Annonce
Horsens

Nedslidning kræver nye løsninger - vi må udvikle en nultolerance over for dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Paw Amdisen. Arkivfoto

Læserbrev: Søndag 20. januar bragte Horsens Folkeblad historien om Jan Balck, der efter et uafbrudt arbejdsliv med hårdt fysisk arbejde i dag som 43-årig er så nedslidt og ramt af smerter, at han ikke længere kan arbejde.

Jeg synes, Jans historie er ganske forfærdelig, og desværre peger den direkte ind i en stor samfundsmæssig problemstilling, som vi i den grad mangler at håndtere politisk: nedslidning på arbejdsmarkedet.

I mange år har vi bildt os ind, at fysisk nedslidning på arbejdsmarkedet var en saga blot. Det er det ikke.

Og i tilgift med den fysiske nedslidning oplever vi nu også psykisk nedslidning som en kæmpe problem. Ikke mindst i de erhverv, hvor der er store følelsesmæssige krav i arbejdet.

Det er fint, at der et begyndende fokus på tilbagetrækning og pensionsalder. Mit eget parti og senest Socialdemokraterne er kommet med nogle bud på en ændring af vores pensionssystem og muligheder for en mere fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Men vi bliver altså også nødt til at se på arbejdsmiljøet og på hele forebyggelsesdelen. Det kan ikke være rigtigt, at vi i 2019 har arbejdspladser, hvor man bliver syg af at være.

I vores lokale sag kan jeg se, at Danish Crown ikke mener, der er noget at komme efter. Men så længe det kan gå så galt for nogen, som det er gået for Jan Balck, kan jeg ikke se andet, end at noget må kunne gøres bedre i forhold til arbejdsmiljø og forebyggelse.

Og det samme gælder selvfølgelig mange andre arbejdspladser - private som offentlige.

Kigger man på langtidssygemeldinger, som måske kan være en indikator for problemer med arbejdsmiljøet, er der over de seneste tre år sket en stigning i Horsens Kommune fra 424 til 502.

I forhold til sygedagpengesagerne, som er der, hvor konsekvenserne af et dårligt arbejdsmiljø for alvor kan mærkes i de kommunale budgetter, viser en aktuel opgørelse, jeg har fået af forvaltningen i Horsens Kommune, at de to arbejdspladser, der er topscorere, er kommunen selv med 22 sager og Danish Crown med 12 sager, hvor der er tale om borgere bosat i Horsens Kommune.

Det høje antal afspejler selvfølgelig, at det er nogle af kommunens største arbejdspladser, men måske også at der er plads til forbedringer.

Det er ikke sikkert, at alle sager drejer sig om arbejdsrelaterede sygemeldinger, men et godt gæt ville være, at de udgør en væsentlig del af sagerne.

Men det allerværste er selvfølgelig de menneskelige konsekvenser, som historien om Jan Balck jo også viser. Og det bør også være grunden til, at det nu må være tid at handle - ikke bare politisk, men også på arbejdsmarkedet.

Vi må udvikle en nultolerance over for dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

I en tid med mangel på arbejdskraft og rekrutteringsproblemer må især arbejdsgiverne kunne se fordelen i at udvikle sunde arbejdspladser, hvor fysisk og psykisk nedslidning bekæmpes med alle midler.

I forhold til sygedagpengesagerne, som er der, hvor konsekvenserne af et dårligt arbejdsmiljø for alvor kan mærkes i de kommunale budgetter, viser en aktuel opgørelse, jeg har fået af forvaltningen i Horsens Kommune, at de to arbejdspladser, der er topscorere, er kommunen selv med 22 sager og Danish Crown med 12 sager, hvor der er tale om borgere bosat i Horsens Kommune.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Byplan brutalisme - vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt i Horsens

Læserbrev: Det omfattende byggeri i den centrale del af Horsens kan ikke undgå at påvirke byens visuelle identitet. Men det bliver desværre ikke til det bedre. Specielt hovedfærdselsåren fra Sønderbrogade via Kvicklygrunden og Niels Gyldings Gade til Stark på Strandpromenaden vil ændre karakter. Det bliver brutalt. Men det er positivt, at byen vokser. Det er også positivt, at både interne og eksterne investorer har kastet deres kærlige blik på Horsens. Det er heller ikke nødvendigvis de enkelte bygninger, der er noget galt med. Men det er helheden: Det bliver for højt, for tæt, for mørkt og for ensformigt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvis også Godsbane-arealerne bebygges på samme måde og med samme altovervejende fokus på at vride maksimale bebyggelsesprocenter ud af de enkelte jordlodder. Det lokalplanforslag og kommuneplantillæg, som p.t. er i høring vedrørende Torvekarreen (Torvet, Borgergade, Kattesund, Havnealle), tegner i hvert fald ikke godt for den fremtidige byudvikling. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 300. Det vil betyde en så ekstrem og massiv bebyggelse, at det vil medføre manglende bokvaliteter i forhold til dagslys, udearealer og indbliksgener. En forslumning af området er næsten uundgåelig. Til sammenligning har Nordhavn og Ørestad i København bebyggelsesprocenter mellem 100 og 180. Vi skal modtage både interne og eksterne investorer og projektudviklere med åbne arme. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal også som kommune stille krav om variation i arkitektur, hensyn til det historiske bymiljø, skala, grønne rum, sollys og friarealer. Konsekvenserne af en manglende stadsarkitekt, i en for Horsens meget følsom vækstperiode, må vi desværre leve med i rigtig mange år fremover. Men det betyder jo ikke, at vi bare skal fortsætte ud af samme triste spor. Vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt, der med stærk faglighed kan navigere byens udvikling uden om særinteresser og suboptimeringer.

Danmark For abonnenter

Rygere om højere cigaretpriser: Grænsehandel og smugler-smøger er vejen frem

Sport

Sportschef: Renault-test er et seriøst skridt mod Formel 1 for lokalt racer-talent

Annonce