Annonce
Navne

Nekrolog: Han klædte Tørring på i næsten et halvt århundrede

Bent Søiberg, Tørrings tøjhandler gennem 47 år, er sovet ind, 76 år gammel. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Herretøjsforhandler Bent Søiberg sov stille ind lørdag 8. maj efter længere tids sygdom. Han blev 76 år.

Nekrolog: Bent Søiberg, Bredgade, Tørring, er død, 76 år.

Han stammede fra Lemvig og kom ud af en håndværkerfamilie, men det var tøjbranchen, der blev Bent Søibergs metier.

- Han havde en naturlig flair for butiksdrift og syntes, det var spændende. Han var den fødte købmand. Når han var på, var han meget udadvendt, fortæller hans hustru gennem 55 år, Vivi Søiberg.

Annonce

Drev flere butikker

Bent Søiberg blev udlært hos Otto Madsen i Lemvig i 1967. Allerede under sin læretid mødte han Vivi, som var i lære som dekoratør i samme by. Parret delte en fælles interesse for tøj.

De blev gift i 1966 og købte i første omgang et parcelhus i Højbjerg ved Aarhus. Bent Søiberg fik arbejde hos Hermansen i Aarhus, men havde ambitioner om at blive selvstændig.

Lidt tilfældigt blev drømmen indfriet i Tørring, hvor pengene fra hans og Vivi Søibergs parcelhus i Højbjerg kunne række til både butik og bolig.

Begyndelsen blev herretøjsforretningen Leo P. på Viborgvej i Gl. Tørring, men allerede et halvt år senere overtog parret N. Nielsen Skrædder & Herreekviperingsforretning i stationsbyen, hvor butiksudviklingen i de år koncentrerede sig.

De to butikker blev med tiden slået sammen til én og udvidet ad flere omgange de følgende år.

I 1978 overtog Vivi og Bent Søiberg dametøjsforretningen Louise på den anden side af gaden, og i 1982 kom der en sportsforretning til. HC Sport, der havde en afdeling i Tørring, ophørte og det blev til, at Bent Søiberg på opfordring fra kunderne og idrætsforeningen valgte at åbne en butik, så der stadig kunne købes sportsudstyr i byen.

I en periode i 1980'erne drev parret desuden en børnetøjsforretning i to etager, hvor El Salg i dag har til huse.

Annonce

Gik på pension som 72-årig

Ifølge en artikel fra 2008 i forbindelse med herretøjsbutikkens 100-års jubilæum udtalte Bent Søiberg, at der havde været fremgang for forretningerne i alle årene.

- Modebranchen er et eksprestog, som kører med 110 km/t. Der gik ikke lang tid, efter vi havde overtaget herretøjsforretningen, før det, der tidligere var årsomsætningen, var, hvad vi omsatte på en måned.

- Men det er kontakten til kunderne, der driver værket. Og motivationsgrundlaget er, at de gerne skal komme igen og igen, lød det fra Bent Søiberg, der også i en årrække var formand for Tørring Handelstandsforening og sammen med sin hustru i alle årene har engageret sig i byens udvikling.

I 2017, som 72-årig, valgte Bent Søiberg at gå på pension, og han overdrog herretøjsbutikken til sin førstemand, Kim Andersen.

Samtidig stoppede også Vagn Rasmussen, der i samtlige 47 år havde arbejdet hos Bent Søiberg. Et arbejdsfællesskab, der, som det var tilfældet med mange af familiens ansatte, gennem årene udviklede sig til et venskab. Vagn Rasmussen døde i marts i år.

Annonce

Kunne lide at gå i haven

Vivi og Bent Søiberg fik tre børn, Mia i 1970, Jane i 1978 og Tue i 1986.

På grund af de store aldersforskelle oplevede de deres far meget forskelligt, men alle har stået i barnevognen uden for butikken og hjalp siden til i butikkerne efter skoletid.


Bent var rigtig god til at uddelegere opgaver til både familie og medarbejdere. Han var spændende, initiativrig og festlig, når han var på, men var også meget privat, når han holdt fri.

Vivi Søiberg om sin mand


- Bent var rigtig god til at uddelegere opgaver til både familie og medarbejdere. Han var spændende, initiativrig og festlig, når han var på, men var også meget privat, når han holdt fri.

- Han brugte det meste af sin energi på butikkerne, så fritidsinteresser var der ikke rigtig tid til, fortæller Vivi Søiberg, der dog fortæller, at Bent Søiberg godt kunne lide at gå i haven og slå græs i fred og ro eller sætte sig ind i sin stue og se fjernsyn.

Den årlige skiferie med familie og venner var desuden noget, som Bent Søiberg satte stor pris på, og han nåede at komme af sted så sent som i 2020, lige inden coronapandemien for alvor brød løs.

En leversygdom betød, at Bent Søiberg med stor hjælp fra hjemmepleje og lægehus har været sengeliggende i hjemmet det seneste halve år. Det var også her, han fik fred i lørdags.

Foruden sin hustru og tre børn efterlader Bent Søiberg sig fire børnebørn.

Han bisættes fredag 14. maj kl. 11 fra Tørring Kirke. Højtideligheden slutter ved kirken.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Entreprenør leverer rekordhøj omsætning og indtjening: Med glade medarbejdere følger tilfredse kunder

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Borgerne på Sverigesvej reagerer: Folk har for meget fart på ned ad bakken

Leder For abonnenter

Folkefest i Parken: Danmark lever. Vi skal videre

Odder

Voldsom brand i rækkehus: Tydelige flammer og sort røg

Kultur

Nu skal EM-festen i gang i Horsens: Streetfoodmarked viser Danmark-Wales på storskærm

Hedensted

Million-renovering af svømmehal udskydes: Ingen håndværkere har tid

Navne For abonnenter

Jimmy droppede frisk-fyr-facaden og mærkede efter: Jeg står bedre her på jorden nu

Horsens

Oversigt: Her kan du være med til at sende heksen til Bloksbjerg

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

Syv buttede babyer og syv røde pølser på vej til Campus

Indland

Skal du til Amsterdam og se ottendedelsfinalen? Her er reglerne

Sport

Gammel topbokser omtalt som død ved en fejl: - Det var en flot nekrolog. Den må I gerne bringe igen, når jeg er død

Horsens For abonnenter

Borgmester slår fast: Byggeri af spejderhus ved Nørrestrand er ikke udtryk for en glidebane

Horsens

Før lå her en losseplads: Nu er Horsens nye grønne åndehul klar til indvielse

Annonce