Annonce
Horsens

Nemmere at få tid til vaccination: Nu kan man booke tid fire uger frem

Når man er inviteret til at blive vaccineret, udløber tilbuddet ikke. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Folks kvaler med at bestille tid til en vaccination på det lokale vaccinationscenter har fået Region Midtjylland til at åbne for tider fire uger frem mod tidligere to uger.

Horsens: Hidtil har man kun haft mulighed for at at booke en tid til at blive vaccineret i de nærmeste to uger. Siden 13. april har man haft dobbelt så mange dage at vælge imellem, efter kalendertiden er blevet øget fra to til fire uger.

Det er sket, efter at flere borgere i Region Midtjylland, som har fået tilbuddet om at blive vaccineret mod covid-19, har gjort opmærksom på, at man på hjemmesiden vacciner.dk kun fik tilbudt en tid uden for Region Midtjylland.

Et problem, som læsere også har gjort opmærksom på i Horsens Folkeblad, hvor lokale borgere ikke har kunnet bestille tider eller er blevet tilbudt en tid i Silkeborg og sågar Esbjerg.

Annonce

I en pressemeddelelse fra Region Midtjylland forklares det, at ændringen netop sker med en forventning om, at det vil gøre det lettere for borgerne at få en tid på deres lokale vaccinationscenter.

Onsdag lægges nye tider ind

På hjemmesiden vacciner.dk vises ledige tider fra de 10 nærmeste vaccinesteder, hvis der er ledige tider.

Vaccinestederne opretter løbende nye vaccinetider i takt med, at regionen har sikkerhed for leverancerne.

Er det ikke muligt at booke en tid på det lokale vaccinationscenter på vacciner.dk, lyder rådet fra regionen, at man forsøger igen på et senere tidspunkt.

Et særligt godt tidspunkt er onsdag efter klokken 15, da der bliver lagt nye tider ind på vaccinationscentre onsdag klokken 13-15 i hele Region Midtjylland.

Alle, der har fået første stik med vaccinen fra AstraZeneca, vil blive tilbudt en anden vaccine. Regionen afventer yderligere udmelding fra Sundhedsstyrelsen og kan derfor ikke svare på hvordan og hvornår, det sker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Megascope: Vi holder åbent, til vi får et påbud om at lukke

Horsens

Se videoen: Borgmester om nedlukning - Jeg er ærgerlig og ked af det

Horsens

Få overblikket: Disse skoler og institutioner i Sønderbro Sogn kan blive ramt af nedlukningen

Horsens

Se kortet: Så mange skal være smittede, før dit sogn lukker ned

Annonce