Annonce
Danmark

Nej, somalierne bliver ikke specielt forfulgt i Danmark

Jan Møller Damsø

Somaliere: Abdulahi Bashiir Egal mener i en kronik i avisen Danmark 6. februar, at somaliere er blevet syndebukke for en forfejlet integration i Danmark - og som sådan nærmest bliver systematisk udvist fra landet, og at vores demokrati på det nærmeste er at sammenligne med en bananrepublik, der har sin egen diskriminerende dagsorden, samt en integrationsminister, der lusker tingene igennem og nægter såvel oppositionen og medier adgang til diverse aftaler - og forvalter loven efter forgodtbefindende.

Desuden mener skribenten, at både Inger Støjberg samt Dansk Folkeparti med deres retorik er med til at skabe en hadsk stemning mod et multikulturelt samfund på bekostning af vores retssamfunds fundamentale rettigheder.

Nu er det jo sådan, at i et demokrati som det danske er der et folketingsvalg hvert fjerde år, hvor alle stemmeberettigede på demokratisk vis kan afgive deres stemme på det parti, som de mener vil Danmark det bedste og afspejler den politik, der er tættest på ens egen overbevisning.

Vi er vel det land i verden, der har flest partier pr. indbygger, så det demokratiske grundlag må siges at være i orden. Desuden skal alle love vedtages af et flertal, og man kan være sikker på, at alt er blevet endevendt, så det med bananrepublikken samt en enkelt minister kan gøre som vedkommende vil, er vel manet i jorden?

Nu tilhører gruppen af somaliere en meget stor del af de nyligt tilkomne flygtninge/migranter, så det er vel naturligt, at de rer procentvis flere, der får afslag - samtidig er det også et faktum, at netop gruppen af somaliere ligger i toppen af den kriminelle statistik.

Men Abdulahi Bashiir Egal har ret i, at Danmark ikke kan huse alverdens flygtninge, og de, som ikke har krav på asyl, skal udvises - og det er jo netop det, der sker med de nævnte somaliere; de har fået deres sager prøvet, sandsynligvis ved flere instanser, og der er ikke fundet et gyldigt grundlag for at udstede en opholdstilladelse.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce