Annonce
Læserbrev

Nej tak til mobilmast i Odder: Grunden ved Fillerup Vandværk er en oplagt placering

At anbefale en placering på en af byens flotteste og centrumsnære rekreative områder, uden offentlig debat, mener vi er en stor politisk fejl.

Læserbrev: Der har været mange læserbreve i Odder Avis denne sommer med protester mod Odder Kommunes planer om placering af en meget høj mobilmast på Skovbakkeskolens idrætsplads.

Man har peget på den placering, da masten bl.a. skal give god mobildækning i Fillerup.

Lokale kræfter har indsamlet næsten 300 underskrifter imod opførelsen af masten.

Det undrer os her i beboerforeningen Slippen, at vi ikke er blevet hørt i processen, og at det kun er et par af de nærmeste naboer med huse direkte op til sportspladsen, der er hørt.

Torben Munkholm skrev et læserbrev 2. juli, hvor han spurgte, hvor den anstændige proces blev af i denne sag. Vi mener klart, at vi burde have været inddraget meget tidligere i processen, på samme måde som vi har erfaret, at lokalrådet i Fillerup er blevet.

At anbefale en placering på en af byens flotteste og centrumsnære rekreative områder, uden offentlig debat, mener vi er en stor politisk fejl.

Visualiseringer viser, at masten bliver meget dominerende i landskabet omkring Rosensgade, Holsteinsgade og Sønderbakken og i særdeleshed for Slippen.

Det vil betyde en gennemgribende ændring af udtrykket i en af byens gamle gader, som er på listen over udpegede kulturmiljøer i Odder.

Vi forstår godt, at politikerne snart vil have en løsning på, hvor mobilmasten skal stå.

Vandværksgrunden ved Fillerup Vandværk er en oplagt placering, som vil give en god mobildækning i Fillerup og den vestlige del af Odder - uden at den vil genere mange.

Placeringen vil også gøre, at mastens højde kan reduceres, idet masten kommer til at stå højere i landskabet.

Bestyrelsen i Slippen henstiller hermed politikerne til at tænke godt sig om, før den endelige beslutning skal tages.

"Det vil betyde en gennemgribende ændring af udtrykket i en af byens gamle gader, som er på listen over udpegede kulturmiljøer i Odder", skriver Lars Ottosen om den foreslåede placering af en mobilmast nær Slippen - den del af Rosensgade i Odder, som tæller husnumrene 83-101 og 80-124. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Unik flyvetur i lukket luftrum: Se lufthavn fra oven

Annonce