Annonce
Sport

Nervøs idrætsboss om Rindom-guld: Jeg måtte kigge væk

Hans Natorp var søndag på plads på havnen, da Anne-Marie Rindom vandt OL-guld. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
DIF-formand Hans Natorp har selv været til OL i sejlsport. Derfor var han ekstra rørt over Rindoms guld.

Formanden for Danmarks Idrætsforbund (DIF), Hans Natorp, kalder sejleren Anne-Marie Rindoms OL-guld i Tokyo noget helt særligt.

For 33 år siden deltog Natorp selv ved OL i Seoul, og han har desuden en fortid bag sig som formand for Dansk Sejlunion.

- Det gør mig lidt stolt. Guld til Danmark i en sport, jeg kender indgående, for jeg har selv været til OL i den.

Annonce

- Det rører mig ekstra, og det går helt ind, siger Hans Natorp og peger på hjertet.

DIF-formanden har de seneste dage fulgt godt med i sejladserne i Enoshima 60 kilometer syd for Tokyo, hvor Anne-Marie Rindom længe så nærmest suveræn ud i Laser Radial-klassen.

Fredag gik det dog helt galt for Rindom, der havde to dårlige sejladser og dermed lukkede hollænderen Marit Bouwmeester og svenske Josefin Olsson ind i guldkampen.

Hans Natorp kunne næsten ikke tro sine egne øjne, da det gik galt for den ellers suveræne Rindom i fredagens sejladser.

- Jeg tænkte, at alle de her katastrofe-scenarier, de kommer jo ikke til at ske, og så skete det.

- Pyha - et drama. Men så fik vi bygget op til noget i dag (søndag, red.), som er mindeværdigt og stor respekt for det comeback, siger Hans Natorp.

Anne-Marie Rindom var også udfordret i søndagens medaljesejlads, hvor hun sluttede på syvendepladsen af ti startende både.

Selv om både svenskeren og hollænderen sluttede foran hende, så rakte det til dansk guld.

- Jeg kunne ikke holde ud at se på det. Jeg kiggede alle andre steder hen, siger Natorp.

Det var tredje gang, at Anne-Marie Rindom var med til et OL. Første gang var ved OL i London i 2012. Dernæst fulgte legene i Rio, hvor den danske sejler hentede bronze.

- Da Anne-Marie var med i 2012, var jeg med til mit første OL som formand for Dansk Sejlunion, så på den måde har jeg været med på hendes rejse og kendt hende i mange år.

- Det er skønt at se, at hun lykkes med det. Hun sagde før OL, at hun gik efter guldet, og nu har hun taget det og kæmpe respekt for det, siger DIF-formanden.

Generelt har det været en fin dansk søndag med Pernille Blumes bronze i svømning i 50 meter fri.

Og i badmintonhallen vandt Viktor Axelsen sin semifinale over Kevin Cordón fra Guatemala og er nu sikker på at vinde guld eller sølv.

- Pernille Blume har haft et stort pres på sig som regerende olympisk mester. Det var en flot gennemført finale.

- Og nu vil jeg ikke jinxe noget, når det kommer til Viktor, men han vil gå efter guldet. Det var flot i dag, og jeg kunne se og høre, at han aldrig i sit liv har været så nervøs. Det forstår jeg godt.

- Det er en kæmpe rejse, vores atleter er ude på, og de leverer, siger Hans Natorp.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Christina og Torialy har ligget søvnløse af bekymring i flere uger, fordi deres datter var fanget i omstridte ghettoregler: Onsdag blev den bedste dag i lang tid

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Troels Holch Povlsen tonser med tallene: Tredobler omsætning i Horsens-selskabet Nine United A/S

Kultur For abonnenter

Fortidsminder spænder ben for drømmen om "Hollywood"-skilt i Juelsminde

Horsens

Brænder pengene i lommen? Her er de dyreste boliger til salg i Horsens lige nu

Hedensted For abonnenter

Nu bliver bopælen afgørende for, hvor dit barn kommer i børnehave

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

Kultur For abonnenter

Tredje søndag før jul gik dine oldeforældre tur på Søndergade

Horsens

Han har kastet omkring 700 ton sten i fjorden i år og kan godt kaldes for 'naturens vogter': Nu har han fået et skulderklap for sin indsats

Horsens

Laudrup og den øvrige elite brugte en lørdag i Horsens: Det er et kæmpe skulderklap, der betyder, vi må have gjort noget rigtigt

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Hedensted For abonnenter

Grundejerne bestemte første udspil til diget: Vi er blevet overraskede over, hvor kompliceret kysten er

Horsens For abonnenter

Det blev Østerhåb ved et tilfælde: Drømmehuset fra byggeudstilling blev til et hjem for familien Bang Fasting Bauer

Horsens

Uro i nattelivet: Unge mænd råbte og rakte fuckfinger mod politiet

Annonce