Annonce
Erhverv

Ni bygninger skal sælges: Et stykke Horsens-historie er sat til salg

Freja Ejendomme har netop sat otte bygninger samt en del af hovedparcelbygningen på forsøgsgården Bygholm til salg. Foto: Esoft A/S
Freja Ejendomme har sat otte bygninger og en del af hovedparcelbygningen på forsøgsgården Bygholm til salg.

Horsens: Et stykke Horsens-historie kommer snart på nye hænder.

Dele af den tidligere forsøgsgård Bygholm på Schüttesvej, der oprindelig var en del af Bygholm Gods fra 1770, er nemlig blevet sat til salg af Freja Ejendomme.

Ifølge salgsopstillingen er der tale om otte bygninger og en del af hovedparcelbygningen, der i alt udgør 9215 kvadratmeter.

De ligger på en grund, der i alt udgør 149.649 kvadratmeter. Den er ejet af Horsens Kommune, der også ejer flere af bygningerne på stedet. Kommunens grund og ejendomme er ikke er en del af Freja Ejendommes udbud.

Ejendommen har en lang historie som testcenter, og de ni bygninger, der er blevet sat til salg, var senest ejet af Bygningstyrelsen og blev bl.a. benyttet til testforsøg af Teknologisk Institut. I 2018 blev ejendommen vurderet til at have en offentlig ejendomsværdi på 14 millioner kroner.

I kommuneplanen er ejendommen udlagt til erhverv med en bebyggelsesprocent på 30 og maskimalt to etager.

Annonce

Forsøgsgården Bygholm

De ældste af bygningerne, der i dag udgør forsøgsgården Bygholm, blev bygget i 1770 og hørte oprindelig til Bygholm Gods.

I 1918 blev bygningerne købt af Horsens Kommune, og i 1947 forpagtede landbrugsministeriet dem med henblik på at etablere testcenter for maskiner.

I 1978 blev centret opkøbt af staten med henblik på at lave jordbrugstekniske forsøg.

I 1997 flyttede Danmarks Jordbrugsforskning ind på forsøgsgården, og i 2006 fusionerede Danmarks Jordbrugsforskning med Aarhus Universitet.

I 2008 flyttede Aarhus Universitet sine aktiviteter fra Forskningscenter Bygholm til Foulum nær Viborg.

I 2018 overtog Teknologisk Institut testfaciliteterne i bygningerne, der da var ejet af Bygningsstyrelsen.

Forsøgsgården Bygholm er gennem årene blev brugt til at forske i blandt andet præcisionsjordbrug, økologi, robotter, sensorer, lugtgener fra husdyr, husdyrgødning og klima.

Freja Ejendomme

Freja Ejendomme er et statsligt ejendomsselskab, der er sat i verden for at overtage ejendomme, som staten og regionerne ikke længere benytter.

To gange om året overtager Freja Ejendomme ejendomme fra staten og regionerne, som selskabet herefter udvikler eller sælger videre.

Freja Ejendomme overtog bygningerne på forsøgsgården Bygholm ved årsskiftet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Annonce