Annonce
Horsens

Nej, det er ikke AC's forsvar, han skal fortælle om

Frederik Callesen, arkæolog ved Horsens Museum, dykker ned i Horsens gamle forsvarsværker. Arkivfoto: Henrik Sandvad
Annonce

Horsens: Når ordet "forsvar" popper op i Horsens, er det typisk relateret til præstationerne i de bagerste rækker på byens superliga-mandskab. Nu overtager Horsens Museum imidlertid bolden.

Arkæolog Frederik Callesen, som blandt andet arbejder med kortlægning af voldgrave og fortidens bolværker i Horsens, inviterer torsdag på en af museets ofte populære byvandringer.

Denne gang kommer turen til at handle om en æra, da det ikke var æren på Casa Arena, der var på spil, men derimod krig, død og ødelæggelse. Det kommer til at ske med en gåtur med fokus på byens gamle forsvarsværker.

- Danmark har gentagne gange ligget i åben krig med andre lande og fyrstehuse omkring os. Hårdest ramt har byer og borge langs landets grænser været, men når det ydre værn faldt, blev også byer som Horsens ramt, og når borgerkrigen rasede, havde kongen brug for et forsvar mod sine egne borger, fortæller han forud for rundvisningen, der bringer deltagerne gennem  vikingetiden, middelalderen og renæssancen.

Turen begynder ved Klosterkirken. Byvandringen er gratis, men på grund af corona er deltagertallet begrænset til 25, og tilmelding på tlf. 76 29 23 50 er nødvendig, pointeres det fra museet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ejer af Oasen: Jeg troede, det var en kunde, der ringede for at aflyse...

Hedensted

Galleri udstiller samlerobjekter

Horsens For abonnenter

Borgmester er ærgerlig over Learnmark-beslutning - bestyrelsesformand åbner dør på klem

Annonce