Annonce
Erhverv

Netværk: Gode forbindelser er vigtige

Hanne Wick har selv lavet et lokalt netværk for kvinder. Som medarbejder i Udviklingodder skal hun sammen med udviklingschef Karsten Geertsen i gang med at lave flere netværk. Foto: Søren E. Alwan
Kontakter betyder meget, og der eksisterer også rene kvindenetværk. Hanne Wick står bag den lokale gruppe BMO, og hun har erfaring med, at det er større fortrolighed, når der kun er kvinder med.

Odder: Man kan lære af andre, og man kan få gang i sin forretning ved at samarbejde med andre. Derfor er det vigtigt at have et godt netværk som iværksætter.

BMO er navnet på et lokalt erhvervsnetværk, som Hanne Wick var med til at starte for 13 år siden. BMO er for kvinder med egen virksomhed i Beder, Malling og Odder, og det er begrænset til 20 deltagere.

- Vi var nogle stykker, der gik sammen for at lave det, men de andre er droppet ud. Jeg ville starte et kontorfællesskab i Beder, og derfor blev det et kvindenetværk, det har hele tiden været gruppens ønske. Og gode forbindelser har alle dage været vigtige. Hvis man gør det på den rigtige måde, er det en fantastisk måde at sælge på. Sælg ikke til dit netværk, men gennem dit netværk, siger Hanne Wick.

Hun er selvstændig og har firmaet Wick Kommunikation, men arbejder også som udviklingskonsulent i Udviklingodder, der selv har lavet lokale netværk. Lige nu er der tre af slagsen: et for kreative erhverv, et for webshops og et for industrivirksomheder. Men ingen kvindenetværk.

Annonce
Udviklingodder laver i forvejen netværk, og det kommer vi til at arbejde endnu mere med.

Hanne Wick, udviklingskonsulent

Kvinder snakker frit

- Jeg kan faktisk bedst lide netværk, der blandede. Men der kommer ikke den samme fortrolighed som i et kvindenetværk. Der er en friere snak, man kan dele tvivl og fiaskoer, og det lærer man af. I BMO snakker vi om, hvad der er udfordrende. Vi må ikke være over 20 med i BMO, for vi skal kende hinanden godt og være fortrolige, siger Hanne Wick.

BMO mødes månedligt rundt hos deltagerne, og der kan være forskellige temaer på møderne.

- Vi har også noget, vi kalder den røde stol. Én kommer med sin udfordring, og så kan vi andre komme med idéer. Vi har også en Facebookgruppe, hvor vi kan spørge hinanden og dele ting, siger Hanne Wick.

Udviklingodder skal i de næste år arbejde med kommunens nye erhvervsstrategi, der rækker frem til 2025.

Laver flere netværk

- Vi laver i forvejen netværk, og det kommer vi til at arbejde endnu mere med. Der er nødt til at være nogen, der samler folk. Tidligere har man snakket om, at vi var lokalpatriotiske i Odder. Men nu er det med til at gøre virksomhederne bæredygtige. De gør noget, de der netværk, siger Hanne Wick.

Ifølge strategien skal Udviklingodder lave flere formelle og uformelle netværk end de tre, der allerede eksisterer. Her skal virksomheder lære hinanden at kende samt inspirere og sparre med hinanden. Netværkene skal også bruges til, at deltagerne kan få personlige relationer til andre erhvervsfolk.

Hanne Wick skal selv til at gøre op, om hun vil blive ved med at være selvstændig, for fra årsskiftet har hun fået et fuldtidsjob i Udviklingodder.

- Men det er også svært at slippe identiteten som selvstændig, for i dag er min virksomhed mit sikkerhedsnet. Mine forældre havde et bageri, og i hele min barndom sagde jeg, at jeg aldrig skulle være selvstændig. Men så blev jeg 40 og meget træt af de chefer, jeg fik. Jeg fik aldrig lov at gøre tingene, som jeg ville. Og jeg havde min egen moral og etik, det kan være svært i reklamebranchen, siger hun.

Det er et led i kommunens nye erhvervsstrategi, at der skal arbejdes med netværksdannelse. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Borgmester vil diskutere togstop i Hovedgård: Det ligger lige til højrebenet

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];