Annonce
Læserbrev

Nej tak til julegaven, von der Leyen

Når Ursula von der Leyen og andre politikere fantaserer om en lovfastsat mindsteløn, overser de, at løn og arbejdsvilkår er meget andet end, hvor mange kroner arbejdsgiveren skal udbetale til sine medarbejdere en gang om måneden.

Læserbrev: Julen er en højtid fyldt med en skøn blanding af mange hundrede forskellige juletraditioner fra hele Europa. Men ikke alle "gaver" fra Europa er lige velkomne.

I Ursula von der Leyens politiske retningslinjer for EU-Kommissionen lægges der op til et lovforslag, der skal sikre, at "enhver lønmodtager i unionen har en rimelig mindsteløn".

Det får mine alarmklokker til at ringe, for det kan i den grad underminere den danske model og princippet om, at der ikke lovgives om løn og arbejdsvilkår i Danmark.

Det er den danske model, der sikrer os gode arbejdsforhold. På det private arbejdsmarked sætter vi os til forhandlingsbordet lige om lidt, og der er i min optik mulighed for solide forbedringer af overenskomsterne.

Vi har i HK Privat Sydjylland besøgt over 130 virksomheder og spurgt vores medlemmer, hvordan de gerne ser deres arbejdsliv forbedret.

Udover lønforbedringer er et stort ønske fra medlemmerne en forhøjelse af fritvalgskontoen og en udvidelse af mulighederne, så der bliver større frihed til at indrette sit arbejdsliv, så det passer bedre med de behov, man har - uanset hvor i livet, man befinder sig.

Når Ursula von der Leyen og andre politikere fantaserer om en lovfastsat mindsteløn, overser de, at løn og arbejdsvilkår er meget andet end, hvor mange kroner arbejdsgiveren skal udbetale til sine medarbejdere en gang om måneden.

Overenskomster regulerer løn, ferie, arbejdstid, barsel, pension og meget andet, for det har lønmodtagerne ønsket.

Det er fuldstændig som ønskesedlen til jul - den skal politikerne heller ikke blande sig i.

Annonce
Henny Fiskbæk. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi skal fjerne barriererne for, at mennesker med handicap kan komme i gang på arbejdsmarkedet

Læserbrev: Arbejdsmarkedet forbliver en drøm for mange mennesker med handicap. For kun 22 pct. af arbejdspladserne vil ansætte en person med et handicap, og her er det lige meget, om personen er dygtig, energisk og har erhvervserfaring. Det er ganske enkelt skuffende. Det, vi har brug for, er et inkluderende arbejdsmarked, der favner alle typer mennesker. Det er både godt for det enkelte menneske, men også for hele samfundet og for økonomien. Derfor skal vi også fjerne barriererne for, at mennesker med handicap kan komme i gang på arbejdsmarkedet. Her er det ekstra ærgerligt, at studerende med et handicap ikke tør tage et studiejob, fordi de mister handicaptillægget, hvis de ender med ikke at kunne holde til jobbet. Det dur ikke, at angsten for at miste handicaptillægget bremser ideen om et studiejob, for meningen med en uddannelse er jo at gøre sig klar til job. Vi skal ikke dræbe lysten til at tage et studiejob under uddannelse, men derimod anerkende, at mennesker med handicap, ligesom så mange andre unge mennesker, har lyst til at arbejde ved siden af studiet og tjene lidt ekstra. Bare vi husker, at ikke alle kan arbejde i samme omfang. SF har derfor bedt ministeren om at se på de udfordringer, så vi kan få rettet fokus mod at ligestille vilkårene for unge mennesker med et handicap. Vi skal skabe et arbejdsmarked for alle. Det gavner både den enkelte og hele samfundet.

Horsens For abonnenter

Baggrund: En ordentlig rutsjebanetur for et togstop

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];