Annonce
Udland

Ni besætningsmedlemmer fra norsk skib frigivet i Benin

Ugland/Free

Mandskab fra kapret norsk skib er frigivet og forenet med deres familier i Filippinerne.

Ni besætningsmedlemmer, som blev kidnappet fra et norsk fartøj ud for Benin for omkring en måned siden, er blevet frigivet af gidseltagerne.

Sømændene, som alle er filippinere, blev kidnappet fra skibet "MV Bonita". De er frigivet og i sikkerhed, meddeler det norske søfartsforbund.

De ni filippinere blev bortført af formodede pirater den 2. november i nærheden af Benins største by, Cotonou.

Rederiet Ugland har udsendt fotos af de frigivne, hvor de er genforenet med deres familier.

De nærmere omstændigheder omkring frigivelsen af sømændene er ikke blevet offentliggjort.

Ifølge rederiet gik pirater om bord på skibet tidligt om morgenen den 2. november, mens det lå for anker ud for kystbyen Cotonou. "MV Bonita" er 189 meter langt.

De bortførte personer var kaptajnen og otte fra besætningen. Den øvrige besætning var uskadt og blev tilbage på skibet, mens piraterne bragte de bortførte til et ukendt sted.

J.J. Ugland har hovedkontor i havnebyen Grimstad i den sydlige del af Norge.

Angreb på skibe og bortføring af søfolk for at opkræve løsesummer er blevet mere og mere normalt ud for Benins og Nigerias kyst.

Kapringer skaber store problemer for international skibsfart i området.

Et græskejet tankskib blev angrebet af pirater ud for Nigeria den 3. december, og 19 besætningsmedlemmer blev bortført.

Skibet blev angrebet omkring 77 sømil fra øen Bonny tirsdag, hvor dets besætning blev kidnappet.

I shippingindustrien har der i de seneste måneder været fremsat flere advarsler om tiltagende fare for piratangreb ud for Vestafrika - navnligt ud for Nigeria.

/ritzau/NTB

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Ja til ridehal på Rønslundvej

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

112

Tricktyve fulgte efter 76-årig og smadrede hendes bilrude

Annonce