Annonce
Danmark

Nej, somalierne bliver ikke specielt forfulgt i Danmark

Jan Møller Damsø

Somaliere: Abdulahi Bashiir Egal mener i en kronik i avisen Danmark 6. februar, at somaliere er blevet syndebukke for en forfejlet integration i Danmark - og som sådan nærmest bliver systematisk udvist fra landet, og at vores demokrati på det nærmeste er at sammenligne med en bananrepublik, der har sin egen diskriminerende dagsorden, samt en integrationsminister, der lusker tingene igennem og nægter såvel oppositionen og medier adgang til diverse aftaler - og forvalter loven efter forgodtbefindende.

Desuden mener skribenten, at både Inger Støjberg samt Dansk Folkeparti med deres retorik er med til at skabe en hadsk stemning mod et multikulturelt samfund på bekostning af vores retssamfunds fundamentale rettigheder.

Nu er det jo sådan, at i et demokrati som det danske er der et folketingsvalg hvert fjerde år, hvor alle stemmeberettigede på demokratisk vis kan afgive deres stemme på det parti, som de mener vil Danmark det bedste og afspejler den politik, der er tættest på ens egen overbevisning.

Vi er vel det land i verden, der har flest partier pr. indbygger, så det demokratiske grundlag må siges at være i orden. Desuden skal alle love vedtages af et flertal, og man kan være sikker på, at alt er blevet endevendt, så det med bananrepublikken samt en enkelt minister kan gøre som vedkommende vil, er vel manet i jorden?

Nu tilhører gruppen af somaliere en meget stor del af de nyligt tilkomne flygtninge/migranter, så det er vel naturligt, at de rer procentvis flere, der får afslag - samtidig er det også et faktum, at netop gruppen af somaliere ligger i toppen af den kriminelle statistik.

Men Abdulahi Bashiir Egal har ret i, at Danmark ikke kan huse alverdens flygtninge, og de, som ikke har krav på asyl, skal udvises - og det er jo netop det, der sker med de nævnte somaliere; de har fået deres sager prøvet, sandsynligvis ved flere instanser, og der er ikke fundet et gyldigt grundlag for at udstede en opholdstilladelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce