uvisheden. Foto: Morten Pape
Annonce

Han har efterladt en tom plads

De fire unge mænd var også afsted lørdag, hvor de tyggede sig gennem flere kilometer ad stranden ved Kalø Vig. Mens de gennemsøger kysterne, fortæller de små anekdoter og minder om Nick.

- Vi holder humøret oppe, for det har vi sagt fra den første dag: "det ville Nick også have ønsket", siger Michael Stein Laursen.

Ingen af de fire var med i Aarhus den nat, hvor Nick forsvandt. De blev kontaktet om mandagen, da Nick ikke mødte i skole.

- Da jeg hørte, at ingen havde haft kontakt med ham i løbet af søndagen og mandag, blev jeg virkelig bekymret. Det ligner ikke Nick, fortæller Rasmus Thomsen.

I Nicks familie tynger sorgen. Også hos storebror Morten Wiese.

- Det føles, som om tiden er gået i stå. For mig er det stadig den 29. januar. Men da vi startede med at lede, var det hundekoldt, og der var sne. Nu går vi her uden jakke, og han er stadig ikke fundet, siger Morten Wiese.

I de første uger efter Nicks forsvinden var han sygemeldt fra sit arbejde. Nu er han igen i gang med hverdagen, som bare på ingen måder er normal.

- Jeg skal jo videre, men det er bare ikke første prioritet for mig. Selvom jeg har masser af familie omkring mig, er det stadig tomt. Der mangler én, fortæller Morten Wiese.

Annonce
Horsens For abonnenter

Gittes varmeregning er steget med over 150 procent: Vores økonomi er en lille smule stram lige nu...

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Ingen forbrydelse bag fund af død kvinde i lejlighed

Horsens For abonnenter

Peter Sørensen sår tvivl om parkeringshus ved banegården efter skrotning af plan for godsbaneareal - Martin Ravn er helt tryg

Ikast-Brande

Fodboldklub er plaget af "corona-hærværk", roderi og flaskeknusning

Hedensted For abonnenter

73-årige Oda bor alene, men skifter de grønne skraldeposer dagligt: De lugter og går i stykker, hvis de bliver fyldt

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

AC Horsens For abonnenter

Prisen på AC Horsens' guldklump stiger: Flotte landskampe kan være millioner værd - her er sportschefens planer og overvejelser

Erhverv

Han har tjent sin første løn i ni år: At have et job betyder mere end penge

Odder

Rema-direktør er ude med hård kritik: - Jeg har aldrig mødt en så utroværdig og uvederhæftig person som ham

Danskere advares - situation i Ukraine kan ændres hurtigt

Odder

Overså bremsende bil: To personer kørt på skadestuen efter uheld

Kultur For abonnenter

Fra hippie-miljø i Aarhus til sognepræst i Hedensted

Horsens

Kroen kan købes for 1,5 mio. kr., men ApS jonglerer med flere muligheder

Annonce