Annonce
Udland

Ni dræbt i ny uro i omstridt Kashmirprovins

Et hus, som militante menes at have skjult sig i, står i flammer efter den ildkamp mandag, der kostede i alt ni mennesker livet.

Forhandlingens tid er slut, siger Indiens leder om mulig dialog med Pakistan for at dæmpe spændingerne.

Ni mennesker er mandag dræbt i den omstridte Kashmir-region, hvor indiske soldater kom i kamp mod militante.

Det oplyser embedsmænd i regionen.

Ofrene for mandagens uroligheder er fire indiske soldater, tre militante, en politimand og en civil, som mistede livet i ildkamp.

Urolighederne kommer få dage efter et dødeligt selvmordsangreb, der har forværret forholdet mellem Indien og Pakistan. Angrebet kostede 40 indiske soldater livet.

De tre militante, der er dræbt mandag, tilhørte angiveligt den pakistansk baserede gruppe Jaish-e-Mohammad (JeM), som har taget skylden for angrebet.

Det rapporterer tv-stationen NDTV, der tilføjer, at en af de dræbte var hjernen bag angrebet.

Den indiske premierminister, Narendra Modi, afviser at forhandle med Pakistan efter det blodige angreb torsdag og den bølge af vold, der er fulgt i kølvandet.

- Terrorangrebet viser, at forhandlingens tid er slut, siger Modi med henvisning til en mulig dialog med Pakistan om at dæmpe spændingerne.

- Nu må hele verden stå sammen og tage konkrete skridt for at håndtere terrorisme og dens støtter.

Torsdagens angreb, som er det blodigste, Kashmir har oplevet i årtier, kommer samtidig med, at Indien gør klar til et planlagt parlamentsvalg i foråret.

Indien og Pakistan administrerer hver deres del af Kashmir. Men begge lande gør krav på området og har udkæmpet to krige over det.

Indien beskylder Pakistan for at støtte militante grupper i den omstridte region. Pakistan afviser beskyldningen, men betegner militante grupper i Kashmir som frihedskæmpere.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce